Troen skal hentes

– Tro er tillid. Det er en eksistentiel måde at leve livet på. Ingen mennesker kan leve uden tillid. Man har for eksempel tillid til, at der er en dag i morgen. Man siger ikke til sig selv hver eneste dag, at ”det her en den sidste dag i mit liv”. Derfor lyder det for mig også utroligt, når moder Teresa siger, at hun ikke har nogen tro, nogen kærlighed eller noget håb. Hendes arbejde med dag efter dag at hjælpe andre mennesker viser, at hun troede på noget, siger Johannes Møllehave og hiver så endnu et par citater op fra hukommelsen.

– Einstein sagde, at man kan leve på to måder. Man kan betragte intet som mirakuløst, alting som selvfølgeligt og sådan er det bare. Men man kan også betragte alting som mirakuløst, lige fra at man hver morgen står ud af sengen, at man hører sine elskedes stemmer og så videre. Det er meget tæt på, hvordan jeg betragter livet. Det er en vigtig del af kristendommen, at miraklet er til. Søren Kierkegaard sagde, at ”det er ikke miraklet, der skaber troen, men troen, der ser miraklet”, siger Johannes Møllehave.

Når troende rammes af tvivl, udløses det ofte af personlige kriser. Sygdom og dødsfald har fået selv nogle af verdenshistoriens største tænkere og personligheder til åbent at erkende deres tvivl på Gud. For hvad er meningen med det hele, når man for eksempel mister et barn?

Men på trods af at Johannes Møllehave selv har stået foran livets største spørgsmål, blandt andet i forbindelse med en hjerte­operation, har det aldrig været kriserne, der fik ham til at tvivle.

– Nu skal jeg ikke tale på vegne af andre mennesker, for det kan jeg ikke. Men mistede jeg selv et barn og sørgede over det, ville jeg netop se sorgen som udtryk for, at det barn gjorde mit liv så uoverskueligt rigt, at det er en gave. Jeg har aldrig mødt et menneske i sorg, der sagde, at ”gid det menneske, jeg sørger over, aldrig havde levet, for så var jeg forskånet for det her.” Gud skal ikke bevises ved, at vores humør er højt. Så går vi over i psykologien og psykiatrien, hvor vi jo kan rette op på humøret med medicin. Dermed gør vi troen til noget rent genetisk, vi selv kan styre. Sådan tror jeg ikke, at mennesket er indrettet, siger Johannes Møllehave.

Og skulle man blive ramt af tvivl, er det ikke nødvendigvis noget negativt, lyder det fra den landskendte forfatter. Tvivlen kan nemlig være en anledning til at give sig selv en opsang, en påmindelse om, at man ved at opsøge troen får så meget mere glæde ud af livet.

– For mit eget vedkommende nyder jeg altid at få en opsang af Brorson. Det er herligt at blive skældt ud af Brorson, for eksempel som når han i salmen ”Hvor er det godt i Jesu arme” skriver: Den lille fugl, vor Herre nærer, sig aldrig over trang besværer, er altid lystig, mild og vel, gør mark og skov til paradiser og mer end vi vor Fader priser, så vi må skamme os ihjel, siger Johannes Møllehave med et smil og understreger, at vi jo ikke skal tro på Gud for Guds skyld.

– Det er måske kætteri, men hvis jeg var Gud, ville jeg da synes, at det var en spøg, når nogen siger, at der ingen gud er. Det kan jeg ikke blive sur over, det må han da selv om, for jeg sidder jo her. Det er som at sige til et menneske, at det skal bevise, at det er til, siger Johannes Møllehave.

Det er derfor også med sindsro, at Johannes Møllehave noterer sig diskussionen om, hvorvidt moder Teresa er værdig til at helgenkåres.

– Det fine ved hende er jo netop, at hun lægger sin tvivl frem. Alt andet ville være hykleri. Og hvis de så ikke vil kåre hende til helgen, er det jo ikke en ulykke for os, der ikke er katolikker. Det siger bare noget om, at de så foretrækker et glansbillede frem for virkeligheden. At hun selv river glansbilledet i stykker er fantastisk spændende og al ære værd, siger Johannes Møllehave og understreger sin pointe med endnu et citat:

– Jeg kan helt tilslutte mig, hvad Grundtvig så morsomt har sagt: ”Jeg vil hellere tale med en levende forbryder end med en død helgen”.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk