Moder Teresas troskamp er en del af hendes hellighed

Det, der gør forskellen, er, at helgenen gennem sin tilllid til Guds kærlighed får styrke til at forstå, at han eller hun ikke er noget håbløst tilfælde, men at Vorherre netop har en plan med dem. Det fjerner – som i Moder Teresas tilfælde – ikke nødvendigvis smerten, men det får den til at pege hen mod Gud på en positiv måde.

Moder Teresa døde i 1997, og kort efter hendes død tog den katolske kirke med stor folkelig tilslutning de første skridt henimod en saligkåring af hende. Saligkåringen fandt sted i 2003, men fordi hendes eksempel skønnedes at have betydning for hele kirken, indledte man kort tid efter en regulær helgenkåringsproces. I begge tilfælde er hendes breve indgået som en helt afgørende del af det store materiale, som teologerne og historikerne i Vatikanets såkaldte Kongregation for Helgenkåringer har undersøgt. Og mange forventer, at Moder Teresa bliver helgenkåret senere i år – i 10-året for sin død.

Men først skal alt materialet forelægges paven til hans godkendelse.

En salig- eller helgenkåringsproces kan være svær at gennemskue for udenforstående, og når medierne skriver om dem, er det ofte med fokus på, hvor mange mirakler der skal til, for at kandidaten så at sige kommer i mål. Mirakler har også deres plads i hele processen, men meget mere fundamentalt er det helligheds ry, som kandidaten havde i sin egen levetid. Det er det, der sætter hele processen i gang. I Moder Teresas tilfælde var hendes helligheds ry globalt, og langt ud over katolikkernes rækker kom hun til at stå som et sindbillede på næstekærlighed i sin reneste form.

Men var hun så en hykler, når hun talte til andre om Guds kærlighed uden selv at kunne føle den? Her vil teologerne i Vatikanet svare nej, fordi man netop tolker hendes fortvivlelse som udtryk for hendes tro – det man kalder "heroiske kristne dyder", og som også er et afgørende kriterium i en salig- eller helgenkåringsproces. "Heroiske kristne dyder" betyder, at et menneske har levet sin tro på trods af alle vanskeligheder og på en måde, der ikke kan undgå at inspirere andre. Det er her, at Moder Teresas breve kommer ind, for det gør selvsagt ikke heroismen mindre, hvis det er en indre tomhed, man kæmper imod.

Moder Teresa var heroisk i sit trosliv. Det er man ikke i tvivl om i Vatikanet. Derfor saligkårede man hende i 2003, og derfor har man valgt at offentliggøre hendes breve. Hendes arbejde bar i overvældende grad frugt, og hun har gennem sit liv og eksempel bragt utallige mennesker nærmere til Gud. Men hun var ikke noget glansbillede, og måske var det netop hendes troskamp, der forhindrede, at hun blev et offer for sin egen berømmelse. Fra katolsk side vil man sige, at Gud nok lagde byrder på hendes skuldre, men at hun også viste sig i stand til at bære dem.

Moder Teresas breve viser, at det kan være hårdt arbejde at være kristen, også selvom man er verdenskendt. Det ved de fleste kristne godt inderst inde, og mange vil gerne lære mere om det. Derfor bliver hendes breve en bestseller. Og derfor vil Peterspladsen være ekstra pakket med mennesker, den dag hun bliver helgenkåret.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad