Børn og bøger

Det handler groft sagt om forskellen på at følge strømmen og ligestille medierne, eller at standse strømmen og hævde, at nogle medier er bedre end andre.

SÅ ENKELT KAN tingene ikke stilles op, vil deltagere i debatten muligvis hævde. Og rigtigt er det, at dannelsesbegrebet er under udvikling, og at det, der dannede børn for 100 år siden, er noget andet end det, der danner dem i dag. Det er meningsløst verdensfjernt ikke at undervise børn i brugen af de nye medier, og der er masser af muligheder for personlig og social udvikling i en rigtig brug af eksempelvis internettet.

Men når det er sagt, er det stadig værd at minde om det historisk indiskutable faktum, at bogen er et meget ældre medium end film, fjernsyn og internet. Bogen er langtidsholdbar på en helt anden måde end de nye medier, som vi indtil videre ikke kender den reelle langtidsholdbare værdi af.

Det kan meget vel tænkes, at når man ser tilbage på vor tid om 100 eller 200 år, vil eksempelvis tv stå som en historisk parentes. Det kan også være, at bogen er afskaffet til den tid, det skal indrømmes, men lægger man et historisk perspektiv på debatten, er det mest sandsynligt, at det er bogen, der overlever. Bogen kan noget, som ingen af de yngre medier kan. Det ser man blandt andet ved, at halvdelen af alle film bygger på romaner, som professor Torben Weinreich rigtigt siger i dagens avis.

Det er værd at have med i betragtningerne, når timetal og forholdet mellem bogen og de andre medier nu diskuteres i uddannelsessystemet. Der er forskel på medier, og bogens status i uddannelsessystemet må ikke svækkes yderligere. Det er historieløst at hævde, at bogen er forældet. Selvom den har mange år på bagen som medium, har den også fremtiden for sig.

mbh