Kirkeminister Bertel Haarder (V) er uenig med ungdomspolitikerne og mener, at folkekirken om 10 år eksisterer i sin nuværende form. Her ses Sdr. Jernløse Kirke. –
- Leif Tuxen.
Claus Vincents |
27. august 2007
Fremtidens folkekirke vil blive angrebet fra flere sider. Alle de politiske ungdomsorganisationer på nær Dansk Folkeparti går i dag ind for at adskille folkekirken fra staten. Venstres Ungdom vil nedlægge Kirkeministeriet
Hvis den politiske ungdom i Danmark kunne bestemme, var folkekirken privatiseret om 10 år. Et rundspørge til samtlige politiske ungdomsorganisationer viser, at alle på nær Dansk Folkepartis Ungdom går ind for at adskille folkekirken fra staten.
De topfolk i folkekirken, som netop i dag mødes i Middelfart for at diskutere folkekirkens fremtid, kan derfor se frem til flere politiske angreb på folkekirkens status. Fremtidens folkekirke skal ikke have noget forærende: Den skal være privat og uafhængig af staten, og den skal selv bevise sin berettigelse, lyder vurderingen fra flertallet af ungdomsorganisationerne. Der kan dog findes delte meninger blandt nogle af medlemmerne.
– I dag har folkekirken en slags monopol på markedet som statsstøttet kirke. Den har lullet sig selv i søvn på grund af manglende konkurrence, siger landsformand Rune Kristensen fra Konservativ Ungdom, som er en af dem, der mener, at folkekirken skal finde sin berettigelse på lige fod med andre trossamfund i samfundet.
Han håber, at folkekirken kommer til at stå stærkt i fremtiden.
– Men det kommer til at bero på, om kirken selv formår at forny sig og gøre det interessant at gå i kirke.
Venstre er det liberale parti, og det mener landsformand for partiets ungdom, Thomas Banke, også skal gælde for folkekirken.
– Vi mener, at folkekirken må forny sig, så den er mere livlig og i fremtiden også kan tiltrække unge mennesker. Det sker gennem en privatisering, som tvinger folkekirken til at stå på egne ben, når Kirkeministeriet og politikernes centrale styring er nedlagt, siger Thomas Banke.
En selvstændig ledelse er også et ønske fra Kristendemokraternes Ungdoms landsformand, Jens Kristian Kirke, mens Jacob Bjerregaard, landsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, mener at der kan være fordele og ulemper ved at skille stat og kirke, for eksempel hvis bestemte kirkepolitiske grupper sætter sig på ledelsen af kirken.
– Men jeg ser gerne, at folkekirken sætter nogle dagsordener. Det kan den ikke rigtig gøre i dag, fordi den er underlagt staten.
Radikal Ungdom vil også nedlægge Kirkeministeriet. De vil i stedet at oprette et landsdækkende kirkeråd.
– Kirken skal begynde at spille en rolle og mene noget i den politiske debat, siger landsformand Andreas Steenberg.
SF's Ungdom tror ligeledes, at der er brug for en selvbestemmende folkekirke i fremtiden, mens Dansk Folkepartis Ungdom er ene om at ønske en uændret folkekirke i forhold til i dag. Hos Enhedslisten er parti og ungdomsorganisation fælles om at ønske stat og kirke adskilt – det er man ikke i noget andet parti.
Kirkeminister Bertel Haarder (V) tager kritikken fra ungdomspolitikerne med ro.
– Det er ikke noget nyt, og de har haft den holdning næsten lige så længe, som jeg kan huske. Men endnu er der jo ikke sket noget, siger han.
Bertel Haarder, som er idémanden bag dagens kirkelige fremtidskonference, nærer ingen tvivl om, at folkekirken også om 10 år vil eksistere i sin nuværende form.
klitgaard@kristeligt-dagblad.dkfreya@kristeligt-dagblad.dkvincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad