Udland
Blasfemi er tilladt – hadefuld tale forbudt
18. sep 2007 00:00 EUROPARÅDET ANBEFALER Gud skal finde sig i spot og de troende i satire. Men ikke i hadefulde udtalelser, der opfordrer til vold eller diskrimination. Sådan lyder Europarådets bud på en balance mellem ytringsfrihed og hensynet til de troendes følelser
| Kommentér |
|
| Læs også |
| Europarådet |
Europarådet med sæde i Strasbourg blev oprettet i 1949 for at promovere fred, demokrati og samarbejde i Europa. 47 lande er medlem af Europarådet, som består af to kamre : en parlamentarisk forsamling sammensat af parlamentarikere fra medlemslandene og en ministerkomité bestående af de 47 udenrigsministre. Begge kamre vedtager udtalelser og anbefalinger, som ikke er juridisk bindende. |
| Lande med blasfemi-forbud |
Danmark, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Liechtenstein, San Marino, Storbritannien og Østrig. |
| Udskriv |
| Tip en ven |
Tegning: Peter M. Jensen.
Man mærker tydeligt slagskyggen fra Muhammed-krisen over den anbefaling, som Europarådets parlamentariske forsamling har vedtaget: Blasfemi-paragrafferne bør afskaffes i de lande, der endnu har dem. Paragrafferne bør erstattes med en lovgivning, der straffer hadefulde angreb og opfordringer til vold, diskrimination eller forstyrrelse af den offentlige orden.
”Den parlamentariske forsamling skønner, at blasfemi forstået som fornærmelser mod en religion ikke bør udgøre en lovovertrædelse. Man bør skelne mellem moralske samvittighedsspørgsmål og juridiske spørgsmål”, hedder det i anbefaling 1805 om ”Blasfemi, religiøse fornærmelser og opfordring til at lægge personer for had på grund af deres religion”.
Europarådets ærinde er at finde en formel for, hvordan ytringsfriheden kan afvejes i forhold til religiøse grupper, som føler sig såret af udfald mod deres religion. Og den formel falder ud til ytringsfrihedens fordel.
– Parlamentarikerne har klart villet vægte ytringsfriheden højere end hensynet til religionerne men med den begrænsning, at udtalelserne ikke må opfordre til vold, diskrimination eller være unødvendigt groft fornærmende, siger Christopher Graysen, leder af Kultur-, Videnskabs- og Uddannelsesudvalget, som har udvalgsbehandlet anbefalingen.
Anbefalingen understreger, at ”de nationale lovgivninger bør kun straffe udtalelser, der har til hensigt at forstyrre den offentlige orden og opfordrer til vold”, og den opfordrer til en dialog mellem for eksempel medier og religiøse grupper, så trossamfundene kan lære at blive mindre nærtagende over for kritik.
”Den parlamentariske forsamling skønner, at blasfemi forstået som fornærmelser mod en religion ikke bør udgøre en lovovertrædelse. Man bør skelne mellem moralske samvittighedsspørgsmål og juridiske spørgsmål”, hedder det i anbefaling 1805 om ”Blasfemi, religiøse fornærmelser og opfordring til at lægge personer for had på grund af deres religion”.
Europarådets ærinde er at finde en formel for, hvordan ytringsfriheden kan afvejes i forhold til religiøse grupper, som føler sig såret af udfald mod deres religion. Og den formel falder ud til ytringsfrihedens fordel.
– Parlamentarikerne har klart villet vægte ytringsfriheden højere end hensynet til religionerne men med den begrænsning, at udtalelserne ikke må opfordre til vold, diskrimination eller være unødvendigt groft fornærmende, siger Christopher Graysen, leder af Kultur-, Videnskabs- og Uddannelsesudvalget, som har udvalgsbehandlet anbefalingen.
Annonce
1805-anbefalingen er en opfølgning på resolution 1510 fra juni sidste år om ytringsfrihed og respekt for religiøs tro. Mens sidste års resolution handlede om generelle værdier, fokuserer 1805-anbefalingen mere specifikt på lovgivningen i de enkelte medlemslande. Og her er blasfemilovgivningerne specielt faldet Europarådet for brystet.
– Problemet med blasfemilovgivningen er, siger Christopher Graysen, at den kan påkaldes af fundamentalistiske religiøse grupper til at kræve en indskrænkning af ytringsfriheden. Derfor er det bedst at fjerne den.
Det var netop tilfældet i Danmark, hvor muslimske grupper anmeldte Jyllands-Posten for blasfemi efter offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, uden at Rigsadvokaten fandt anledning til at rejse sagen.
Det er især kristne trossamfund, som har benyttet sig af blasfemilovgivning i de 10 lande, der har et forbud. Den seneste sag fandt sted i Grækenland, hvor den østrigske tegner Gerhard Haderer i 2005 blev dømt for en tegneserie, der fremstiller Jesus som en hashrygende hippie.
En af de mest kendte sager blev ført i Østrig, hvor Otto Preminger-filminstituttet blev dømt for blasfemi efter at have vist en film, der stødte katolikkernes religiøse følelser. Sagen er blevet prøvet ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol, som hører under Europarådet i Strasbourg. Med Otto Preminger-dommen slog domstolen fast, at blasfemidommen ikke strider mod Den Europæiske Menneskeretserklærings paragraf 10 om ytringsfrihed.
Som det understreges i den rapport, som ligger til grund for Anbefaling 1805, giver domstolen en noget bredere margin for at begrænse ytringsfriheden i sager, der drejer sig om forhånelse af religion og beskyttelse af de troendes religiøse følelser.
Hanne Severinsen, medlem af Folketinget for Venstre og formand for den danske gruppe i Europarådets parlamentariske forsamling, var ikke til stede ved afstemningen, som fandt sted i juni. Men hun er tilfreds med anbefalingen af, at blasfemilovene afskaffes.
– Det er ikke det samme som at sige, at de også bliver afskaffet, og jeg tror ikke, det vil få indflydelse i Danmark, hvor lovene bruges meget sjældent. Men der er andre lande, som går anderledes voldsomt til værks mod ytringsfriheden, siger hun.
– Det er en afbalanceret resolution, som fastslår, at i et demokrati skal religiøse grupper, ligesom alle andre, kunne tåle kritik af deres aktiviteter, deres holdninger og deres tro i den offentlige debat, siger Sinnika Hurskainen, socialdemokratisk medlem af det finske parlament og af Europarådets parlamentariske forsamling og forfatter til den rapport, som ligger til grund for anbefalingen.
– Til gengæld skal de troende, ligesom alle andre, nyde menneskerettighedernes beskyttelse mod diskrimination og racisme, tilføjer Sinnika Hurskainen.
Det er netop dette skift fra beskyttelsen af religioner til beskyttelse af de troende, som er kernepunktet i Anbefaling 1805. Skiftet fra et forbud mod blasfemi til et forbud mod diskrimination af de troende er allerede mærkbart i europæisk lovgivning.
Da Storbritannien i 2005 indførte en lovgivning imod ”hadefuld tale ” eller ”hate speech” blev det ledsaget af et krav om samtidig at afskaffe blasfemilovgivningen. Efter en ophedet debat slog indenrigsminister David Blunkett fast, at loven ikke kan ramme religiøs satire, og Storbritannien beholdt samtidig sin blasfemiparagraf, som kun gælder for den anglikanske kirke.
I Tyskland var det den kristeligt-demokratiske ministerpræsident for Bayern, Edmund Stoiber, som sidste år ønskede en stramning af den tyske retspraksis. Tysk lovgivning forudsætter netop, at der skal være tale om en opfordring til vold eller om risiko for forstyrrelse af den offentlige orden, før domstolene kan skride ind, og det fandt Edmund Stoiber var for restriktiv en retspraksis. I så fald, mente Edmund Stoiber, vil loven kun beskytte de religiøse grupper, som kan tænkes at reagere voldsomt på forhånelser af deres religion og dermed forstyrre den offentlige ro og orden.
Louis-Léon Christians, professor i jura og kanonisk ret ved det katolske universitet i Louvain i Belgien, kan godt se denne svaghed ved at erstatte forbuddet mod blasfemi med forbuddet mod opfordring til vold og diskrimination eller tilskyndelse til forstyrrelse af den offentlige orden.
– Europarådets tanke er at afklare diskussionen om balancen mellem ytringsfrihed og respekt for religiøse følelser. Anbefalingen tager klart parti for ytringsfriheden, selvom den gør det lidt forsigtigt og anbefaler, at såkaldt ”unødvendigt grove udtalelser” ikke skal være lovlige.
– Men spørgsmålet er, om man reelt gør grænserne for ytringsfrihed mere klare ved at henvise til ”unødige fornærmelser” og til ”hadefuld tale og diskrimination”. For hvornår er der tale om hadefuld tale mod de troende og hvornår om legitim og lovlig kritik af religionerne? spørger Christians.
Hos organisationen Article 19, der arbejder for at beskytte ytringsfriheden over hele verden, mener man, at Europarådet ikke går langt nok.
– Det er godt for ytringsfriheden at få afskaffet blasfemi. Men Europarådet ønsker fortsat, at det skal være lovligt at forbyde såkaldt unødigt fornærmende udtalelser. Vi mener, at ytringsfriheden også bør omfatte fornærmende udsagn, siger talsmand for Article 19 i London, Daniel Simons.
Louis-Léon Christians siger, at det formentlig bliver vanskeligt at afskaffe blasfemilovene i de lande, der har dem, selvom de meget sjældent kommer i anvendelse.
– Vi har to fløje i denne her debat: Den, der kræver total respekt for de troendes religiøse følelser, og den, der kræver total ytringsfrihed. Det er i sidste instans en politisk afgørelse, hvordan de to skal afvejes, påpeger Louis-Léon Christians.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
| Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
Mest læste Danmark
Mest læste kirke og tro
Mest læste Liv&Sjæl
|
Mest læste udland
Mest læste kultur
Mest læste debat
|
Temaer fra Kristeligt Dagblad |
|
|
Temaer fra religion.dk |
|
|
Temaer fra kristendom.dk |
|
|
| Seneste udland |
|
|
|
| Afstemning |
|
|
|
| Kristeligt Dagblad 4 uger gratis |
 |
| Seneste nyt religion.dk |
|
09. mar
|
| Nyhedsbrev |
|
Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail |