– Forsamlingen i dag kan næsten betegnes som en synode, kirkens øverste besluttende forsamling. Jeg har sjældent set så repræsentativ en forsamling for folkekirken. Men efter dansk folkekirketradition kan sådan en forsamling jo ikke beslutte noget, så derfor kan vi i dag kun drømme, sagde Viggo Mortensen.

Konferencen var kun ramt af ganske få afbud. Derfor kunne man på deltagerlisten se 11 biskopper (inklusive biskopperne fra Færøerne og Grønland), fire fra Folketingets Kirkeudvalg, stort set hele bestyrelsen for henholdsvis Danmarks Provsteforening, Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, repræsentanter for stiftsråd og godt og vel samtlige folkekirkelige organisationer fra venstre over midten til højre af dansk folkekirkeliv.

Viggo Mortensen talte for, at kristendommens visioner i langt højere grad skal gennemsyre folkekirken i fremtiden.

– Vi skal gøre noget ved den depressive stemning, som i dag hersker i folkekirken. Jeg vil se glade mennesker, folk skal ind i kirken, og vi skal være mere stolte over det budskab, vi råder over, sagde Viggo Mortensen, som foreslog, at de næste 10 år skulle være folkekirkens nye reformation.

I Herslev uden for Fredericia har Marianne Frank Larsen været sognepræst i 16 år og talte om traditionernes videreførelse i folkekirken. Hun henviste til et citat af den svenske forfatter Selma Lagerlöf.

– Der er aldrig så meget solskin som foran en lille hvid kirke. Solen skinner altid ved dåb og konfirmation og bryllup. Nu ser vi, at nye generationer overtager gamle traditioner og fører dem videre. Det gælder for de kirkelige handlinger, men hvorfor sidder der søndag formiddag kl. 10 år 2007 stort set ikke nogen i kirkerne?

– Vi oplever, at der er et billede, som taler specielt til os, når vi er centrum i de kirkelige handlinger, men hvorfor ikke ruste sig med tålmodighed og vente på, at det også vil ske i den almindelige gudstjeneste, for der er jo en sammenhæng med de kirkelige handlinger? Som det er i dag, tror jeg, at vi uden protester kunne holde kirken lukket om søndagen, sagde Marianne Frank Larsen.

Anders Gadegaard er domprovst ved Københavns Domkirke og så på folkekirkens fremtid i en forskelligartet fremtid.

– I dag er der ikke problemer med at føre den kirkelige tradition videre. Problemet består i, at folkekirken skal forny sig og skabe en ny åbenhed. I dag tager mennesker udgangspunkt i deres egen erfaringsverden på vej mod en individuel religion. Det skal vi forstå at integrere i folkekirken.

– Vi må give plads til den enkelte søgende og vedkommendes spørgsmål og formulere kristendommens svar på dem. Mennesker forstår ikke kirkens sprog i dag. Derfor er der brug for at skabe et nyt religiøst sprog, for flere og flere er optaget af, at troen tilegnes som et personligt projekt, sagde Anders Gadegaard.

Henrik Wigh-Poulsen er redaktør af Kirkeligt Samfunds blad Dansk Kirketidende, præst og, i parentes bemærket, bispekandidat i Roskilde Stift. Han skulle tale om folkekirken som et fremtidigt samlingsmærke.

– I det danske samfund ser vi ikke kun samlingsmærker omkring kirken, men også når der opstilles en ny kanon, igangsættes en værdidebat, når politikerne taler om sammenhængskraften i samfundet, eller når nogen vil have kristendommen ind i traktater i EU.

– Den klassiske teologi er igen på dagsordenen, og vi er parate til at tage de store ord i brug. Folkekirken begyndte med lov om menighedsråd i 1903, men sluttede med sognepræst i Taarbæk Thorkild Grosbølls religionskritik. Nu begyndte kampen for folkekirken som samlingsmærke, godt hjulpet af Muhammed-krisen. Nu fik man travlt med at vurdere, hvem der hører med i vores samlingsmærke eller har lov til at få asyl i landet, sagde Henrik Wigh-Poulsen og fortsatte:

– Når vi taler om folkekirken som samlingsmærket må vi være meget opmærksom på, at der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed – at folkekirken skal være et hus med mange boliger. Folkekirken i samlingsmærkets perspektiv bliver et sandt vovestykke.

Generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, havde valg at give sit emne den fulde opbakning: Folkekirken i passionens perspektiv.

– Kristendom er Guds passion for mennesket – i lidelse eller i lidenskab. Jeg tror på en passioneret folkekirke, som er meget lidt optaget af at være kirke, men som er optaget af Gud og tro mod det, den har fået. Den skal være mere teologisk tydelig og tale om for eksempel opstandelse som en virkelig begivenhed og ikke en metafor over, at livet vinder over døden. Indholdsmæssigt vil en passioneret folkekirke, som er tro mod sit budskab, måske blive mere konservativ, men på den anden side i det ydre mere omstillingsparat og dermed mere forståelig for almindelige mennesker, sagde Jens Ole Christensen, inden han slog fast:

– Er kirken tro mod Guds passion for mennesket, må den løbe den risiko at blive utilpasset i samfundet, ikke være bange for at lyde gammeldags og måske blive mindre i medlemstal end i dag. Spørgsmålet er, om vi er parate til at betale prisen, sagde Jens Ole Christensen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk