Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Er folkemord et spørgsmål om tal? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er folkemord et spørgsmål om tal?

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

EKSJUGOSLAVIEN: Antallet af ofre for borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien er på samme måde som ved holocaust stærkt omdiskuteret og bruges ofte til at sætte politisk dagsorden

OM VI NOGENSINDE får præciseret antallet af ofre for borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien er nok lige så uoverkommelig en opgave som at fastlægge antallet af dræbte jøder under Anden Verdenskrig. Sammenligningen er slående, eftersom serbiske grupper forsøger at bagatellisere omfanget og antallet af de etniske udrensninger præcis som holocaustbenægterne benytter den tilsvarende uenighed blandt professionelle historikere.

For nylig har et norskstøttet forsknings- og dokumentationscenter i Sarajevo alligevel forsøgt at gøre det umulige. For som lederen af centeret, den muslimsk fødte Mirsa Tokaca, siger, hvis ikke man inden længe får bare nogenlunde fastlagt et præcist dødstal, vil politiske eller ekstremistiske grupper manipulere endnu mere med tallene.

Et forsigtigt skøn udarbejdet af FN, som går tilbage til 1995, anslår, at hen ved 200.000 mennesker, overvejende bosniere, omkom i perioden 1992-95, mens bosniske nationalister derimod hævder, at 329.000 mennesker døde. Heroverfor står de serbiske nationalister, der ikke mener, tallet er meget større end 25.000 ofre.

STRIDEN HAR VERSERET siden borgerkrigens ophør, og serbiske nationalister har da også i forskellige medier ihærdigt forsøgt at reducere antallet af døde til et absolut minimum, alt imens en stadigt stigende benægtelse af folkemordet mod de bosniske muslimer og kosovoalbanere breder sig blandt serberne selv.

Annonce
En presserapport fra 1999 slog fast, at bare 14 procent af befolkningen i Beograd mente, at der var foretaget regulære etniske udrensninger, begået af de serbiske styrker i både Bosnien og Kosovo.

Lignende benægtelser har også været fremme blandt flere serbiske ministre, der ligefrem har ment, at det er kriminelle, der spreder usande rygter.

Imidlertid er det nye i debatten, at dokumentations- og forskningscentret netop har offentliggjort de seneste drabstal, der faktisk halverer de officielle tal fra 1994. Bag tallene gemmer sig årelange undersøgelser af arkiver, fotoer, rapporter og analyser af massegrave, der siden er samlet i en stor database, som centeret i nær fremtid vil gøre offentligt tilgængelig for både forskere og efterkommerne selv.

På nuværende tidspunkt indeholder databasen navnene på mere end 97.000 ofre, der er omkommet, hvoraf størsteparten var soldater og ikke civile, som først antaget. De seneste beregninger viser, at cirka 58.000 af ofrene var soldater og hen ved 39.000 civile, hvoraf langt de fleste var mænd. Sammenlagt var 66 procent af ofrene fra Bosnien, 26 procent serbere og 8 procent kroatere.

Hvad der er nok så interessant er, at tallene desuden viser, at ikke færre end 70 procent af ofrene var muslimer. Unægtelig en konstatering, der står i skærende kontrast til de vedvarende serbiske benægtelser, der forsøger at minimere eller ligefrem eliminere antallet af henrettede med muslimsk baggrund.

PRÆCISERINGER AF denne slags er følgelig ikke uproblematiske. I lighed med de tilsvarende undersøgelser af de nazistiske jødeudryddelser er antallet også her gennem årene reduceret fra seks til fire millioner, hvoraf knap en million omkom i Auschwitz' gaskamre.

En sådan reducering er følgelig forbundet med store følelsesmæssige ofre, men er omvendt også resultatet af årtiers mere konsensusprægede historieskrivning. Når dette er sagt, er det desværre også en omend lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres, jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er værd at arbejde for.

Eksemplet Eksjugoslavien er heller ingen undtagelse, men har det tilfælles med det jødiske holocaust, at det er en del af vor fælleseuropæiske erindringskultur. En arv, som trækker lange, mørke skygger – også ud i fremtiden. Om det var 200.000 eller 100.000 er vel egentlig uden betydning. Dertil er der for mange familier, der selv den dag i dag er berørt af de grufulde begivenheder.

Omvendt har vi som europæere præcis som i 1945 endnu en gang en forpligtelse til at fortælle ofrenes historie og overdrage mindet til nye generationer.

Anders Otte Stensager,

mag.art,

Kong Oscars Gade 4,

København Ø

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  4. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​