Kristendommen drejer sig ikke kun om den enkeltes personlige forhold til Gud, men også om menneskers sameksistens og derfor også om hele samfundets indretning, siger den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon. –
- Peter Kristensen.
Morten Rasmussen |
25. august 2007
DEBATINTERVIEW: EU’s politikere vil ikke henvise til kristendommen i EU’s kommende forfatningstraktat. Det er udtryk for berøringsangst og en overfladisk opfattelse af religion og politik, mener den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon
Det er nok de færreste, som detaljeret kender indholdet i EU’s kommende forfatningstraktat. Men der er formentligt ganske mange, som ved, hvad der ikke blev plads til i det vigtige dokument, nemlig en henvisning til Europas kristne værdier og kulturarv.
Trods intensivt lobbyarbejde og en lang og ofte ophedet debat var en lang række religiøse organisationer, politikere og historikere ikke i stand til at overbevise det politiske flertal om vigtigheden af en henvisning til kristendommen. Og det er problematisk, mener den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, som mandag i næste uge deltager i en debat om emnet, arrangeret af Den Danske Europabevægelse.
Men hvorfor bør forfatningstraktaten henvise til kristendommen?
– Det er grundlæggende svært for en kristen at forestille sig Europa uden den kristne baggrund. Derfor ser jeg meget gerne, at det bliver nævnt, og det mener jeg sagtens, at man kan gøre, uden at det virker som en omklamring eller manglende respekt for andre troende eller ikke-troende, for den sags skyld.
Men gør det nogen konkret forskel, om forfatningstraktaten henviser til kristendommen eller ej?
– Man skal aldrig kaste vrag på noget, der har en vigtig symbolværdi. Som en symbolsk omtale i begyndelsen af forfatningstraktaten kan det virke som en påmindelse om Europas historiske fundament, men også som en påmindelse og appel til dem, der stadig ønsker at lade sig lede af kristendommen. Og det er klart, at vi som katolsk kirke har en interesse i at øve indflydelse på lovgivning og udvikling, så i den forstand vil en henvisning heller ikke bare være til pynt.
Vil en henvisning til kristendommen ikke indebære en risiko for, at politikere kan bruge forfatningen i en personlig kamp mod andre trosretninger eller i det hele taget spænde kirken for deres egen politiske vogn?
– Nej, det frygter jeg faktisk ikke. Det er svært nok i forvejen for kirken at få sine mærkesager igennem i den politiske debat.
Men nu kom der ingen henvisning med, og ikke meget tyder på, at det vil ske, når man til december skal forhandle det færdige dokument. Hvad er det udtryk for?
– Det handler nok dels om, at man ikke lægger samme vægt på den kristne kulturarv som tidligere, men også om en vis berøringsangst. Ofte lyder det jo bare, at man ikke ønsker en sammenblanding af religion og politik, men det er et meget overfladisk argument. For hvad vil det sige, at religion og politik ikke blandes sammen? Det betyder jo ikke, at vi som katolikker vil indføre sjælesorg med politisk magt, men nærmere at vi ønsker indflydelse af de kanaler, som kirken nu engang har i sin dialog med politikere, medier med mere. Men modstanden mod en henvisning er også udtryk for en sekulariseringstendens, hvor man anser Gud som overflødig. Det er for det meste sådan, at en stærk bevidst udelukkelse af religiøs omtale i forfatningen og andre steder mest af alt udtrykker en fjendtlighed over for kirken som sådan.
Den enkelte politiker kan jo stadig træffe beslutninger og forsøge at samle flertal ud fra sine egne kristne værdier, så religion kan stadig danne grundlag for politiske beslutninger. Er det ikke tilstrækkeligt?
– Nej, det mener jeg ikke. Det handler som nævnt om symbolværdien og kristendommens betydning for Europa. Vi vil jo ikke udøve religiøs indflydelse med magt, men i stedet skabe en naturlig dialog mellem religionen og politikerne. Vi mener jo, at religionen har et bud på, hvordan samfundet kan blive mere retfærdigt. Kristendommen drejer sig ikke kun om den enkeltes personlige forhold til Gud, men også om menneskers sameksistens og derfor også om hele samfundets indretning.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad