Laura Elisabeth Schnabel |
19. september 2007
Nu skal fabrikanter af legetøj kunne retsforfølges, hvis farligt legetøj ender i hænderne på danske børn, mener flere danske EU-parlamentarikere
Fabrikanter af legetøj erklærer med et CE-mærke, at legetøjet er lovligt markedsført og lever op til gældende regler om sundhed, sikkerhed og miljø. Men der er i dag ingen mulighed for at retsforfølge fabrikanten, hvis det alligevel viser sig, at legetøjet er farligt for børnene.
Det vil danske EU-parlamentarikere have lavet om på. Fremover skal danske forældre kunne gå ud af legetøjsbutikken med en pose legetøj i hånden uden at skulle være bekymrede for, om produkterne er farlige.
Europa-Parlamentet behandler netop nu en lov om markedsføring af produkter, som skal til afstemning senest til februar næste år. Den skal gøre det muligt at retsforfølge legetøjsproducenter, hvis ikke de lever op til reglerne på området, fortæller Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet og ordfører på forslaget.
– Vi skal sikre, at forældre ikke er bange for at købe legetøj til deres børn i Fætter BR. Det betyder, at legetøjet ikke må være farligt for børnene, og at producenter, der sælger farlige produkter, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, skal straffes, siger Christel Schaldemose.
Hun ønsker, at både fabrikanter og importører skal kunne straffes med bøder, så frygten for at få en bøde afholder producenten fra at overskride reglerne.
En rapport fra Europarådet viser, at Kina er det land, hvor størstedelen af de farlige varer kommer fra, og den største del af varerne er legetøj. Samtidig viser rapporten, at der sidste år kun var fire meldinger om farligt legetøj i Danmark sammenlignet med Tyskland, som havde 144 indberetninger om farligt legetøj og Storbritannien med 92 indberetninger.
Men ifølge Christel Schaldemose betyder det ikke, at vores børn ikke får fingre i legetøjet. Det betyder nærmere, at vi ikke er gode nok til at opdage det farlige legetøj. Det er nemlig de nationale regeringer, der bestemmer, hvor mange ressourcer, der skal bruges på at foretage stikprøvekontrol af legetøjet, og herhjemme er det Sikkerhedsstyrelsen, der står for kontrollen.
Karin Riis-Jørgensen (V), der også er medlem af Europa-Parlamentet og Udvalget og Forbrugerbeskyttelse, er enig i, at producenten skal kunne retsforfølges.
– Men forældrene må tage et ansvar. Pengepungen skal bruges som middel til at få folk til at opføre sig ordentligt. Hvis du køber seks kyllinger for 100 kroner, er det ikke kyllinger, der er blevet aet bag vingerne. Og koster et modultog 10 kroner, må man spørge sig selv, hvordan en så billig vare er blevet produceret, siger Karin Riis-Jørgensen, der mener, at forældres boykot af sådanne varer ville hjælpe på problemet.
Hun vil ikke kommentere, om den danske stikprøvekontrol er god nok. Men i Sikkerhedsstyrelsen fortæller cand.scient. og kontorchef Peter Raben Nebeling, at der er øget fokus på legetøj i år, og allerede nu er der kommet 15-16 indberetninger om farligt legetøj.
– Ambitionen er ikke, at vi kun ligger på fire indberetninger om farlige produkter. Vi skal være på niveau med de andre lande. Det skal vi for blandt andet for at finde de farlige produkter for børn, som eksempelvis en rebstige med kvælningsrisiko eller småbørns legetøj, der nemt kan sluges.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad