Noget nåde

EN ÆLDRE dame levede i den sikre tro, at uden Guds nåde gik det ikke. Det ville de pårørende gerne minde om, da hun døde. Derfor bad de blomsterhandleren om at sætte et bånd på kransen med ordene: ”Af bare nåde!” Da kransen nåede frem, var det imidlertid blevet til: ”Er bare noget!”

Tydeligere kan det moderne menneskes uvidenhed om et helt centralt ord i kristendommen næppe illustreres. Nåde siger ikke nogen noget i dag. Det er et problem for det moderne menneske. Og det er et problem for den kirke, der gerne vil forkynde nåden. Forkynde? Jamen, hvad betyder det dog? Rækken af kristelige fagudtryk i Bibelen vil nærmest ingen ende tage. For kirken er spørgsmålet derfor, om den efter bedste evne skal forsøge at fortolke og udlægge de svære ord? Eller skal den i stedet omskrive ordene til andre, forhåbentligt mere begribelige? Det er et klassisk oversættelsesproblem.

DA BIBELSELSKABET oversatte Bibelen til dansk i 1992, blev sproget moderniseret, men folkelig blev den ikke. Derfor har man hidtil været henvist til børnebibler eller ”Bibelen på hverdagsdansk”, udgivet i frikirkeligt regi, hvis man søgte en friere oversættelser af de gamle tekster. Nu er Bibelselskabet imidlertid klar med en ny, ”meningsbåret” oversættelse af Det Nye Testamente, som vel at mærke ikke skal autoriseres, og som heller ikke bliver lagt op på kirkens altre.

Kristeligt Dagblad giver i dag smagsprøver på oversættelsen, der sikkert vil give anledning til livlige teologiske diskussioner. Med god grund. For det er virkelig et godt spørgsmål, om man på den måde kan ”rense” skrifterne for svære ord – uden at man smider barnet ud med fremmedordene. At budskabet simpelthen går tabt, hvis man undlader at bruge ord som nåde, hellig og retfærdig. Hvis den nye oversættelse bliver dominerende, er der en risiko for et alvorligt traditionstab.