Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Man skal træde varsomt i Grønland til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man skal træde varsomt i Grønland

Kommenter Hold mig opdateret

INTERVIEW: Filminstruktør Karen Littauer har netop forladt bestyrelsen i Foreningen Grønlandske Børn, der opfordrede hende til at gå. Instruktøren har været for direkte i sin kritik af drikkeri i Grønland, mener foreningen

Film- og teaterinstruktør Karen Littauer trak sig i denne uge fra sin bestyrelsespost i Foreningen Grønlandske Børn efter opfordring fra den øvrige bestyrelse. Instruktøren har rejst en voldsom debat om børn og unges levevilkår i Qaanaaq (Thule), men på en forkert måde, mener den øvrige bestyrelse.

Kristeligt Dagblad har spurgt formand for foreningen, advokat Mads Thyregod om, hvorfor man har opfordret Karen Littauer til at trække sig.

– Som forening er vi ikke glade for at blive identificeret med hendes måde at sige tingene på. Det er vi bekymrede for. Vi ønsker en anden form for dialog med vore grønlandske med- og modspillere, og vi har intet at gøre i Grønland, hvis ikke vi kan samarbejde med de grønlandske myndigheder. Det er jo de grønlandske kommuner, der i sidste ende beslutter, om de vil bruge vores tilbud eller ej. I det grønlandske samfund og blandt grønlandske politikere er der en øget selvbevidsthed, og man vil gerne klare tingene selv. Derfor skal vi som dansk forening træde varsomt. Vi skal passe på, at grønlænderne ikke føler, at vi tryner dem eller oplever det som om, at vi har koloni-tilbøjeligheder.

Alkoholsalget blev stoppet i Qaanaaq på grund af Karen Littauers udtalelser, var det ikke til gavn for børnene?

Annonce
– Det kan jeg ikke vurdere, og det er også svært at vide, om det ikke også kunne være stoppet på andre måder. Men det satte en debat i gang, og det har nok været gavnligt.

Er der ikke grænser for, hvor meget vi som danskere skal pakke vores kritik af grønlændernes alkoholkultur ind?

– Generelt synes jeg nok, at vi igennem tiderne har blandet os rigeligt i grønlandske anliggender – og ikke altid med gode resultater til følge. Men jeg synes heller ikke, vi skal være berøringsangste for at tage del i debatten. Vi skal dog som danskere være bedre til at gribe i egen barm og tænke på vores egen rolle i, hvorfor disse problemer er opstået. Den måde, vi danskere igennem tiderne har behandlet Grønland og grønlænderne på, er jo i Foreningens Grønlandske Børns øjne en af de væsentlige årsager til de store problemer. Det skal vi som danskere være bedre til at huske.

Hvordan mener I, at man skal hjælpe de socialt udsatte børn i Grønland?

– Vi vil gerne sætte langsigtede tilbud i gang. Vi har etableret flere væresteder for børn i byer rundt omkring i Grønland og arbejder på at lave endnu et i Uummannaq. Når de er etableret, skal de køre videre selv med støtte fra kommunen og hjemmestyret. Det er jo ikke meningen, at vi skal sidde i Danmark og drive institutioner i Grønland.

Et værested er jo et sted, børnene kommer, når der er opstået problemer derhjemme. Arbejder I også mere grundlæggende på at bekæmpe de sociale problemer i Grønland?

– Vi har ikke nogle initiativer her og nu, men det er helt oplagt at gå ind i det. Vi har imidlertid ikke ressourcer til at gå ind og afhjælpe mere grundlæggende sociale problemer, og vi har endnu til gode i bestyrelsen at kigge mere langsigtet frem og lægge en strategi på det område. Det vil vi gøre med vores nye generalsekretær. Vi er godt i gang med at mobilisere danske og grønlandske borgere, og vi prøver med vores hvervekampagne at gøre danskerne opmærksomme på problemerne i Grønland. Men det er svært. Grønland rangerer ikke særligt højt i danskernes bevidsthed.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Sagen kort

*Filminstruktør Karen Littauer var i vinter i Qaanaaq (Thule) for at lave et teaterprojekt med børn i byen. Efterfølgende skrev hun en e-mail til DR, hvor hun fortalte, at børnene i Qaanaaq går for lud og koldt vand, mens deres forældre vakler døddrukne rundt. Udtal-elserne førte til en mediestorm i Grønland, og hjemmestyret reagerede ved at lukke for salg af alkohol i byen. De alkoholrelaterede politianmeldelser styrtdykkede, og samtidig har hjemmestyret sat en handlingsplan i værk for byens børn. Alkoholforbuddet er nu ophævet, og man kan igen købe øl og vin i byen. Dog ikke spiritus.

Karen Littauer er livsvarigt medlem af Foreningen Grønlandske Børn og blev medlem af bestyrelsen 8. maj 2007. Kort efter begyndte debatten om Qaanaaq. Hun trak sig fra sin bestyrelsespost i denne uge efter opfordring fra den øvrige bestyrelse.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Man skal træde varsomt i Grønland

Anonym, publiceret d.18/08 09:18 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Man skal træde varsomt i Grønland
Er der ingen grænser for
Karens Littauers selvoptagethed

- Karen Littauer, tjekker stadig skuffer og skabe og kigger under sengen, når hun kommer ind på et hotelværelse, for selv om hun ikke ligefrem ligner en lille, forskræmt kvinde, kan hendes direkte forbindelse til ånderne stadig gøre hende ilde til mode…

Sådan indledes et interview med Karen Littauer i Månedsbladet IN i juni 2003. Og det har tilsyneladende ikke ændret sig siden.

Her kommer jeg
Karen Littauer er ”god” til at sætte fokus på sig selv og gerne med telegrammer eller mails til Danmarks Radio, som det skete fornylig, da hun igen havde været i Qaanaaq, for at gennemføre et projekt med deltagelse af en række sagesløse børn og unge.

Projektet havde tilsyneladende kun et formål; at promovere Karen Littauer.

Denne gang gik det imidlertid helt galt, da hun berettede om den truede stemning i byen, ”hvor børnene ikke tør komme hjem til deres voldsomt berusede forældre”.

Fortryder mail til DR
I den grønlandske ugeavis Sermitsiaq nr. 20 af 16. maj kunne man læse, at Karen Littauer fortryder sin mail til DR idet journalisten efter hendes mening ”havde strammet nogle vendinger ret meget”. Desværre kunne hun imidlertid ikke dokumentere, hvad hun har skrevet til DR, fordi ”hun ikke har den originale mail hun sendte”.

Harm på konen
”Man bliver harm på konen. Hendes troværdighed er lig nul, når vi ved at hun afstedkom nøjagtig den samme ballade da hun rejste efter et »skuespil-projekt« i Tasiilaq for få år siden”, skrev Atuagagdliutit/Grønlandsposten på lederplads.

Tilsyneladende har ånderne igen spillet Karen Littauer et puds, som det er sket tidligere. Det er formentlig hende selv, der har akut brug for et udefrakommende højtuddannet team, der kan få hende på ret køl.

Og så må man håbe, at Grønlands Hjemmestyre, Qaanaaq Kommune og forskellige humanitære børnehjælpsorganisationer tænker sig en ekstra gang om, når der dukker nye projekter op fra ”åndemaneren”, hvis børneprojekt kørte af sporet.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​