Erik Bjerager |
3. september 2007
SVENSK FEJLSKUD: Det tjener ikke noget formål at latterliggøre folks tro
SVERIGE HAR FÅET sin egen Muhammed-sag. Den svenske kunstner Lars Vilks har tegnet profeten Muhammed som hund, fordi han ønsker at lægge afstand til al religion. Tre forskellige kunststeder har afvist at udstille tegningerne, hvorefter flere aviser offentliggjorde dem. Regionalavisen Nerikes Allehanda i Örebro gjorde det ledsaget af en lederartikel med overskriften ”Retten til at latterliggøre en religion”. Heri giver avisen udtryk for, at det er en uacceptabel form for selvcensur, at kunsterens værk ikke kan blive udstillet. Avisen mener, at det er en del af det vestlige samfunds grundlag, at religionsfrihed går hånd i hånd med retten til at latterliggøre islams og alle andre religioners symboler.
DET ER EN svensk kortslutning. Godt nok er religionsfrihed og ytringsfrihed forbundne størrelser, men at dyrke ytringsfriheden til dens yderste grænse er ikke altid klogt. Og det var ikke klogt at lave de tegninger og forsøge at få dem udstillet. Det var heller ikke klogt at offentliggøre dem med det ene formål at vise, at muslimer må tåle at se deres tro latterliggjort. Hvad vil kunstneren eller avisen opnå? Mest af alt forekommer sagen at være en indholdsløs provokation og noget nær en banal gentagelse af affæren med de danske Muhammed-tegninger.
I Danmark sætter injurie- og racismelovgivningen grænserne for, hvor langt man kan gå i nedværdigelsen og latterliggørelsen af andre mennesker. Blasfemiparagraffen skal teoretisk set sætte grænser for, hvor langt man kan gå i latterliggørelsen af religion. Når der ikke har været fældet dom efter paragraffen i mere end et halvt århundrede, skyldes det, at der må og skal være vide grænser for også religiøs satire. Gud skal ikke beskyttes af juridiske paragraffer. Det er imidlertid heller ikke, hvad blasfemi-paragraffen gør. Den optræder i den danske straffelov under afsnittet ”Forbrydelser mod den offentlige orden og fred” lige efter paragraffen om usømmelig omgang med døde mennesker. Forbuddet mod blasfemi sigter i et liberalt, vestligt demokrati ikke på at beskytte religion eller den noget diffuse størrelse ”religiøse følelser”. Derimod er blasfemiforbudet et bolværk imod det kaos, der kan opstå i et samfund, hvis borgere får krænket deres tro unødvendigt.
Forbuddet mod blasfemi er kort sagt en henstilling til at tænke sig om og vise en smule pli. Det gør mennesker i alle andre sociale sammenhænge. I det perspektiv står det ikke lysende klart, hvad idéen med at latterliggøre svenske muslimers følelser skulle være.
Når det er sagt, skal det understreges, at hensynet til andres tro ikke må forhindre en saglig kritik af troen og dens virkning. Religionskritik – også kritik af islam – er en af grundstenene i de frie samfund. Det viste sagen om Pave Benedikts tale i Regensburg sidste år, at mange muslimer ikke accepterer. Talen blev bevidst manipuleret i en række lande, så der rejste sig en muslimsk front mod den katolske leder, der forholdt sig kritisk til en gammel muslimsk udtalelse om at bruge vold som et middel til at udbrede islam. Den voldsomme reaktion dengang viste, hvor vanskeligt dele af islam har det med ikke bare at blive latterliggjort som først i den danske og nu den svenske Muhammed-krise, men også hvor svært det er at acceptere relevant kritik af islam.
DET ER I weekenden blevet antydet, at de medier, herunder Kristeligt Dagblad, der har viderebragt en eller flere illustrationer som led i beskrivelsen af den svenske sag, bidrager til latterliggørelsen af muslimer. Hvis man hævder det, tager man fejl af pressens opgave. Ikke mindst denne avis ønsker at rapportere nuanceret og informeret om alle religionsspørgsmål. Derfor har vi igennem årene også bragt billeder af det, der har krænket andre, herunder kristne. For eksempel billedet af en amerikansk kunstner, der placerede et krucifix i et glas med sin egen urin. Kvicklys sandaler med motiver, der skulle forestille Jesus. Eller TV3, der i en konkurrence ville se, hvem der kunne hænge ”korsfæstet” i længst tid.
Vi har derved søgt at belyse det, som nogle opfatter som en blasfemisk latterliggørelse af deres tro. Avisen vil aldrig selv bidrage til den latterliggørelse. Det er en del af civiliseret omgangsform at vise andre respekt. Et samfund har intet ud af at genere troende, hvad enten de er muslimer, kristne eller noget helt tredje.bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad