Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Jeg prøver at undgå legetøj fra Kina til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg prøver at undgå legetøj fra Kina

Birgitte Kramer har to børn på tre og et år. Hun vil hellere købe legetøj lavet af træ i stedet for plastik, fordi hun er bekymret for, at plastiklegetøjet er farligt for børnene. Her er hun sammen med butiksbestyrer Michala Thousing (bagest). –

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

SIKKERT LEGETØJ: Når forældre køber legetøj, betyder det meget, at det er forsvarligt i forhold til både miljø, sundhed og sikkerhed. Men selvom et mærke stempler legetøjet som sikkert, skal man ikke stole blindt på det, mener butiksbestyrer

Lyserøde dukker, grønne prinsessekjoler, puslespil og bamser i alle former og regnbuens farver hober sig op fra gulv til loft og efterlader heller ikke megen gulvplads i den lille kælderbutik Krible Krable i det indre København. Lyden fra kvitteringer, der konstant ryger gennem kasseapparatet, breder sig i butikken, som sælger kvalitetslegetøj til børn mellem 0 og 12 år. Der er travlt. Flere forældre går rundt mellem hinanden i butikken og leder efter lige præcis det stykke legetøj, som vil gøre deres pige eller dreng glad.

En af forældrene er Charlotte Rosell, der er på jagt efter legetøj til sin datter på to år. Men det er ikke en nem opgave. For Charlotte Rosell vil gerne finde legetøj, der ikke er produceret i Kina. Fingrene vender det indpakkede legetøj for at se, hvor det er fabrikeret. Men næste hver gang står der Kina bag på pakken.

– Jeg prøver at undgå legetøj fra Kina. For jeg tænker meget på, om legetøjet er sikkert for min pige. Om der er risiko for, at hun bliver kvalt, eller om der er ftalater i det. Og så betyder det noget, at det er forsvarligt produceret. Kinas miljøpolitik er ikke ansvarlig, og efter at Barbie-udstyret blev trukket tilbage, er jeg ekstra opmærksom, siger hun.

Annonce
Charlotte Rosell henviser til kinesisk produceret legetøj – herunder tilbehør til Barbie-dukker, som der for nylig blev fundet bly i. Men på trods af Charlotte Rosells skepsis overfor det kinesiske legetøj ender hun alligevel med at købe et træpuslespil og nogle flade plastikdyr med sugekopper på til at sætte i badekaret. Begge ting er fra Kina.

Det meste legetøj bliver produceret i Kina, og næsten halvdelen af de farlige varer, der hvert år indberettes via et såkaldt Rapex-system, stammer også fra Kina. Det er varer, hvor producenten har sat et CE-mærke på, men som slet ikke lever op til mærkets standarder inden for miljø, sundhed og sikkerhed, som mærket ellers et et symbol på.

Alt legetøj i EU skal være forsynet med mærket. Og på hylderne i den lille butik er der heller ikke legetøj uden mærket. Charlotte Rosell er meget bevidst om forskellige mærker på de varer, hun køber.

– Særligt til børn. Jeg lægger mærke til, om det har Svanemærket eller økologimærket. Når jeg ser CE-mærket giver det mig en tro på, at det er forsvarligt legetøj, siger hun.

Også Anne Thomsen opfatter CE-mærket som et sikkerhedscertifikat. Hun er ude efter et løbehjul til sine tvillinger på tre og et halvt år.

– Jeg er ikke interesseret i, at børneværelset er fyldt med en masse plastiklegetøj. Jeg vil hellere købe noget, der er lidt dyrere og af god kvalitet. Men jeg tænker faktisk ikke så meget på sikkerheden ved legetøjet. Jeg går ud fra, at varerne er tjekket og er i orden. Jeg ser på, om der står en vis alder på legetøjet. Det er den screening, jeg laver, siger Anne Thomsen.

Men ifølge butikkens bestyrer, Michala Thousing, der har travlt bag kasseapparatet, skal man ikke stole blindt på, at en legetøjet er helt sikkert, bare fordi det har et CE-mærke.

– Det er jo producenten af legetøjet, der sætter mærket på. I princippet kan producenten bare gøre det uden at leve op til kravene, siger Michala Thousing.

Hun gør derfor meget ud af at udvælge leverandører, der bruger producenter med et godt ry. Og hun understreger, at legetøjet i butikken skal være sikkert. Det må ikke indeholde giftige stoffer, og legetøjet til babyer må ikke være så skrøbeligt, at det kan gå i stykker. Og hun tænker ekstra på at vælge det rigtige legetøj, når det kommer fra Kina.

Michala Thousing har ikke haft kontrolbesøg af Sikkerhedsstyrelsen. Men hun synes, det er en ”strålende idé,” hvis der bliver indført en regel om, at producenter af legetøj skal kunne retsforfølges, hvis legetøjet alligevel ikke lever op til CE-mærket.

– Der skal være konsekvenser for producenterne. Det er ikke nok, at butikker og kunder boykotter legetøjet, hvis det er sundhedsskadeligt eller farligt, siger hun og går hen til en ny kunde.

Det er Birgitte Kramer, der skal finde legetøj til sin datter på tre år. Også hun stoler på, at legetøj med CE-mærket ikke kan være farligt.

– Men jeg bruger selvfølgelig mest min sunde fornuft. Jeg vil for eksempel ikke købe en lang snor, som Helena kan kvæle sig i, eller ansigtsmaling, der kan give allergi, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​