SVERIGE HAR FÅET sin egen Muhammed-sag. Den svenske kunstner Lars Vilks har tegnet profeten Muhammed som hund, fordi han ønsker at lægge afstand til al religion. Tre forskellige kunststeder har afvist at udstille tegningerne, hvorefter flere aviser offentliggjorde dem. Regionalavisen Nerikes Allehanda i Örebro gjorde det ledsaget af en lederartikel med overskriften ”Retten til at latterliggøre en religion”. Heri giver avisen udtryk for, at det er en uacceptabel form for selvcensur, at kunsterens værk ikke kan blive udstillet. Avisen mener, at det er en del af det vestlige samfunds grundlag, at religionsfrihed går hånd i hånd med retten til at latterliggøre islams og alle andre religioners symboler.

DET ER EN svensk kortslutning. Godt nok er religionsfrihed og ytringsfrihed forbundne størrelser, men at dyrke ytringsfriheden til dens yderste grænse er ikke altid klogt. Og det var ikke klogt at lave de tegninger og forsøge at få dem udstillet. Det var heller ikke klogt at offentliggøre dem med det ene formål at vise, at muslimer må tåle at se deres tro latterliggjort. Hvad vil kunstneren eller avisen opnå? Mest af alt forekommer sagen at være en indholdsløs provokation og noget nær en banal gentagelse af affæren med de danske Muhammed-tegninger.

I Danmark sætter injurie- og racismelovgivningen grænserne for, hvor langt man kan gå i nedværdigelsen og latterliggørelsen af andre mennesker. Blasfemiparagraffen skal teoretisk set sætte grænser for, hvor langt man kan gå i latterliggørelsen af religion. Når der ikke har været fældet dom efter paragraffen i mere end et halvt århundrede, skyldes det, at der må og skal være vide grænser for også religiøs satire. Gud skal ikke beskyttes af juridiske paragraffer. Det er imidlertid heller ikke, hvad blasfemi-paragraffen gør. Den optræder i den danske straffelov under afsnittet ”Forbrydelser mod den offentlige orden og fred” lige efter paragraffen om usømmelig omgang med døde mennesker. Forbuddet mod blasfemi sigter i et liberalt, vestligt demokrati ikke på at beskytte religion eller den noget diffuse størrelse ”religiøse følelser”. Derimod er blasfemiforbudet et bolværk imod det kaos, der kan opstå i et samfund, hvis borgere får krænket deres tro unødvendigt.