Et stigende antal danskere er imod, at folkekirken indtager en særstatus i forhold til andre trossamfund. Folkekirken er som eneste trossamfund nævnt i Grundog modtager årligt en halv milliard kroner i statsstøtte. Men flere og flere mener, at folkekirken skal have samme status som andre trossamfund og kunne klare sig økonomisk med medlemmernes kirkeskat alene, viser ny rundspørge foretaget af analyseinstituttet Zapera for Kristeligt Dagblad.

I en periode fra 1999 og frem til i dag er der sket en stigning til 32 procent af befolkningen, som mener, at folkekirken skal have den samme status som andre trossamfund. Flere mener også, at kirkens medlemmer må klare økonomien selv, så 38 procent af befolkningen i dag vil fjerne statstilskuddet til folkekirken. Undersøgelsen er foretaget mellem 5. og 6. september blandt 964 repræsentativt udvalgte.

Professor i forvaltningsret Tim Knudsen, Københavns Universitet, ser en klar tendens i tallene i retning af, at befolkningen er meget opmærksom på folkekirkens forbrug af penge.

– Der lægges et pres på folkekirken for at være så økonomisk som mulig. Jo flere i befolkningen, der efterhånden er imod økonomisk støtte til folkekirken, jo mere påtrængende bliver det for folkekirken at udvise en økonomisk adfærd og sparsommelighed. Hvis kirken bruger alt for mange penge på en dårlig måde, så kan det blive en anstødssten, og tendenserne bliver forstærket, siger Tim Knudsen, som ikke vil udelukke, at udviklingen i tallene også er et udslag af den ret stærke lighedsforestilling, der hersker i den danske befolkning.