Thorsten Asbjørn Lauritsen |
6. september 2007
Broder Bas valgte sidste år efter 54 år som munk – heraf de sidste 41 år i det bornholmske cistercienserkloster Myrendal – at smide munkekjolen. Nu udlever han sit indre munkeliv i Rødovre
Det er de færreste, der kan skrive mere end 50 års munkeerfaring på deres cv. Bas Van Vessum kan. Han valgte ganske ung at udskifte sit hollandske fødenavn Henk med klosternavnet Bas – en forkortelse af kirkefaderen Basilius den Stores navn – for at træde ind i et belgisk kloster.
Nu sidder han i sit lille værelse i Rødovre, spartansk indrettet med seng, skrivebord, computer og en bogreol. Fra sine ydmyge rammer kan Bas Van Vessum se tilbage på 41 år i det lille cistercienserkloster Myrendal ved Olsker på Bornholm. Danmarks eneste nuværende munkekloster.
Klosterets fire brødre, hvor lederen, prior Frans, døde denne sommer, tilhørte trappisterne, som er den strengeste gren inden for cistercienserordenen.
– Det er en tavs orden. Tidligere brugte vi tegnsprog som kommunikation for at efterleve den monastiske ensomhed, fortæller Bas Van Vessum.
Stilheden, meditationen, bønnen og studierne har stået centralt i den tidligere munks liv. For ham har det været en vej ind til det Guds-mysterium, han ser som selve livets mening.
– I Jesus fra Nazaret, i hans liv og forkyndelse og i budskabet om hans opstandelse har Gud vist os sit mysterium, lyder det eftertænksomt fra Bas Van Vessum.
Han overvejer hvert et ord og erkender, at de mange år i det tavse miljø gør samtale til en krævende disciplin.
Særlig betydningsfuld var den daglige korbøn, hvor hymner, Davidssalmer, bønner og læsninger fra Bibelen og kirkefædrene bølgede gennem rummet.
– Vi prøvede at koncentrere os fuldt og helt om Gud, men ingen mennesker kan selvfølgelig holde til det i døgnets 24 timer.
Derfor bød dagen udover studier også på almindeligt fysisk arbejde i bogbinderiet og på klosterets tilhørende marker.
På mange måder har Bas Van Vessum følt sig privilegeret som munk. Beskyttet af klosterets mure – også kaldet clausuren – har han ikke skullet bekymre sig om for eksempel økonomi og det at få et arbejde. Men lige så højt som han priser den stærke åndelige fordybelse, klosteret har budt ham, lige så meget erkender han, at livet blandt brødre både har været en stor berigelse og en enorm udfordring – det, som i sidste ende resulterede i hans farvel til sine bornholmske brødre.
– Vi brødre har haft konflikter ligesom alle andre mennesker. Det grunder i forskellighed, og når konflikter opstår, kan man ikke sige, at jeg har ret og den anden uret. For Bas Van Vessum er det svært at sætte ord på den del af fællesskabet. Han har oplevet vrede og frustrationer, men set det som sin opgave at holde ud.
– Til sidst kunne og måtte jeg ikke længere. Jeg oplevede, at vores forskelligheder kom til at stå i vejen for det religiøse mål, fortæller Bas Van Vessum om baggrunden for, at han forlod sine bornholmske brødre.
Men også det er en erfaring, han ikke ville være foruden, og som, han mener, er et grundvilkår for den menneskelige eksistens.
– Det er det ondes mysterium, som jeg har lært at kende ved at meditere over Guds kærlighed, siger Bas Van Vessum og uddyber:
– Det har blandt andet givet mig en accept af mig selv, som den jeg er; også når jeg ikke forstår mig selv.
Bas Van Vessum er overrasket over, hvor let omstillingen til livet i Rødovre er forløbet.
– Mit indre klosterliv har jeg taget med ud. Jeg beder morgen og aften, og når jeg ellers har tid. Samtidig har jeg mine bøger og skrifter omkring mig, fortæller han og viser sin bog med Jesusstudier frem. Den består af tætskrevne notater med understregninger og tilføjelser samt artikler og masser af åndelige guldkorn i et virvar.
Med sin personlige meditationsbog i hånden gør den pensionerede munk sig stille tanker om, at han i sit nye liv skal dele sine mangeårige erfaringer fra klosteret med andre.
kirke@kristeligt-dagblad.dk