Lysets engel i mørkets dal

Brevene vil formentlig ikke påvirke udfaldet af bestræbelserne på at få Moder Teresa erklæret til helgen, eftersom historien er fuld af helgener, der har lidt kvaler omkring deres tro. Moder Teresas breve står ikke desto mindre i skarp kontrast til hendes offentlige image som en af troen drevet uselvisk og utrættelig sjælesørger for de fattige.

– Jeg har aldrig læst om en helgens levned, hvor helgenen oplever et så intenst åndeligt mørke. Ingen var klar over, at hun led så store kvaler, siger fader James Martin, redaktør ved det jesuitiske tidsskrift America og forfatter til My Life with the Saints (Mit liv med helgenerne), fortæller Time Magazine.

Brevene kommer ind på mange emner, men de af dem, som med størst sandsynlighed vil skabe røre, er dem, som forlaget Doubleday kalder for ”de mørke breve”.

”Vær sød at gå i særlig forbøn for mig, så at ikke jeg skal fordærve Hans værk, og så at Vor Herre måtte vise Ham selv for mig. For der er sådan et frygteligt mørke inden i mig, som om alting var dødt,” skrev hun i 1953 og fortsatte: ”Sådan har det været, omtrent fra jeg påbegyndte ’værket’.”

Og i 1956 skrev hun: ”Så dyb en længsel efter Gud og dog afvist. Tom. Ingen tro. Ingen kærlighed. Ingen iver. Sjælenes frelse siger mig ikke noget – Himlen betyder intet – bed for mig, vil du ikke nok, at jeg skal vedblive at smile til Ham på trods af alt.

Og endelig i 1959: ”Hvis der ingen Gud er, kan der ingen sjæl være – og hvis der ingen sjæl er, så er du, Jesus, heller ikke sand.”

Til tider fandt hun det også svært at bede.

”Jeg ytrer ord ved fællesbønnen – og gør mit yderste for at få al den sødme ud af hvert ord, som det har at give – men bønnens enhed er der ikke længere. Jeg beder ikke længere.”

Spørger man hos dem, som var tæt på moder Teresas i Kolkata i Indien, er der stor forståelse for indholdet i hendes breve. Brevene udtrykker hendes ydmyghed, mener ærkebiskoppen af Kolkata, hvor nonnen levede det meste af sit liv

– På trods af, at hun stod ansigt til ansigt med livets triste sider, forblev hun standhaftigt på sin vej mod hellighed. Sådan var hendes storhed, siger fader Lucas Sircar, som kendte hende i flere årtier, til nyhedsbureauet Reuters.

De folk i Kolkata, som stod Moder Teresa nær, siger, at hun overvandt sin ”tomhed” og sine ”tvivl” og fortsatte med at sprede Guds budskab og kærligheden til de fattige og de svage indtil sin død.

– Alle mennesker føler på et eller andet tidspunkt i livet en art tomhed, mørke eller hulhed. Det er personens mørke side, siger Sircar og tilføjer:

– Trods mange fristelser overvandt hun dem alle, og det var hendes ydmyghed, der fik hende til at dele sin mere svage side med andre i sine breve.

Den romersk-katolske nonne af albansk herkomst viede sit liv til at tjene de syge, de fattige og de døende i Indien, særligt i Kolkata, hvor hovedkvarteret ligger for den verdensomspændende orden, Barmhjertighedens Missionærer, som hun grundlagde i 1950.

Ærkebiskoppen siger, at helgener som Sankt Paulus og Sankt Augustin oplevede ”prøvelser” og ”hulhed” i deres liv af samme art som Moder Teresas.

Moder Teresas læge, Tarun Kumar Praharaj, siger, at hun i de sidste dage af sit liv fortalte ham, at hun så Gud overalt.

– Hun bad mig altid hjælpe de fattige og sagde, at hun havde det fint, også når hun ikke havde det godt, og ønskede at hjælpe et sygt barn selv fra hospitalssengen, siger hjertelægen.

Sunita Kumar, en samfundsaktivist, der kendte Moder Teresa i mange år, siger, at nonnen havde stor tro på Gud, og at hendes breve blot afslører hendes ”naturlige selv”.

– Moder Teresa var trods alt som ethvert andet menneske: Ramt af krise ønsker vi at se Gud, siger Kumar.

/Reuters/

Oversat af Sara Høyrup