Svenskerne har lært af dansk Muhammed-sag

– Der er ingen tvivl om, at den svenske regering har taklet situationen langt bedre end den danske regering gjorde. Hvor regeringen i Danmark insisterede på ikke at føre dialog med muslimerne, har statsminister Fredrik Reinfeldt valgt at mødes med talsmændene for de muslimske organisationer. Der var intet, der forhindrede den danske statsminister i at tage afstand fra situationen, men tværtimod gav han, i et interview i en landsdækkende avis umiddelbart efter, udtryk for at være enig med Jyllands-Posten begrundelse for at bringe tegningerne. Var jeg muslim, ville jeg også føle mig provokeret, siger han.

I december 2005 besluttede Ahmed Akkari, som repræsentant for Islamisk Trossamfund i Danmark, at drage til Mellemøsten med blandt andet de 12 tegninger under armen, for at finde religiøs og politisk opbakning og hjælp til at lægge pres på den danske regering. Ud over de 12 tegninger medbragte Akkari også yderligere tre tegninger, der ikke blev bragt i Jyllands-Posten. Særligt denne episode gør, at mange i dag udpeger netop denne situation som afgørende for, at den danske Muhammed-krise eskalerede. Men det er Peter Hervik ikke enig i:

– Akkari tager til Mellemøsten med tegningerne i kraft af, at de muslimske grupper ikke bliver hørt i Danmark. Men at sige, at alt åndede fred, inden de tog af sted, er faktuelt forkert. Der var i den grad allerede gang i den i Danmark. Det ville derfor ikke være rigtigt at sige, at det var derfor situationen eskalerede, siger Peter Hervik.

Han mener desuden, at de muslimske grupper i Sverige har spillet en afgørende rolle for den nuværende situation i Sverige ved blandt andet at rette kontakt til de danske muslimer for at trække på deres erfaringer fra konflikten to år tidligere.

Den vellykkede kommunikation mellem myndigheder og islamiske grupper er imidlertid ikke den eneste faktor, påpeger Fariba Parsa, der er forsker ved Institut for samfund og globalisering på Roskilde universitetscenter og beskæftiger sig med demokrati, menneskerettigheder og islam, herunder islamisk fundamentalisme. Hun mener, at en anden lige så vigtig faktor forskellene på de interne forhold i henholdsvis Danmark og Sverige.

– Når muslimerne reagerede som de gjorde i Danmark, så handler det i høj grad om den generelle stemning i landet. Set udefra har man en fornemmelse af, at Danmark er et lukket land på grund af den måde, regeringen forholder sig til muslimer. Det er svært at få opholdstilladelse, det er svært at få arbejde og det er svært at få sin familie til landet. Muslimernes reaktion afhænger selvfølgelig af, hvordan de føler, de bliver behandlet. De følteikke, de kunne komme i tale, de følte sig krænkede, og de følte de havde brug for støt-te udefra. Anderledes var det i Sverige, hvor man kom til enighed, og så er der jo ikke grund til at få hjælp andre steder fra, siger Fariba Parsa.

Det er Jan Hjärpe, professor i islamologi på Lunds Universitet i Sverige, enig i. Han mener, at alle parter i Sverige har lært af episoden i Danmark og mener tilmed, at den svenske Muhammed-sag ligefrem har bragt noget godt med sig:

– Da der i fredags ved starten på ramadanen, blev sat en dusør på tegneren og chefredaktørens hoved, så mange yngre muslimer det som et forsøg på at misbruge den hellige højtid. Det har været medvirkende til, at det er de yngre muslimer, der nu har taget fat i debatten på tv, i radio og på nettet. De vil ikke længere vente på at der sker noget, men aktivt tage afstand fra de ekstremistiske grupper, siger Jan Hjärpe, der forudser, at krisen i Sverige nu er afværget, særligt på grund af afstandtagen fra vold blandt de muslimske grupper.

Han mener ikke, at man skal lægge stor vægt på, at det svenske politi har bedt Lars Vilks om at gå under jorden efter al-Qaedas dødstrusler på internettet.

– Det, at politiet har bedt ham om det, er ikke nødvendigvis et tegn på, at truslen mod ham er blevet øget. Men man vil altid for en sikkerheds skyld undgå at tage chancer. Der kan jo være enkelte ekstremister, der tager budskaberne på hjemmesiderne seriøst, siger Hjärpe.

Selv hvis situationen i Sverige er faldet til ro er der dog stadig mulighed for, at der bryder uroligheder ud i lande som Afghanistan, Pakistan, Nigeria og Irak, og det er Fariba Parsa enig i:

– Der vil altid være ekstremistiske grupper, der vil bruge en situation som den i Sverige til at mobilisere et angreb mod den vestlige verden. At talsmanden for den islamiske gruppe i Sverige tager afstand fra truslerne fra al-Qaeda kan selvfølgelig være med til at køle konflikten ned og gøre det sværere at mobilisere de ekstremistiske kræfter ude i verden, vurderer hun.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk