Et par klipklappere i Kvickly, en film om Jesus, en morgenavis og en tv-station er at finde på listen over blasfemianmeldelser i Danmark siden 1938. Men ikke siden en gruppe nazister omdelte løbesedler, der hånede et jødisk skrift, har den danske paragraf i straffeloven, der beskytter mod gudsbespottelse, været taget i anvendelse.

Der har ellers været muligheder for at benytte paragraf 140 i straffeloven. Blandt andet da Kvickly lancerede klip-klappere pyntet med billeder af Jesus, da Trille i DR’s bedste sendetid med sangen ”Øjet i det høje” fik tillagt Gud en kønsdrift, eller da maler og multikunstner Jens Jørgen Thorsen lavede en film om Jesus.

Senest kom den danske blasfemiparagraf i vælten, da tegningerne af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 fik hele den danske befolkning til at diskutere, om en tegning af et gudebillede var at sidestille med hån, spot og latterliggørelse af en religion. Det blev til højrøstede diskussioner på gaden og i medierne om demokrati og grundlovssikret ytringsfrihed, der kolliderede med et islamisk forbud om at afbilde profeten.

Rigsadvokaten besluttede på baggrund af en anmeldelse fra Islamisk Trossamfund, at blasfemibestemmelsen ikke kunne gøres gældende i forbindelse med Muhammed-tegningerne:

– I forbuddet mod blasfemi står der, at man ikke må drive spot eller forhåne troslærdomme eller gudsdyrkelser. Vi må gå ud fra, at ingen af tegnerne har haft den idé, at de ville krænke troslærdommen eller gudsdyrkelsen ved at gengive Muhammed i en tegning. De overtrådte i stedet et islamisk forbud mod at afbilde Muhammed, men man kan jo ikke bruge dansk lovgivning til at straffe for et islamisk forbud, siger Ditlev Tamm, professor i retshistorie på Københavns Universitet. Han mener, at polemikken omkring blasfemiparagraffen grundlæggende hænger sammen med, at folk gør sig nogle forestillinger, som ikke er korrekte:

– I sin oprindelse var formålet at beskytte Gud, men det har ændret sig i takt med grundloven, og i dag er bestemmelsens formål nærmere at sikre en rolig og fornuftig samfundsudvikling, hvor folk ikke går rundt og krænker hinanden. Derfor skal der også utrolig meget til, før at man bruger bestemmelsen, siger Ditlev Tamm, der ikke selv kan komme i tanke om en situation, der kunne bringe paragraf 140 i anvendelse.

Blandt andet derfor har flere partier de seneste tre år med jævne mellemrum stillet forslag om at afskaffe forbuddet mod gudsbespottelse, der op til 1866 blev straffet med døden i Danmark, men som i dag slet ikke bliver brugt. Forslaget blev senest behandlet i Folketinget i februar på baggrund af et forslag fra Dansk Folkeparti. Forslaget opnåede ikke et flertal.

Men der kan netop også være en idé med at beholde bestemmelsen, mener professor i jura ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen:

– Det ville være et meget dårligt signal at sende ud, at det nu ville være lovligt at håne og bespotte andres troslærdomme. Normalt vil man sige, at kritik er nødvendig, men hån er unødvendig og i hvert fald ikke bidrager til fred. Der kan være en lynafleder i, at paragraffen eksisterer, så domstolene kan afgøre, om der er tale om hån eller ej, siger han.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk