Folkekirkens særstatus står for skud

– En anden debat er startet med statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelser om, at religion skal ud af det offentlige rum. Det har givet genklang i befolkningen og øget modstanden folkekirkens særstatus.

Hvad kan folkekirken gøre?

– Folkekirkens status handler om, hvad politikerne ønsker og ikke ønsker. Mange politikere ser en fordel i at beholde kirken, som den er. På den måde har de kontrol med folkekirken. Desuden er der ikke stemmer i at lave om på kirke-stat ordningen. Den måde forholdet er indrettet på nu giver i Danmark staten frihed for religion.

Hvilken forskel giver det, om kirken er knyttet til staten eller ej?

– De ansatte i kirken ville blive tvunget til at vise større vilje og mod til at forandring, hvis den blev skilt fra staten. For så var de tvunget til at få kirken til at fungere, ellers ville den gå neden om og hjem. Min fornemmelse er dog også, at der i det kirkelige miljø er en større velvilje for at skille kirken fra staten, end der er fra politisk side.

Hvilke konsekvenser får den dalende opbakning til folkekirken som stats- og særstatuskirke?

– Den dalende opbakning er ikke noget nyt. Det er et led i en historisk proces, der startede allerede i efterkrigstiden. Fra midten af 1940’erne til 1970’erne indskrænkedes danskernes interesse for kirken. Og nu da de generationer er blevet ældre, så får de ikke deres børn døbt i folkekirken. Og det er det, der er skyld i nedgangen. Så det vi ser nu er blot bølgeskvulp fra en proces, der startede for mange år siden.

– Hvis vi ser på kirken i dag, så er 80 procent af Danmarks befolkning medlemmer. Men kun 60 procent svarer, at de har noget tilhørsforhold til kirken. Der er derfor en forskel på 20 procent, som er medlemmer, men som ikke har noget forhold til kirken. På et tidspunkt kommer disse to tal til at svare til hinanden, og så vil man have ramt et naturligt leje. Jeg gætter på, at det vil ske inden for de næste 20-30 år.

– På den økonomiske side får den svindende opbakning konsekvenser. For kirken kommer til at mangle penge. Her er det op til politikerne at turde handle. Der er lige kommet en ny betænkning om folkekirkens lokale økonomi, men det de her lægger op til er ikke nok. De løsninger, der er deri, rykker ikke på noget som helst. Som jeg ser det, bliver politikerne ved med at stikke sig selv blår i øjnene. Og det vil betyde et større og større underskud i folkekirken.

– Mit råd er at skalere kirken, således at antallet af sogne, ansatte og kirker passer til den del af befolkningen, der bruger kirken.

Hvor står folkekirken i fremtiden?

– Det kommer helt an på politikerne. Danskernes religiøsitet kommer ikke til at forandre sig, for den har ligget fast siden 1970’erne. Vi skal derfor ikke regne med, at mediernes interesse for religion vil få indflydelse på folkekirken. Jeg mener, at når medlemstallet kommer ned på 60 procent af befolkningen, så vil vi få en mere interesseret medlemsskare. Men lige nu, der kan folkekirken ikke gøre noget for at stoppe nedgangen.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk