Alternativ uddannelse for teologer ønsker bred accept

– Jeg er sikker på, at vores kandidater har præget det kirkelige liv og været med til at sætte mere fokus på forkyndelsen af evangeliet frem for leflen for tidens moderetninger, siger Ingolf Henoch Pedersen.

Den største sejr for Menighedsfakultetet kom i 2005, da der blev givet grønt lys for en bacheloruddannelse i teologi. Ingolf Henoch Pedersen ærgrer sig dog over, at uddannelsen ikke er blevet SU-godkendt. Menighedsfakultetet må derfor selv bruge næsten en million kroner årligt på stipendier til deres bachelorstuderende.

SU-styrelsen mener, at uddannelsen er for konfessionel og dermed ikke tilstrækkelig videnskabelig. Menighedsfakultetet har anket afgørelsen til Ombudsmanden og forventer svar i foråret 2008, hvorefter man afventer, hvad der mere sker på uddannelsesområdet.

– Vi har ikke planer om at udvide med kandidatstudium ved Menighedsfakultetet, men med den præstemangel, som vil komme fremover, tror jeg på, at der fra kirkens side vil blive lukket op for nye og anderledes former for uddannelser som vej til præsteembede. Og her vil Menighedsfakultetet i høj grad kunne levere et godt og konstruktivt bidrag til uddannelsen, siger Ingolf Henoch Pedersen.

På Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet ærgrer man sig over, at Menighedsfakultetet har skabt deres egen teologiuddannelse.

– Menighedsfakultetet har valgt at lave sin egen BA-uddannelse. Det har vi i udgangspunktet ikke noget imod. Vi er ikke bange for konkurrence og vil gerne konkurrere på kvalitet i forskning, uddannelse og studiemiljø. Når det er sagt, synes jeg alligevel, det er ærgerligt, at de har valgt at holde sig for sig selv. Det betyder også, at teologi på universitetet kommer til at mangle nogle konservative studerende. Vi burde kunne være i samme rum og se os som bidragydere til en fælles, teologisk samtale. Men den samtale har Menighedsfakultetet med sin oprettelse meldt sig ud af, siger prodekan ved Teologisk Fakultet, Troels Nørager, som mener, at Menighedsfakultets vigtigste betydning har været, at de har bidraget til at holde liv i den kirkelige højrefløj.

– Forskningsmæssigt vil jeg ikke mene, at de har haft den store betydning, for eksempel har ingen af deres ansatte lærere opnået doktorgraden ved et dansk universitet. Deres værdigrundlag er også uforeneligt med universitetets forpligtelse på fri, kritisk forskning, siger prodekanen, som dog ikke vil afvise, at der kan ske en liberalisering af præsteuddannelserne i de kommende år.

– I den lutherske tradition ligger det, at præster uddannes på universitetet. Hvad der sker på uddannelsesområdet på sigt er svært at sige. Der er tendenser til liberalisering, men jeg tror ikke umiddelbart på en lovændring, der muliggør, at andre institutioner end universiteter kan uddanne cand. theol.’er. Det afhænger dog formentlig også af, hvordan forholdet mellem stat og kirke udvikler sig i de kommende år, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk