Spørgsmålet om Sverige har brug for et forbud mod gudsbespottelse blev aktuelt, da den regionale avis Nerikes Allehanda for nylig valgte at bringe en tegning af profeten Muhammed afbildet som en hund. Tegningen var akkompagneret af en lederartikel med overskriften ”Retten til at latterliggøre en religion.”

Og i Sverige har man øjensynligt retten til at håne en religion. I hvert fald har man her ingen paragraf i lovgivningen, der beskytter mod blasfemi, som i eksempelvis Danmark. Den blev afskaffet i 1970 med begrundelsen, at samfundet var bedre tjent med en åben debat end at bibeholde den gamle blasfemiparagraf. Men at man i Sverige ikke har et forbud mod gudsbespottelse, betyder ikke, at man kan sige, hvad man vil, fortæller Per Nilsén, dr.jur. fra Lunds Universitet og nu lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

– På samme måde som i Danmark har man en lov mod injurier, der dikterer nogle regler på området. Men modsat Danmark skal man i Sverige have en dobbeltkriminalisering, før man kan kriminalisere en ytring. Det vil sige, at ytringen både skal stride imod straffeloven og imod den svenske grundlov, og her er forbuddet mod gudsbespottelse bevidst pillet ud. Det, der kommer tættest på den danske lovgivning, er forbuddet mod at føre hetz mod folkegrupper, men lovgivningen siger ikke noget om religion, siger han.

Op igennem 1990’erne har der været forslag om at genindføre blasfemibestemmelsen i Sverige, uden at forslaget har fået fodfæste. Senest har den svenske justitskansler modtaget flere klager vedrørende gengivelsen af profeten Muhammed som en hund. Per Nilsén forventer dog ikke, at justitskanslerens beslutning vedrørende en eventuel sag i forlængelse af klagerne vil få betydning for Sveriges lovgivning vedrørende blasfemi:

– Det vil være en forholdsvis omfattende manøvre at ændre lovgivningen til igen at omfatte en paragraf, der forbyder gudsbespottelse. Med reglen om dobbeltkriminalisering ville det betyde, at både straffeloven og grundloven skulle ændres, og at Rigsdagen efter beslutningen skulle gå til valg for derefter endnu engang at blive enige om tilføjelsen til lovgivningen, siger han.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk