Fremtiden kræver synlige forandringer i folkekirken

– Folkekirken kommer nemt til at fremstå lidt handlingslammet, for hvem er det egentlig, der bestemmer? Uden en mere tydelig ledelse vil kirken ikke kune lægge strategier eller opsætte profileringsscenarier for, hvordan man vil markere sig tydeligere, siger Johan Per Paludan.

Problematikken omkring ledelse er ligeledes et af de områder, der optager teologilektor ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen.

– Der er helt klart brug for en samlet, aktiv ledelse i folkekirken, hvis den skal klare sig i det lange løb. Der har i for mange år været en lidt latterlig hentydning til, at menighedsrådene skal tage sig af den slags, men der er brug for en central ledelse. Lige nu er der tale om ad hoc-ledelse, og det skal ændres, siger Hans Raun Iversen, der bifalder den stærkere rolle, Kirkeministeriet på det seneste har påtaget sig.

På Fyn er også biskop Kresten Drejergaard klar over, at ledelsesområdet har brug for førstehjælp, hvis folkekirken skal gå en sikker fremtid i møde.

– Man bliver nødt til at trække de bemyndigelser, man har givet til menighedsrådene, hjem igen. Der kan ikke være en aktiv, synlig og stærk ledelse i folkekirken, hvis der hele tiden skal tages hensyn til menighedsrådenes selvbestemmelse, mener han.

Ud over ledelsen er de tre enige om, at folkekirken går en nogenlunde stabil fremtid i møde – i hvert fald hvis man nøjes med at se på de næste 10 år.

Det tager nemlig længere tid for et stort maskineri som folkekirken at forandre sig, påpeger Johan Peter Paludan. Men folkekirken bliver alligevel nødt til at vågne op af sin tornerosesøvn, advarer han.

Paludan har i en undersøgelse af folkekirken set på styrker, svagheder, muligheder og trusler. Til styrkerne tæller blandt andet, at folkekirken er god til at levere ritualer, mens en svaghed er ”det lidt kedelige og rigide koncept”. Det fører direkte til truslen: at der opstår stadig flere tilbud og alternativer på det ”marked”, der oprindelig var folkekirkens. Dermed øges risikoen for at miste medlemmer betydeligt.

– Jeg sammenligner folkekirken med Fedtmule, der løber ud over en afgrund og løber videre, indtil han kommer til at kigge ned, så styrter han. Folkekirken har endnu ikke kigget ned, og hvis ikke den begynder at udvise mere omstillingsparathed, så kommer der et styrt, forudser Johan Peter Paludan.

Han mener, at en konference som den, der løber af stabelen i dag, er et skridt i den rigtige retning. Men det er langtfra nok. Hans Raun Iversen mener heller ikke, at fremtidskonferencen er nok i sig selv.

Biskop Drejergaard, der ikke selv har mulighed for at deltage i seancen, efterlyser mere robuste tiltag.

– Efter snart 40 år som aktiv deltager i kirkelivet er min erfaring, at det ikke flytter eller sætter gang i særlig meget med den slags konferencer. Men det kan da altid gøre folk klogere.

freya@kristeligt-dagblad.dk