Religionsfriheden er gået fløjten i Irak. Til gengæld er der små forbedringer i det ellers meget intolerante Saudi-Arabien. Også Danmark får ord med på vejen i USA’s årlige rapport om religionsfrihed i verden
Da Saddam Hussein holdt den irakiske befolkning i en stram snor, var det begrænset, hvor meget sunni- og shiamuslimer forulempede hinanden, og chikane af kristne mindretal var heller ikke så almindelig.
Men den nuværende regering i Irak er ikke i stand til at beskytte borgere, der bliver forulempet på grund af deres tro. Det fastslår det amerikanske udenrigsministerium, der i weekenden offentliggjorde sin årlige rapport om religionsfrihed i verden. Det er niende gang, at USA laver en sådan rapport, og i år er der otte lande, der gør sig så negativt bemærkede, at USA overvejer sanktioner eller andre reaktionsmåder mod disse regimer.
Irak er et kapitel for sig, idet de mange tusinde amerikanske soldater ikke har været i stand til at sikre religionsfriheden i landet – tværtimod. Bombeangrebet på moskeen i Samarra sidste år er et eksempel på, hvordan shia- og sunnimuslimer bekriger hinanden, og også kristne er udsat for overgreb på grund af deres tro. Der er således eksempler på, at kristne præster er blevet kidnappet og i nogle tilfælde halshugget. Rapporten opgør ikke, hvor mange der er dræbt i Irak på grund af deres tro, men nævner en lang række selvmordsangreb mod moskeer og andre hellige steder.
Otte lande påkalder sig særlig bekymring fra amerikansk side på grund af stor religiøs intolerance. Det gælder Burma, Kina, Nordkorea, Iran, Sudan, Eritrea, Usbekistan og Saudi-Arabien – USA’s allierede i kampen mod terror. Sidstnævnte får dog ros med på vejen, idet Kong Abdullah fremhæves for at have gjort en stor indsats for at øge den religiøse tolerance i landet. Dette er sket med offentlige erklæringer og debatter - men der er fortsat lang vej igen, bliver det bemærket i den 800 sider lange rapport.
USA hæfter sig også ved Irans hårde og undertrykkende behandling af religiøse mindretal og opfordrer andre lande til at presse Iran på netop dette spørgsmål. Burma fremhæves for at begrænse religiøse aktiviteter i det hele taget og for ikke at give plads til religionsfrihed. Her har der ingen fremgang været i de senere år. Kina får klø for at udvise hundredvis af udenlandske missionærer, og dertil kommer, at medlemmer af Falun Gong-sekten fortsat bliver anholdt og spærret inde på grund af deres tro.
Egypten er ikke fremhævet som særligt problematisk, men bliver alligevel nævnt som et land, hvor religionsfriheden er under pres. Den egyptiske forfatning giver ret til religionsfrihed, men regeringen begrænser trosfriheden i disse år.
Sidste år fik Danmark mere spalteplads end sædvanligt på grund af Muhammed-sagen, og også denne gang bliver bliver der omtalt problematiske forhold i Danmark. Amerikanerne har således noteret sig, at medlemmer af Dansk Folkeparti har sammenlignet det muslimske tørklæde med hagekors, at unge fra partiet muntrede sig med at tegne Muhammed, og at der har været en del hærværk på kirkegårde, der navnlig har ramt muslimske grave. USA har også øje for, at adgangen til Danmark for udenlandske prædikanter er ved at blive strammet yderligere via særlige sprogkrav. Til gengæld er det positivt, at Danmark sidste år fik sin første muslimske gravplads ved Brøndby, og at planer om at etablere stormoskeer i henholdsvis København og Århus er i fremdrift.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk