Forbrugsbørn

BØRN BLIVER FORBRUGERE i en stadig yngre alder. Flere danske virksomheder bruger børn som konsulenter, når de skal udvikle nye produkter, og på hjemmefronten bestemmer børn i stigende grad, hvad også forældrene skal købe. Det er ikke i sig selv et problem. Man skal glæde sig over, at langt de fleste børn i dag ikke mangler noget af nævneværdig betydning. Der er ingen grund til at ønske sig tilbage til dengang, hvor selv basale fornødenheder som nye sko, en cykel eller lidt ordentligt legetøj ikke var noget, alle kunne anskaffe sig. Den moderne velstand har også givet mange muligheder, som det beskrives i den artikelserie om børns forbrug, som vi indleder i dagens avis.

Børns forbrug bliver først et problem, når det erstatter noget andet. Og det gør det desværre ofte.

DET ER INDLYSENDE, at mange forældre i dag køber sig en form for aflad hos deres børn. Danske forældre arbejder som hovedregel begge ude. Derfor har danske børn europæisk rekord i at tilbringe flest timer i daginstitutioner. Det manglende samvær kompenserer mange forældre for ved at give børnene ting. Derhjemme har nu hvert andet barn fjernsyn på værelset, når de taber den første mælketand. De bliver habile på computeren i stadig yngre alder, og der er eksempler på, at børn får mobiltelefoner af deres forældre helt ned i treårsalderen, så forældrene kan komme i kontakt med dem i børnehaven.

Forældre er børnenes forbilleder, og derfor går den bevidstløse materialisme også i arv ad denne vej. Forbruget af ikke mindst medier og de mange reklamer, som børn ser der, er som olie på forbrugsbålet. For få forældre indtager den positive rolle som vogtere, der skærmer børnene mod for meget tv-sening, for mange timer ved computerskærmen eller for megen ligegyldig sms-kommunikation på mobiltelefonen. Ingen ved for alvor, hvordan dette nye medieforbrug påvirker børn på langt sigt.

DET ER OG bliver i sidste ende forældrene, der kan dæmme op for det galopperende børneforbrug. Hvis børn vænnes til, at de bare kan få alt, hvad de peger på, får de store problemer, når de selv en dag skal tage ansvar for deres liv. Tankevækkende er det, når det i dagens avis antydes, at de seneste måneders optøjer på Nørrebro i København måske er udtryk for, at en generation af unge har fået alt, hvad de har ønsket op igennem barndommen, og nu går amok, fordi de ikke kan få det hus, de peger på.

bjer