Morten Mikkelsen |
12. september 2007
Ekspertkritik af skolefaget kristendomskundskabs centrering om én religion. Formand for læseplanudvalg afviser kritikken, men er åben over for at inddrage andre religioner mere
Der er en voksende kløft imellem den folkekirke-kristne enhedstro, som skolefaget kristendomskundskab skal formidle, og den flerreligiøse og blandingsreligiøse virkelighed, de danske skoleelever befinder sig i.
Sådan lyder kritikken fra en religionsforsker og en lærebogsforfatter i kristendomskundskab, som i dag deltager i en konference på Aarhus Universitet om skolens religionsundervisning. Konferencen holdes i anledning af den årlige ”Religionernes dag”, som i år har temaet ”De mange religioner” og byder på et væld af skoleprojekter, der spænder fra foredrag om ateisme til en ny Sebastian-musical om danernes kristning.
– Skolen er nødt til at orientere sig i den virkelighed, nutidens danske samfund står i, hvor på den ene side flere større verdensreligioner er repræsenteret, og på den anden side nye religioner og måder at anskue livet på vinder frem. I den virkelighed nytter det ikke kun at se verden fra én synsvinkel, siger Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og medarbejder på det såkaldte Pluralisme-projekt, som gennem en årrække har kortlagt århusianernes tro.
Hun påpeger, at dette projekt netop har vist, at religion ikke hører fortiden til, men er en meget nærværende og dynamisk størrelse for moderne mennesker. Samtidig er det tydeligt, at der er en udbredt shopping-mentalitet, idet hver enkelt gerne vil sammensætte sin egen tro med inspiration fra flere forskellige religioner.
Marianne Qvortrup Fibiger bakkes op af Mette Hansen, medlem af Religionslærerforeningens bestyrelse og forfatter til det nye lærebogssystem til kristendomskundskab ”Under samme himmel”:
– Forestillingen om, at alle børn vokser op i den store kristne fortælling, holder ikke. Når vi lever i en tid, hvor nogle mennesker går i kirke om søndagen, dyrker budd-histisk meditation om tirsdagen og bloter til aserne om torsdagen, er vi nødt til at undervise anderledes.
Kathrine Lilleør, sognepræst og formand for Undervisningsministeriets læseplanudvalg for kristendomskundskab, afviser kritikken. Hun pointerer, at undervisningen skal tage udgangspunkt i, hvor eleverne er, men også give dem en faktuel viden, de ikke har i forvejen.
– Jeg mener, at kristendomskundskab længe har været pluralistisk nok her i landet. Norge er netop blevet dømt ved Menneskerettighedsdomstolen for at undervise i tro. Når vi ikke står til en tilsvarende dom, er det dels fordi man kan fritages, dels fordi vores fag er langt mere kundskabsorienteret. Hvis vi fokuserede mere på, hvad eleverne selv tror, ville det netop blive mere trosfag end vidensfag, og det ønsker vi ikke, siger Kathrine Lilleør.
Hun tilføjer, at læseplanudvalget er positivt stemt over for at anbefale lærere at inddrage andre religioner i undervisningen allerede fra de første klassetrin. I øjeblikket lægger loven kun op til, at andre religioner skal inddrages i de ældste klasser.
Hans Krab Koed er seminarielektor i kristendomskundskab ved CVU Vest og har tidligere stillet forslag om en kanon over emner, som alle elever skal lære om i faget. Han vurderer, at kristendomskundskab har været for ekskluderende over for andre religioner end kristendom og ser derfor gerne, at for eksempel islam inddrages fra første klasse.
– Udfordringen bliver at tage højde for vor tids globale bevidsthed uden at ende i elevcentreret ”hvad synes du selv”-pædagogik. Her kunne en mulighed være en fælles kanon, som ikke alene rummer centrale kristne fortællinger som lignelsen om den barmhjertige samaritaner, men også tilsvarende muslimske fortællinger, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkKULTUR SIDE 6
LEDER SIDE 8
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad