Fremtidens helgener må selv brænde deres papirer

1600-tallets Maria Alacoque var ydmyg. Hun ønskede ikke, at hendes åbenbaringer skulle gemmes og gøre hende til noget specielt. Pave Johannes Paul II ville have sin sekretær til at brænde sine papirer, når han var død, og moder Teresa ønskede, at hendes breve til venner og kollegaer skulle destrueres efter hendes død. I alle de nævnte tilfælde har den katolske kirke efterfølgende bestemt, at beretningerne var vigtigere for eftertiden end den afdødes sidste ønsker.

– Kun ved at beholde kildematerialet for eftertiden kan vi inden for kirken afgøre, om nogen skal saliggøres eller kåres som helgen. Derfor er de skriftlige kilder vigtige for os, siger Giovanni Tonucci, pavens ambassadør i Stockholm, der alligevel godt kan se dilemmaet. Men Giovanni Tonucci understreger, at når den afdøde saliggøres, er vedkommende ikke længere en privat person.

Den holdning deler Andreas Rude, formand for menighedsrådet i den katolske domkirke i København.

– Når en person skal helgenkåres, stiger interessen for dem. I moder Teresas tilfælde betyder det, at skrifter og andet materiale fra afdøde bliver meget spændende. Moralen må være, at hvis fremtidige helgener ikke vil have, at vi ser dem efter i sømmene, så må de brænde eller destruere deres papirer selv, siger Andreas Rude.

Giovanni Tonucci har læst enkelte af moder Teresas breve, men er meget overrasket over indholdet af de seneste offentliggørelser. På spørgsmålet om det etisk korrekte i at udgive brevene imod hendes udtrykkelige ønske, siger han:

– Moder Teresa var en meget ydmyg person. Derfor ville hun ikke have sine breve offentliggjort. Men jeg er glad for det, for det giver almindelige mennesker et bedre indblik i, hvordan hun var som person. Hun blev altid set som meget fast i troen. Derfor er der ikke mange, der kunne have forudset indholdet i brevene.

Niels Christian Hvidt er theol.dr. og lektor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet. Han kan godt forstå, at moder Teresas breve har overrasket de fleste, men siger samtidig, at tvivlen har været en del af hendes vandring mod Gud.

– De fleste helgener bliver jo set som nogle super­mennesker. Vi tror, deres tro er urokkelig. Det her viser netop, at sådan forholder det sig ikke i praksis. For mange helgener har lidelsen og modgangen ikke været det værste – det har tvivlen.

Den katolske kirke har historisk enten forsøgt at skjule tvivlen hos de troende eller som nu at stille den til skue. Og ved at spille med åbne kort kan kirken bruge moder Teresas tvivl som eksempel over for andre, som har det svært med deres tro.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk