Film- og teaterinstruktør Karen Littauer trak sig i denne uge fra sin bestyrelsespost i Foreningen Grønlandske Børn efter opfordring fra den øvrige bestyrelse. Instruktøren har rejst en voldsom debat om børn og unges levevilkår i Qaanaaq (Thule), men på en forkert måde, mener den øvrige bestyrelse.

Kristeligt Dagblad har spurgt formand for foreningen, advokat Mads Thyregod om, hvorfor man har opfordret Karen Littauer til at trække sig.

– Som forening er vi ikke glade for at blive identificeret med hendes måde at sige tingene på. Det er vi bekymrede for. Vi ønsker en anden form for dialog med vore grønlandske med- og modspillere, og vi har intet at gøre i Grønland, hvis ikke vi kan samarbejde med de grønlandske myndigheder. Det er jo de grønlandske kommuner, der i sidste ende beslutter, om de vil bruge vores tilbud eller ej. I det grønlandske samfund og blandt grønlandske politikere er der en øget selvbevidsthed, og man vil gerne klare tingene selv. Derfor skal vi som dansk forening træde varsomt. Vi skal passe på, at grønlænderne ikke føler, at vi tryner dem eller oplever det som om, at vi har koloni-tilbøjeligheder.

Alkoholsalget blev stoppet i Qaanaaq på grund af Karen Littauers udtalelser, var det ikke til gavn for børnene?

– Det kan jeg ikke vurdere, og det er også svært at vide, om det ikke også kunne være stoppet på andre måder. Men det satte en debat i gang, og det har nok været gavnligt.

Er der ikke grænser for, hvor meget vi som danskere skal pakke vores kritik af grønlændernes alkoholkultur ind?

– Generelt synes jeg nok, at vi igennem tiderne har blandet os rigeligt i grønlandske anliggender – og ikke altid med gode resultater til følge. Men jeg synes heller ikke, vi skal være berøringsangste for at tage del i debatten. Vi skal dog som danskere være bedre til at gribe i egen barm og tænke på vores egen rolle i, hvorfor disse problemer er opstået. Den måde, vi danskere igennem tiderne har behandlet Grønland og grønlænderne på, er jo i Foreningens Grønlandske Børns øjne en af de væsentlige årsager til de store problemer. Det skal vi som danskere være bedre til at huske.