Fremtid for kirke

DET ER IKKE NYT, at de politiske partiers ungdomsorganisationer fra højre til venstre går ind for at adskille kirke og stat. Sådan har det – næsten – altid været, og traditionelt er det gået sådan, at de unge mennesker er blevet klogere med alderen. Det er ikke sikkert, at det bliver ved med at gå sådan. Langtfra. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, hvorledes de unge politikere nu taler om folkekirken. Tag for eksempel den unge konservative landsformand, der i dagens avis sammenligner folkekirken med et monopol på markedet, en kirke der har lullet sig i søvn på grund af manglende konkurrence. Andre taler om, at folkekirken skal ”vise sin berettigelse”.

Flere af de unge politikeres udtalelser tyder på, at de ganske savner fornemmelse for, hvad en kirke er, og det er præcis her, det alligevel bliver interessant, hvad de siger og mener. De er ikke alene, og folkekirken kan ikke være trygt forvisset om, at alt bliver ved det gamle.

10 ÅR ER HORISONTEN for det visionsseminar, kirkeministeren i dag er vært for med titlen ”folkekirkens fremtider”. Et rigtig godt initiativ, som giver mulighed for en fælles højttænkning, der rækker lidt længere frem end til næste kirkeminister. I 1960’erne havde den fælles tænkning form af en strukturkommission, i begyndelsen af 2000-tallet er det en fremtidsforsker, opfinder af oplevelsesøkonomien, der får lov at sætte dagsordenen i en række scenarier. Det er udvalgte billeder af, hvordan det kan gå. Scenarierne er ikke uden rod i tingenes tilstand, men de giver også frit løb for fremskrivninger ud i det blå, både når det gælder ønsker til ledelses- og sognestruktur og til form og indhold.