I små byer på landet er den lokale skole ikke kun det sted, de lokale børn bliver undervist, men også et lokalt kulturelt samlingspunkt. Et eksempel på dette er Jordløse Friskole på Fyn, hvor der her er fællesspisning. Skolen er etableret i den hidtidige kommunale folkeskoles bygning, efter at denne blev lukket af kommunen. –
- Peter Kristensen.
Morten Mikkelsen |
20. august 2007
FRIE GRUNDSKOLER: Retten til som forældre at gå sammen om en alternativ skole er en stolt dansk tradition. Men spørgsmålet er, om det er i pagt med denne tradition, når ordningen især bruges til at bevare landsbyskoler stik mod de kommunale budgetplaner
I Vestjylland ligger den lille by Herborg med omkring 1100 indbyggere. Indtil årsskiftet lå den i Videbæk Kommune, nu er den en del af den nye Ringkøbing-Skjern Kommune. Et vigtigt samlingspunkt i byen er den velfungerende kommuneskole Herborg Skole. Men når kommunen til efteråret fastlægger budgettet for det kommende år, vil en lukning af Herborg Skole formentlig indgå i planerne.
Derfor har en kreds af borgere allerede anmeldt til Undervisningsministeriet, at Herborg Friskole åbner til næste år i de samme bygninger, som kommuneskolen har i dag.
– Vi synes ikke, vi kan undvære skolen i lokalsamfundet. Vi synes, der ligger en stor værdi i, at skolen er lokal, og at børnene kan gå i en lille enhed med højst 100 børn frem for en stor med 500. Desuden tror vi, at hvis først skolen forsvinder, vil det gå ned ad bakke med byens øvrige liv. Måske vil vi ikke længere have børn nok til et fodboldhold, fortæller Herborg Friskoles bestyrelsesformand, Hans Christen Vad.
Dermed lægger han åbent frem, hvad der er det idemæssige fundament for den nye friskole: Ønsket om at bevare en lille, lokal skole og derigennem holde lokalsamfundet i live.
Det er dette fænomen, som er blevet benævnt protestskoler, og som i øjeblikket spiller en hovedrolle i historien om den fortsatte vækst i antallet af friskoler.
Mens friskoler engang blev oprettet af særlige religiøse grupper eller forældre som ønskede undervisningen tilrettelagt på en måde, som afveg radikalt fra folkeskolen, spiller den rent geografiske begrundelse en stadig større rolle, i takt med, at kommunerne lukker små skoler og samler dem i større enheder.
– Det er tydeligt, at strukturreformen har bevirket, at der er en mindre ømfindtlighed over for at tage fat på skolestrukturen, siger Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han mener, at der er for meget romantik og føleri omkring den lille skole som værdi og skolen som samlingspunkt i lokalsamfundet. Til gengæld har han det synspunkt, at hvis den lille lokale skole endelig skal holdes i live, er der mange pædagogiske fordele ved, at den omdannes fra folkeskole til friskole.
– De større frihedsgrader gør det lettere at rekruttere nogle bestemte lærere og tilrettelægge en bestemt pædagogik, som udnytter, at skolen er lille. Hvis friskolen alene vil slå sig op på at være lille og lokal, men ikke på en anderledes pædagogik, dør den som regel hurtigt, siger Niels Egelund.
Per Kristensen er formand for Frie Grundskolers Fællesråd, som er paraplyorganisation for omkring halvdelen af landets friskoler. Han er i øjeblikket stærkt optaget af, hvordan man måler udbyttet af, at vi i Danmark har haft en 150-årig tradition for, at man som borger kan vælge mellem en offentlig og en privat skole. Han erkender, at der ikke findes forskning, som dokumenterer dette udbytte, men til efteråret vil han arrangere en stor konference om emnet med deltagelse af centrale uddannelspolitikere og eksperter.
– Selvom de frie grundskoler får statstilskud, ligger der store samfundsmæssige besparelser i, at kommuneskolerne ikke skal rumme alle elever, men at nogle går på skoler, hvor forældrene bidrager, siger Per Kristensen, som vurderer denne besparelse til omkring to milliarder kroner om året.
Dette står i kontrast til samfundsforskeren Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet, der hverken har kunnet finde faglige eller økonomiske gevinster for samfundet ved det frie skolealternativ.
– Kommunens udgifter til folkeskolen bliver højere, når der er konkurrence fra friskoler. Forklaringen er, at det er langt sværere for kommunen at forudsige, hvor mange elever der vil gå på en bestemt skole et bestemt år. Jo flere friskoler der er i lokalområdet, jo mere usikre bliver kommunens prognoser, og det koster penge, forklarer Simon Calmar Andersen.
Han tilføjer, at hvis det i sig selv er et ideal, at skolen skal bringe elever med forskellig social baggrund sammen, sker dette mere udpræget i folkeskolen end i frie grundskoler. Til gengæld kan de frie grundskoler opfylde idealet om mindretalsbeskyttelse.
Per Kristensen lægger da også stor vægt på, at drømme om høje karakterer og stærk samfundsøkonomi ikke nødvendigvis vejer tungest, når en forældrekreds er gået sammen om at oprette en friskole. Til gengæld har meningen med friskoleloven, der går omtrent lige så langt tilbage i historien som grundloven, altid været at sikre mindretal retten til at samles om en idé. Og spørgsmålet er, om de nye friskoler overhovedet kan betegnes som sådanne idéskoler, hvis de er oprettet af forældre, som var lutter begejstrede for folkeskolen, men blot ikke kan leve med, at skolebørnene skal køre med bus til den nærmeste større by, når de skal i skole.
– Friskoleloven er ikke lavet for at bevare de små lokalsamfund. Det kan måske lige accepteres som et pædagogisk argument, at forældrene ønsker en skole, der er nær hjemmet. Men når man taler om, at skolen skal bevares, for at byen har et sted at holde møde og samles om kultur og fritid, er det spørgsmålet, om det skal løses ved at tage friskoleloven i brug, siger Per Kristensen, som i stedet foreslår, at Indenrigsministeriet bør tage hånd om denne by-land-problematik, så friskoleloven kan være forbeholdt skoler med en særlig idé.
Det skal bemærkes, at en stor del af de nye, små og lokale friskoler, som Per Kristensen omtaler, ikke hører under hans paraply, men under Dansk Friskoleforening. Her er vurderingen hos formand Ebbe Lilliendal Jørgensen, at selvom skolerne måske begynder som en ren protest, er der gode muligheder for, at de med tiden udvikler en idé.
– Der er nok en del friskoleinitiativer, som bliver afblæst, hvis det viser sig, at kommunen alligevel ikke lukker den lokale skole. Derfor tror jeg heller ikke, at alle de 28 anmeldte skoler bliver til noget. Men vi har set eksempler på, at forældre tog valget alligevel, fordi de var blevet grebet af friskole-tanken, siger han.
Herborg Friskoles bestyrelsesformand, Hans Chrsten Vad, erkender, at oprettelsen af den nye friskole forudsætter, at kommuneskolen lukker. Ellers har den ingen bygning at være i.
– Vi baserer os ikke på en bestemt politisk holdning eller pædagogisk tænkning, men friskolens værdigrundlag bliver forskelligt fra den eksisterende skole. Vi vil inddrage forenings- og idrætslivet mere og i det hele taget lægge mere vægt på det musik-kreative. Og fagligt forventer vi mindst at kunne holde niveauet, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad