Tyrkiets nye kurs

TYRKIETS VALG af den første islamistiske præsident i 84 år markerer et nybrud i landets politik, som Europa gør klogt i at følge tæt. Med Abdullah Gül som ny præsident brydes den gamle sekulære elites magtmonopol. Valget viser, at islam også i Tyrkiet spiller en afgørende rolle for en væsentlig del af befolkningen.

Selvom den nye præsident fastslår, at han ikke vil rokke ved de verdslige principper for det tyrkiske demokrati, der i 1920’erne blev fastsat af landsfaderen Atatürk, er magten i Tyrkiet på få år blevet lagt eftertrykkeligt i hænderne på moderate islamister. Deres fortjeneste er, at de har skabt politiske reformer, stabilitet og betydelig økonomisk fremgang i landet. Men er deres politiske hamskifte virkeligt, eller skjuler de deres reelle hensigter?

Både ministerpræsident Erdogan og nu præsident Gül nærede i 1990’erne et stærkt ønske om øget muslimsk indflydelse på landets lovgivning og samfundets indretning. Det gør de ikke længere, siger de. Det tyrkiske militær, der ser sig selv som garanten for samfundets ikke-muslimske udvikling, har modsat sig valget af Gül og betvivler hans og regeringens hensigter.

Om vi andre skal gøre det samme, kan kun tiden vise. bjer