Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Ridser i lakken på trosikonet, der viede sit liv til de fattige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ridser i lakken på trosikonet, der viede sit liv til de fattige

Statue af Moder Teresa. -

- Varga Attila/Wikimedia

Kommenter Hold mig opdateret

Makedonske Agnes Gonxha ­Bojaxhiu blev verdenskendt som nobelpristageren og trosikonet moder Teresa, der af Gud var kaldt til at arbejdede for de fattige

Fortællingen om ikonet moder Teresa, der kaldet af Gud viede sit liv til Indiens fattige, har fået nye dimensioner, efter at historien om hendes religiøse tvivl er gået verdens medier rundt. Men hvem var kvinden, der viede næsten 50 år af sit liv til de fattige?

Moder Teresa hed egentlig Agnes Gonxha Bojaxhiu. Hun blev født i 1910 af albanske indvandrere i byen Skopje i det daværende osmanniske imperium. Her fik hun en katolsk opdragelse og fik i teenageårene ambitioner om at missionere i Indien. Som 18-årig rejste hun til Dublin, hvor hun trådte ind i Loreto-ordenen, der missionerede i Indien. Her tog hun navnet Mary Teresa efter Sankt Therese af Lisieux, og rejste efter sit klosterløfte i 1931 til Indien, hvor hun underviste på klosterets skole i Calcuttas slumkvarter. I 1946 fik hun et kald om at forlade klosteret og hjælpe fattige i byens slumkvarterer. Efter tilladelse fra den katolske kirke i 1948 begyndte hun på egen hånd og uden midler at undervise, tilbyde sygehjælp og skaffe mad til byens millioner af fattige.

I begyndelsen af 1950’erne havde Mary Teresa så mange medhjælpere, at hendes organisation kunne betegnes som en egentlig orden. Ordenen fik navnet ”Missionaries of Charity” og hun fik tilnavnet Mother Teresa. Principperne for ordenens medlemmer er en asketisk livsførelse og en målsætning om at hjælpe ”de fattigste af de fattige”. Organisationen fungerer i dag i 133 lande verden over.

Arbejdet for de fattige og moder Teresas selvvalgte fattigdom har gennem årene givet hende respekt og sympati over hele verden. Således modtog hun Nobels fredspris i 1979 og donerede alle de penge, der fulgte med prisen, til ordenens arbejde. Derudover frabad hun sig en officiel festmiddag, så pengene i stedet kunne bruges til at hjælpe fattige.

Annonce
Hendes store folkelige popularitet fik i 1999 den katolske kirke til at indlede en proces mod en egentlig helgenkåring, selvom en sådan egentlig først må indledes fem år efter personens død. Moder Teresa blev saligkåret i 2003, hvilket er det første skridt mod den helgenkåring, der trods de seneste ridser i lakken på hendes fromme renommé ventes at ske inden for de nærmeste år.

Moder Teresa blev også for nylig kåret til den mest ”betydelige borger” i Indien af magasinet Outlooks læsere foran fremtrædende ledere som Indira Gandhi og Jawaharlal Nehru.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​