Forskning i tro og helbred er i vækst

Lever man længere, hvis man flittigt går i kirke? Og har et medlem af Baptistkirken mindre risiko for at udvikle kræft eller få en psykisk sygdom end en dansker, som ikke er aktiv i en kirke?

Det vil en gruppe forskere undersøge, og derfor er oplysninger om 10.000 danskere, som er medlemmer af blandt andet Apostolsk Kirke, Baptistkirken og Syvende Dags Adventistsamfundet, blevet samlet i en database. Håbet er at registrere yderligere 25.000 religiøst aktive danskere. Kirkesamfundene har udleveret navne og fødselsdatoer på de mennesker, som kommer i kirken, og forskerne har koblet oplysningerne med CPR-registeret.

Den store database med religiøst aktive danskere er et udtryk for, hvordan forskningen i sammenhængen mellem tro og helbred tager form.

I foråret stiftede en gruppe universitetsforskere et netværk, som skal koordinere arbejdet. "Interdisciplinært Netværk for Forskning i Tro og Helbred i Danmark" hedder netværket, som med en bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation under Videnskabsministeriet og støtte fra satsningsområdet Religion i det 21. århundrede under Københavns Universitet er klar til at holde deres første seminar senere på efteråret.

Databasen med religiøst aktive danskere er unik i nordisk sammenhæng, men i USA har psykologer, læger og teologer i cirka 20 år studeret sammenhænge mellem religiøsitet og fysisk og psykisk trivsel.

På Center for Eksistens og Samfund under Sociologisk Institut ved Københavns Universitet sidder post.doc., cand.psyk. Peter la Cour. Han har fulgt den internationale udvikling i forskningen. Peter la Cour forklarer, hvordan sundhedsforskere i 1980'ernes USA gennemførte store befolkningsundersøgelser for at belyse sammenhængen mellem livsstil og helbred, og her indirekte kom ind på trosaspektet. Flere amerikanske studier fra 1990'erne viste, at mennesker, som var aktive i en religion, helbredsmæssigt skilte sig ud fra den øvrige befolkning på en række områder.