Matrosen der døde af skam

Livet er ikke længere værd at leve for den gamle matros, hvis hjerte er ved at briste, og som taler om den store bådsmandsnat, hvor de døde skal på dækket og også han er parat til at påmønstre:

Og Chefen selv, kan I troe mig, Børn!

Mig beder frem for sig træde:

Naa, er du der, din gamle Ørn!

Gak ind til den Herres Glæde.

Saa faaer jeg Lov at gaa agter ud,

Til Chefens Kahyt, den høje

Der møder jeg Vessel, Juul og Rud,

Og HAM med det ene Øie.”

Matrosen er sikker på, at han skal være i selskab med store danske søhelte, der aldrig veg for overmagten: Peder Wessel Tordenskjold, admiral Niels Juel med den historiske sejr ved slaget i Køge Bugt 1676, den dristige admiral Otte Rud, der løftede arven efter rigsadmiral Herluf Trolle i 1500-tallet. Og den største af alle efter matrosens mening – ham med dette ene øje – selveste Christian den Fjerde. Hans modige indsats på ”Trefoldigheden”s dæk under slaget ved Kolberger Heide kostede ham et øje.

Skæbnen er ikke til at bære for den gamle matros. Hans kvide er bundløs, og han lægger sig på havnekajen i dødelig træthed.

Christian Winther lader ham udånde med hovedet på et anker.

historie@kristeligt-dagblad.dk

Kilde: Niels Kofoeds Københavns Bombardement 1807. Danske digteres øjenvidneskildringer. Forlaget ABC Publishing.