Pedellens sang

DET ER GODT, når der sker nyt i folkekirken. Derfor kan man ved første øjekast kun hilse kirkeminister Bertel Haarders konkurrence om nye salmer og salmemelodier velkommen. Salmesang har stor betydning for ikke bare kirken, men også en del af det folkelige liv i Danmark. Med udgivelsen af en ny salmebog for fire år siden blev der sat fokus på teksterne. Melodierne fik ikke samme opmærksomhed. Det er først og fremmest dem, det gælder nu. Men Haarder vil skabe et nyt forum for både salmedigtere og komponister. Et kirkeligt digter- og musikværksted, der skal bringe skub i fornyelsen. Det skal ske på internettet, hvor han allerede har lavet en stor hjemmeside om salmebogens mange salmer. Det er alt sammen godt. Men er det en kirkeministers opgave at gøre det?

Da Bertel Haarder trådte til som minister for folkekirken, erklærede han, at hans opgave blandt andet er at være folkekirkens pedel, der skal få foretagendet til at fungere. Men nu opfører han sig som rektor. Han tager initiativer, der vedrører folkekirkens indre liv. Det liv skal ikke forvaltes af politikere, men af kirken selv. Problemet er, at folkekirken ikke har en ledelse, der kan sætte sådanne positive tværgående nyskabelser i værk. Det er dens virkelige svaghed. Den er handlingslammet. Og mens den sidder på hænderne, tager pedellen fat. Det kan man ikke fortænke ham i. Men Haarders salmesangsprojekt viser, at initiativerne og handlekraft i folkekirken først og fremmest ligger hos den politiske minister. Og det er ikke godt.

bjer