Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen At træffe det rigtige valg er selve livets besværlighed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At træffe det rigtige valg er selve livets besværlighed

– Jeg forsøger at brede et fællesskab ud. Du kan sige, at det er min forkyndelse at skabe en genkendelse hos folk, siger Ole Bornedal. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Mit livssyn: Hvad gør man, når det forkerte føles rigtigt? Det er omdrejningspunktet for Ole Bornedals seneste film, "Kærlighed på film", der har premiere landet over denne weekend

– Hun havde de smukkeste øjne, jeg nogensinde havde set. Og selvom hun var på båden sammen med nogle andre, tog jeg mig sammen og skrev en seddel til hende, holdt vejret og fik den trykket i hendes hånd i et splitsekund, hvor alle andre kiggede den anden vej. Den næste dag ringede hun mig op, og i løbet af ganske få timer var vi hovedkuls forelskede. Lige indtil hun fortalte mig, at på fredag skulle hun tilbage til Amerika. Tilbage til sit liv. Og til sin mand. Det skete i en periode af mit liv, hvor jeg fulgte enhver indskydelse. Så da hun ringede mig op fra USA og fortalte, at hun var alene lige nu og tænkte på mig, fandt jeg mig selv få timer senere siddende i en flyvemaskine, mens jeg kiggede ned på Atlanterhavet og tænkte: Hvad pokker laver du?

– Det var uden tvivl en forkert beslutning, siger Ole Bornedal. Han sidder på sit kontor hos Thura Film i København og fortæller om et af de mange valg, livet har stillet ham over for de seneste 48 år. At træffe det rigtige valg er også temaet for Ole Bornedals seneste film "Kærlighed på film". Her står hovedpersonen, Jonas, over for valget om at blive i sit nuværende, måske lidt kedelige parcelhusliv – eller at vælge at påtage sig en helt ny identitet og et nyt liv.

Men hvad gør man så, når det forkerte føles rigtigt? Det har selv filmens forfatter og instruktør svært ved at svare på:

Annonce
– Jeg ved det ikke. Livet er en vanskelig balancegang imellem rigtigt og forkert. For hvornår er det valg, du tager, rigtigt, og hvornår er det forkert? Og kan man i virkeligheden ikke ofte sidde tilbage og kigge i bakspejlet og fundere over, hvad der ville være sket, hvis nu jeg var gået til venstre i stedet for til højre. Ville mit liv så være anderledes? At træffe det rigtige valg er selve livets besværlighed, siger Ole Bornedal.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– Mit liv handler i dag om mine børn. Dernæst handler det om at lave fortællinger, som folk forhåbentlig kan nikke genkendende til.

– Jeg forsøger at brede et fællesskab ud. Du kan sige, at det er min forkyndelse at skabe en genkendelse hos folk. At de mennesker, der oplever mine fortællinger, kan genkende noget i sig selv, selvom de aldrig har set fortællingen før.

Hvad har formet dit livssyn?

– Det har min mor. Jeg er vokset op i Nørresundby sammen med min mor. Hendes familie var indremissionske, og jeg husker miljøet som meget sort, trist og forlystelsesfattigt. Men sådan var min mor ikke, selvom hun var troende kristen. Hun tog troen mere stille og roligt og skabte et hjem med masser af kærlighed.

Hvad tror du på?

– Selvom jeg ikke er den store kirkegænger, er jeg stadig medlem af folkekirken. Og det er et bevidst valg. Det er det eneste åndelige ritual, der altid har været i familien, som er tilbage, og det ønsker jeg, at det skal blive ved med.

– Selvom jeg ikke bruger kirken, så tror jeg på det åndelige. Jeg tror, vi alle sammen har et lys, der brænder i os. En flamme, der blafrer og som i sin tid har født idéen om Gud. Det er en meget smuk tanke, og hvorfor skulle jeg ikke vælge at tro på det smukkeste?

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

– Det lys, som brænder i os alle, oplever jeg også, når jeg arbejder. Jeg arbejder med store følelser som kærlighed, død og smerte, og når jeg instruerer i disse følelser, så er det vigtigt, at vi alle mærker og forstår denne følelse. Det er vigtigt, at alle i lokalet kan mærke, at det svinger. Det er en åndelig tilstand.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

– Alle dem, der gør en god gerning der, hvor de ikke behøver at gøre det, de er mine forbilleder. Som for eksempel en flok pensionister, jeg har hørt om, der har købt en vandpumpe til en landsby i Tanzania.

– Eller den ældre kvinde fra Charlottenlund, der var blevet træt af at spille bridge og slubre Cointreau med veninderne, men i stedet vælger at tage til Vietnam og lære vietnamesiske unge at tale engelsk. Tænk, hvis en så heltemodig indsats kunne blive gjort i en sen alder. Det ville være en god måde at få sagt farvel på.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

– Det er enkelt. Kærlighed. Det, man giver, får man tilbage, som man siger. Ja – og så en formaning om ikke at spise for meget slik, ikke spille for meget computer og at forsøge på at opføre sig socialt i livet.

Hvordan vil du beskrive din tilstand lige nu?

– Jeg har det rigtig godt. Hvorfor skulle jeg ikke have det? Jeg har lige lavet verdens bedste film. "Kærlighed på film" er mit barn, som jeg selv har født, opfostret og elsker. Og hvordan skulle jeg kunne synes andet, end at lige præcis mit barn er det bedste og det smukkeste. Jeg ville være et skarn, hvis jeg sagde det modsatte.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk

Ole Bornedal

uFødt i 1959 i Nørresundby i Nordjylland. Som 18-årig tog han turen til København, hvor han i en periode læste filmvidenskab på Københavns Universitet. Men studiet blev aldrig læst til ende, og i dag er han autodidakt sceneinstruktør, filminstruktør, manuskriptforfatter med mere. I 1981 kom han til Danmarks Radio, hvor han blandt andet stod bag Tv-showet "Under Uret" og serien "Charlot og Charlotte", men han slog for alvor sit navn fast i 1994 med filmsuccesen "Nattevagten".

Privat bor Ole Bornedal i Hellerup med sin kæreste Hanne og sine tre børn fra et tidligere ægteskab, Johan, Claudia og Fanny.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​