Mundgodter med mening

Hvad vil mennesket, mor? Sådan sagde Astrid Søes ældste søn, Svante Snorre Søe, på 4 år en morgen. Spørgsmålet satte mange tanker i gang i højskolelærer Astrid Søes hoved. Spørgsmål, som hun ikke umiddelbart havde nogen svar på. Heldigvis klarede sønnen selv svaret, for det var jo kærlighed, mennesket tænkte mest på.

Livets større spørgsmål kan til tider synes mere enkle, set med en fireårigs øjne. Men for grundlæggeren af bolchebutikken ”Mor’s Menageri”, Astrid Søe, var der mange svar til det spørgsmål, sønnen stillede. For ja, mennesket ville vel kærlighed, men også tro, håb, glæde og lykke. For bare at nævne nogle få muligheder:

– Der er 14 bolchevarianter nu, så som liv, frihed og tillid. Det er op til folk selv at blande dem – alt efter behov. Bolchernes tekst gør det muligt for kunderne at sige noget til den, de giver dem til.

Astrid Søe håber, at bolcherne vil lægge op til snak og debat. Derfor har hun lige lavet et holdkæftbolche med ordet ”ytringsfrihed” indskrevet:

– Debatten om ytringsfriheden er dybt alvorlig. Jeg lavede bolchet for at gøre opmærksom på to sider af sagen. For det første skal man nogen gange holde mund for ikke at komme til at såre andre mennesker. For det andet kan man spise bolchet for at mærke, hvordan det er at bo i et land, hvor man ikke kan sige det, man har lyst til.

– Men det er op til folk selv, hvad de vil lægge i det, for jeg vil ikke pådutte folk et budskab. Ordene på bolcherne er kun ment som et debatoplæg.

Om Mor’s Menageri bliver et varigt indlæg i den danske værdidebat, ved Astrid Søe endnu ikke. Hun slog dørene op til bolchebutikken først i juni, og indtil videre går det rigtig godt:

– Min drøm er at få bolcherne ind i Snapstinget (rRestaurant på Christiansborg).Så kan politikerne gumle lidt på ordene!

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk