USA’s jødiske succes varer ved

Beth Simchat Torah afspejler den amerikanske jødedoms mangfoldighed og fleksibilitet, og de strømninger finder ikke kun sted i religionens liberale fløj. Eksempelvis besluttede den konservative jødiske bevægelse i december – efter at have debatteret emnet i halvandet årti – at åbne sine rabbinerseminarier for homoseksuelle studerende, ligesom den også via forskellige initiativer begyndt at bløde op over for religiøst blandede ægteskaber.

Den amerikanske jødedom er i det hele taget i bevægelse i disse år, forklarer Steven M. Cohen, der er jødisk-amerikansk sociolog og forskningsprofessor på den reform-jødiske læreanstalt Hebrew Union College – Institute of Religion i New York.

– Vi ser for øjeblikket en meget interessant blanding af øget social liberalisme og øget religiøs konservatisme i det jødiske samfund i USA, hvor de yngre rabbinere på én gang er mere åbne over for det, der tidligere blev opfattet som afvigende, og samtidig er mere religiøst traditionelle. De to fænomener har ikke nødvendigvis noget at gøre med hinanden, men de skubber amerikansk jødedom i nye retninger, siger han.

Samtidig er selve den amerikanske jødiske identitet i forandring, mener Steven M. Cohen, der er forfatter til flere bøger om emnet, heriblandt "The Jew Within: Self, Family, and Community in the United States".

– Jødedommen adskiller sig fra den protestantiske tro ved, at den både er en religion og et folk. Mens man kan være jøde og ateist, så er det vanskeligt at være protestant og ateist. Men denne fornemmelse af, at man som jøde er del af en særskilt familie med bånd til jøder andre steder i verden, er på retur blandt amerikanske jøder, siger han.

Forklaringen kan findes i USA's særlige samfundsindretning og religionsopfattelse, vurderer Steven M. Cohen.

– Den amerikanske individualisme og kristne forestilling om religiøs identitet påvirker den jødiske forståelse af at være jødisk. Den kollektive jødiske identitet er som sådan ikke blevet svagere i USA, men den er ved at blive langt mindre rodfæstet i forståelsen af eksistensen af et tætvævet, jødisk fællesskab. Det er en proces, som begyndte for årtier siden, og som føres videre af de unge i dag, siger han.

Mange af nutidens yngre jødisk-amerikanere afviser samtidig forestillingen om Israel som det ubestridte centrum i det jødiske univers, påpeger Cohen, der i en måling for to år siden fandt, at kun 17 procent af alle amerikanske jøder betegner sig som "zionister" (tilhængere af idéen om staten Israel som jødernes retmæssige hjemland, red.). Og den konklusion bakkes op af de to amerikanske forskere Caryn Aviv og David Shneer, der i den nyligt udkomne bog "New Jews" konkluderer, at de nye generationer af jøder bosat uden for Israel – modsat deres forældre og bedsteforældre – ikke ser sig selv som værende på evig vandring i et fremmed land, men i stedet er fuldt assimilerede i de samfund, som de lever i.

Den assimilation medfører også, at flere jøder vælger at gifte sig med ikke-jøder. Mens kun cirka seks procent af alle jødisk-amerikanere giftede sig uden for den jødiske gruppe i 1950, gjaldt det samme for 40-50 procent af befolkningsgruppen i 2000. Og det er ifølge Steven M. Cohen endnu en faktor, der for alvor skaber forandringer i den amerikanske jødiske identitet.

– Blandede ægteskaber forringer kvantiteten og kvaliteten af jødisk liv. De afspejler en mindsket tilknytning til den kollektive jødiske familie og har desuden en demografisk indvirkning, idet de fremmer børneopdragelse uden for den jødiske gruppe og dermed producerer børn, der mangler en stærk jødisk identitet. Blandede ægteskaber opdeler jøderne i to adskilte befolkninger, siger han.

Alligevel står det jødiske samfund i USA fortsat stærkt, understreger Steven M. Cohen, der blandt andet påpeger, at antallet af ortodokse jøder i USA er fordoblet inden for de seneste to generationer.

– Over for gruppen af uengagerede jøder ser vi en stor og voksende minoritet, som er meget aktivistisk og involveret i organiseret jødisk liv. Det er to parallelle tendenser, der afbalancerer hinanden, siger han.

Det amerikanske jødiske samfund blomstrer især i New York, der er hjemsted for flere jøder end nogen anden by uden for Israel. Op mod tre millioner jøder bor i storbyen og dens forstæder, og USA's førende jødiske organisationer har hovedkvarter her.

– Den indflydelse, som jøder har i New York, er helt unik. De besidder en lang række prominente positioner i de store banker, i det politiske liv, i advokatfirmaerne, i underholdningsindustrien og på læreanstalterne, og samtidig får vi bølger af jødiske immigranter fra det tidligere Sovjetunionen, der bidrager med en anden kulturel kapital, siger Steven M. Cohen.

Og den jødiske indflydelse er til stede overalt i New York, hvor bagels udgør den uofficielle morgenmad for byens travle kontorarbejdere, og hvor supermarkederne fører et bredt udvalg af kosher-mærkede varer. Selvom latinamerikanske og asiatiske immigranter er ved at overtage den gamle jødiske bydel, Lower East Side, så holder mange af kvarterets traditionsrige jødiske forretninger stadig fast, og små og store enklaver af jøder kan i dag findes i alle bydele. I den sydlige del af Williamsburg i Brooklyn domineres gadebilledet eksempelvis af langskæggede hasidiske jøder med høj hat og dydigt klædte husmødre med store børneflokke hængende i skørterne, mens bydelen Upper West Side er centrum for de moderat ortodokse og progressive synagoger som er spredt over hele byen.

På trods af pluralismen er der alligevel et vist sammenhold blandt New Yorks jøder, siger Ari L. Goldman, der er professor i journalistik på Columbia University og tidligere mangeårig religionsskribent for avisen New York Times.

– Der er blandt jøder i New York en fornemmelse af, at vi har et ansvar over for hinanden. Selvfølgelig mundhugges vi og er uenige, men i det store hele deler vi en stor forpligtelse over for Israel, og vi er fælles om en indsats for at udrydde jødisk fattigdom og bekæmpe antisemitisme, konstaterer han og tilføjer, at bredtfavnende organisationer som den store Jewish Community Relations Council fungerer som effektivt bindeled mellem de forskellige grupper.

Der er en meget stor tryghed i at være jøde i New York, forklarer Ari L. Goldman, der selv er jøde og både født og opvokset i Brooklyn.

– New York er en vidunderlig by at være jøde i. Her er en rigdom af jødisk kultur, som ikke findes andre steder i landet, og byens jødiskhed er bredt anerkendt. New Yorks jødiske ånd er blevet rodfæstet i amerikanernes sind både via en lang historie og via kulturpersonligheder som Woody Allen og Jerry der har været med til at gøre jødisk kultur til en integreret del af den overordnede amerikanske kultur, siger han.

Den stærke jødiske tilstedeværelse i New York gør byen til et internationalt jødisk pejlepunkt, der dog ikke konkurrerer direkte med Israel om positionen som det jødiske univers' kulturelle og økonomiske centrum, vurderer Steven M. Cohen.

– Israel er en jødisk nation, mens det jødiske New York er del af en ikke-jødisk verden. Eksempelvis er Israels økonomi pr. definition en jødisk økonomi, mens de penge, som jøder i New York har, ikke nødvendigvis er jødiske penge. Israel og New York er to usammenlignelige arter, forklarer han.

New York omtales også ofte som værende centrum for en magtfuld "jødisk lobby", der øver en vidtstrakt politisk, kulturel, intellektuel og økonomisk indflydelse i USA. Konspirationsteorierne om lobbyens hemmelige ambitioner om at kontrollere alle aspekter af det amerikanske samfund har floreret i årevis, men virkeligheden er mindre kulørt, vurderer Steven M. Cohen.

– Det er hævet over enhver tvivl, at den jødiske lobby eksisterer, men der er ingen sammensværgelse. Det hele foregår ret åbent, og jøder er meget stolte over det forhold, at de kan øve indflydelse på amerikansk politik og kultur, siger han.

Den vurdering bakkes op af Ari L. Goldman.

– Jøder har enorm magt i USA – og de har gjort sig fortjent til det. Der er intet amoralsk, ulovligt eller fordækt i det, konstaterer han.

Og han ser ingen fare for, at den jødiske succeshistorie udvandes af de forandringer, som finder sted inden for befolkningsgruppen.

– Jeg er optimist. Selvom USA's jøder er præget af stærke amerikanske idealer om frihed og individualisme og derfor ikke føler, at de er forpligtet til at være jøder på en særlig måde, så ser vi på samme tid mange unge fra sekulære jødiske hjem, der bliver praktiserende som voksne, siger Ari L. Goldman.

Den iagttagelse bekræftes af Elliott fra Beth Simchat Torah-menigheden.

– Jeg er ikke vokset op i et troende hjem, men for mig er religionen vigtig. Faktisk er min eneste klage over synagogen her, at gudstjenesterne nogle gange er for politiske, for jeg kommer her ikke for at høre om homoseksuelles rettigheder eller alt muligt andet; jeg kommer her for at blive bekræftet i min tro, siger han, inden han haster videre til sabbatens traditionelle første måltid.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk