Vi skal ikke acceptere andres tabuer

Hvad mener du selv, set i lyset af den voldsomme reaktion på de 12 Muhammed-tegninger?

– Hvis vi tager blasfemidiskussionen først, kan jeg godt forstå de muslimer, der mener, at vi har dobbeltstandarder i Europa. I Storbritannien gælder blasfemilovgivningen eksempelvis kun den kristne kirke, mens man i andre lande har særlige bestemmelser i forhold til, hvad der kan siges og skrives om holocaust. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, men det er blevet klart for mig, at der er behov for at fjerne alle love, der forsøger at tage særlige hensyn til profeter, konger, sultaner, religioner og hvad det ellers måtte være.

– Det mener jeg ikke mindst, fordi vi kan se, at man i Mellemøsten bruger blasfemilovgivningen til i stigende grad at forfølge alle kritiske røster. Det minder om gummi-paragrafferne i den sovjetiske straffelovgivning, som gjorde det muligt at smide alle med en anden holdning end den officielle i spjældet.

– I spørgsmålet om integration mener jeg, at vi gør mindretallene en bjørnetjeneste ved at betragte dem som særligt svage. Jeg har selv arbejdet i flygtningehjælpen og ved herfra, at man fastholder folk i en mindreværdig position, hvis man gør dem til ofre. Man signalerer, at de ikke selv kan ændre på deres situation.

Netop nu har man i Sverige en ny Muhammed-debat på baggrund af, at satiretegneren Lars Vilks har portrætteret Muhammed som en hund. Er sandheden ikke, at Muhammed-sagen ikke har ændret noget som helst?

– Det mener jeg ikke. Bare det at vi har fået ridset fløjene op, er et kæmpeskridt frem. JP’s Muhammedtegninger skabte jo ikke en ny virkelighed, men viste virkeligheden til en bred offentlighed. I og med at vi så virkeligheden og de reelle forskelle i opfattelser, har vi fået en diskussion på et langt mere faktuelt grundlag end tidligere. Muhammed-krisen er et eksempel på, hvordan kulturforskelle er en markør og drivkraft bag verdens konflikter i dag. Den erkendelse er et af de afgørende skridt i en bedre integration, fordi vi nu ved, hvad vi skal tage fat på.

Jyllands-Posten skabte ikke en ny virkelighed, siger du. Men hvad får dig til at tro, at virkeligheden kan ændres, så Mellemøsten optager vores syn på demokrati og ytringsfrihed?

– Prøv at se på Europas egen historie. I 1400-tallet blev folk brændt på bålet på grund af blasfemi, eller alene fordi de havde en anden opfattelse af kristendommen end den katolske kirke. Men så kom Luther, og selvom det udløste nye konflikter, endte det med en accept af den individuelle samvittighed og retten til selv at vælge, hvad man vil tro på. Det banede igen vejen for oplysning, tolerance og de sekulære samfund. I mine øjne handler tolerance ikke om dem, der taler, men om reaktionen hos dem, der lytter.

Om en lille måned, den 30. september, er det to år siden, at du besluttede at bringe de 12 tegninger. Skal dagen markeres med en ny happening?

– Etårsdagen blev markeret med et særligt tillæg, men vi planlægger ingen særlig happening i år. Nu er det tid til refleksion. Men vi skal ikke tro, at de her problemer kan løses ved, at vi sætter os i en rundkreds og taler sammen. Det vil tage tid, men diskussionen er nødvendig og det eneste rigtige i stedet for en accept af, at vi kriminaliserer bestemte ytringer. Vi skal ikke sige, at ”hvis du accepterer mit tabu, så accepterer jeg dit tabu”. Så rejser vi bare nye barrierer.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk