Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Fremtiden kræver synlige forandringer i folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtiden kræver synlige forandringer i folkekirken

Meget taler for, at den danske folkekirke også om 10 eller 20 år vil holde til i traditionsrige rammer som her Ørum Kirke. Men kirkens måde at organisere sig på bør være forandret, vurderer flere kirkeeksperter. –

- Arkivfoto

Kommenter Hold mig opdateret

MORGENDAGENS FOLKEKIRKE: Ledelse bør være på dagsordenen, når en række profiler inden for folkekirken i dag mødes for at diskutere kirkens fremtid, råder eksperter. Uden en stærk og synlig ledelse kan fremtiden nemlig blive svær for kirken

Hvis man kunne indstille krystalkuglen til at fokusere på en folkekirke, der ligger 10 år ude i fremtiden - hvad ville den så se?

Det spørgsmål er øverst på dagsordenen i dag, hvor konferencen ”Folkekirkens fremtider” løber af stabelen i Middelfart. Bag konferencen står fem stærke medspillere på den folkekirkelige scene: kirkeminister Bertel Haarder, biskop Erik Norman Svendsen, provst Leif Arffmann, formand for Den danske Præsteforening Sabine Bech-Hansen og formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen. Blandt de inviterede er repræsentanter for institutioner, organisationer og kirkelige retninger her i landet.

Kristeligt Dagblad har bedt tre eksperter komme med deres bud på, hvad de næste 10 år vil have af betydning for den danske folkekirke: fremtidsforsker Johan Peter Paludan, lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen og biskop Kresten Drejergaard.

Alle tre er de enige om, at hvis ikke folkekirken får sat sig i bevægelse og øger nytænkningen af institutionen, så venter en dyster tid forude.

Annonce
En af de mest tiltrængte ændringer ligger inden for kirkens ledelse – eller mangel på samme. I dag er et af kirkens store problemer, at den skal kunne profilere sig klarere og mere skarpt, end den gør i dag, pointerer fremtidsforsker Johan Peter Paludan. Men gør den det, risikerer den at miste medlemmer, der ikke mener, at der er plads til dem længere. I sådan et dilemma trænger kirken til en klart defineret og stærk ledelse, mener fremtidsforskeren.

– Folkekirken kommer nemt til at fremstå lidt handlingslammet, for hvem er det egentlig, der bestemmer? Uden en mere tydelig ledelse vil kirken ikke kune lægge strategier eller opsætte profileringsscenarier for, hvordan man vil markere sig tydeligere, siger Johan Per Paludan.

Problematikken omkring ledelse er ligeledes et af de områder, der optager teologilektor ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen.

– Der er helt klart brug for en samlet, aktiv ledelse i folkekirken, hvis den skal klare sig i det lange løb. Der har i for mange år været en lidt latterlig hentydning til, at menighedsrådene skal tage sig af den slags, men der er brug for en central ledelse. Lige nu er der tale om ad hoc-ledelse, og det skal ændres, siger Hans Raun Iversen, der bifalder den stærkere rolle, Kirkeministeriet på det seneste har påtaget sig.

På Fyn er også biskop Kresten Drejergaard klar over, at ledelsesområdet har brug for førstehjælp, hvis folkekirken skal gå en sikker fremtid i møde.

– Man bliver nødt til at trække de bemyndigelser, man har givet til menighedsrådene, hjem igen. Der kan ikke være en aktiv, synlig og stærk ledelse i folkekirken, hvis der hele tiden skal tages hensyn til menighedsrådenes selvbestemmelse, mener han.

Ud over ledelsen er de tre enige om, at folkekirken går en nogenlunde stabil fremtid i møde – i hvert fald hvis man nøjes med at se på de næste 10 år.

Det tager nemlig længere tid for et stort maskineri som folkekirken at forandre sig, påpeger Johan Peter Paludan. Men folkekirken bliver alligevel nødt til at vågne op af sin tornerosesøvn, advarer han.

Paludan har i en undersøgelse af folkekirken set på styrker, svagheder, muligheder og trusler. Til styrkerne tæller blandt andet, at folkekirken er god til at levere ritualer, mens en svaghed er ”det lidt kedelige og rigide koncept”. Det fører direkte til truslen: at der opstår stadig flere tilbud og alternativer på det ”marked”, der oprindelig var folkekirkens. Dermed øges risikoen for at miste medlemmer betydeligt.

– Jeg sammenligner folkekirken med Fedtmule, der løber ud over en afgrund og løber videre, indtil han kommer til at kigge ned, så styrter han. Folkekirken har endnu ikke kigget ned, og hvis ikke den begynder at udvise mere omstillingsparathed, så kommer der et styrt, forudser Johan Peter Paludan.

Han mener, at en konference som den, der løber af stabelen i dag, er et skridt i den rigtige retning. Men det er langtfra nok. Hans Raun Iversen mener heller ikke, at fremtidskonferencen er nok i sig selv.

Biskop Drejergaard, der ikke selv har mulighed for at deltage i seancen, efterlyser mere robuste tiltag.

– Efter snart 40 år som aktiv deltager i kirkelivet er min erfaring, at det ikke flytter eller sætter gang i særlig meget med den slags konferencer. Men det kan da altid gøre folk klogere.

freya@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​