Knap hvert 10. grønlandske barn lever i relativ fattigdom, og det er mere end dobbelt så mange som i det øvrige Norden. Dertil kommer, at 39 procent af børnene lever i familier, der i løbet af det seneste år har modtaget trangsvurderet hjælp fra det offentlige.

Det viser en ny undersøgelse, som MIPI Videnscenter om Børn og Unge netop har offentliggjort. Det er første gang, at man kortlægger børnefattigdom i Grønland i en stor statistisk undersøgelse, der medtager samtlige børnefamilier.

– Det er svært at sammenligne Grønland med Danmark, fordi vilkårene i Grønland, navnlig i bygderne, er så anderledes end i det øvrige Norden. Men man bør bestemt tage undersøgelsen alvorligt, siger rapportens hovedforfatter, cand.scient. i folkesundhedsvidenskab Christina Schnohr.

Hverken i Grønland eller i Danmark findes der en fastsat grænse for fattigdom. I rapporten har man taget udgangspunkt i relativ fattigdom. Børn, der er defineret på den måde, har ikke adgang til de ting, som i samfundet anses for normalt og nødvendigt.

– Mange grønlandske familier modtager i løbet af året trangsvurderet hjælp. Det kan være ganske små beløb, der gør en forskel. For eksempel 300 kroner til jul, så der bliver råd til flæskesteg, forklarer Christina Schnohr.

Ifølge rapporten er det navnlig børn af unge forældre, af enlige mødre eller med mange søskende, der er hårdest ramt, ligesom fattigdommen er større i bygderne end i hovedstaden, Nuuk.

Mohammad Azhar Hussain forsker på Socialforskningsinstituttet i dansk børnefattigdom, og han finder det alarmerende, at andelen af fattige børn i Grønland er dobbelt så høj som i Danmark.