Når det var sognepræst Svend Aage Nielsen, der som en af de første talte på den store Munk-konference i Aalborg i går, er det ikke tilfældigt. Han har gennem en årrække være stærkt optaget af den danske præst, der talte den tyske besættelsesmagt midt imod og blev likvideret for det. Især har brugen af censur i forbindelse med Kaj Munk fascineret Svend Aage Nielsen, og derfor var også netop dette emne omdrejningspunktet for hans oplæg. Konferencen afsluttes i dag.

Hvorfor deltager du i seminaret?

– Fordi jeg har virket for Kaj Munk i årtier. Jeg har boet på hans kollegieværelse på Regensen, jeg er præst i Toreby, hvor han boede i sin gymnasietid, og jeg har været en slags primus motor ved de mindegudstjenester, der har været for Kaj Munk i Maribo Domkirke. Og når det nu er en af mine store fritidsinteresser, som jeg også kirkeligt har været meget optaget af, så siger man ikke nej til så stor en udfordring som denne.

På seminaret bliver der diskuteret ytringsfrihed – men hvor vigtig er ytringsfriheden?

– Den er selvfølgelig helt fundamental. Men med ytringsfriheden følger også et ytringsvansvar. Og ytringsfriheden er ikke den eneste frihed, der nævnes i Grundloven der er også trosfrihed og forsamlingsfrihed. Så jeg mener, man skal passe på med at danne et hierarki i Grundlovens bestemmelser og friheder og sætte ytringsfriheden øverst.

Hvilken forbindelse er der mellem Munk og Muhammed-krisen?

– Man kan da sige, at det har handlet netop om ytringsfrihed og ytringsansvar, både når Kaj Munk ville tale besættelsesmagten imod, og ikke ville dukke sig for besættelsesmagten i Danmark og så hele debatten om ytringsfrihed og ytringsansvar under Muhammed-krisen. Men det er selvfølgelig to meget forskellige situationer, og når konferencen hedder fra Munk til Muhammed er der ikke tale om en parallelisering, men en vurdering af problematikken over et halvt århundrede.

– Jeg mener, at alt det, der var galt i 1930’erne og 1940’erne stadig er galt: Man er i dén grad stadig underdanig over for den stærkeste magt, USA.

Vil vi opleve flere Muhammedkriser?

– Ja, på forskellig vis. Og vi lever betænkeligt nær, fordi man netop vil fokusere enormt meget på terror fra muslimernes side. Hvorfor ser den kristne verden ikke bjælken i sit eget øje, men kun splinter hos alle andre? 11. september var en splint i forhold til, hvad man har hældt ud over andre under kristent fortegn.

Er der stadig behov for at mindes Munks kamp?

– Absolut! Og der er behov for at huske sammenhængen mellem frihed og ansvar og for at vurdere, hvor man selv er sårbar.

freya@kristeligt-dagblad.dk