Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Børnebogen er trængt af internettet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnebogen er trængt af internettet

-

- stock.xchng.

Fakta

Litteratur for børn

Alt imens børne- og ungdomsbogen har stor succes på det private marked, falder dens status blandt...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kommende skolebibliotekarer, lærere og pædagoger ved for lidt om børne- og ungdomslitteratur. Det får betydning for børnenes dannelse, mener forfatter bag ny undersøgelse

Når man uddanner sig til skolebibliotekar, lærer man stort set ikke noget om børnelitteratur. Alt imens at skolebibliotekaruddannelsens timetal er steget kraftigt de senere år, er børnelitteraturen blevet udsat for en alvorlig beskæring. Ud af 612 timers undervisning, som uddannelsen strækker sig over, fylder undervisning i børne- og ungdomslitteratur kun omkring 30 timer, viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen viser også, at børne- og ungdomslitteraturen fylder mindre og mindre i læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og den almene bibliotekaruddannelse. Altså i alle de uddannelser, der har med undervisning af børn at gøre.

Det er beskæmmende, mener undersøgelsens forfatter, Carl Christian Rasmussen, der er skolebibliotekar på Digeskolen i Højer, master i børnelitteratur og formand for Danmarks Skolebibliotekarer. For konsekvensen er, at børnene præsenteres for tilfældigt udvalgt litteratur, der ofte er udvalgt på et ukvalificeret grundlag. Og det går ud over børnenes dannelse, siger han.

– Vi ved, at den gode børnebog udfordrer og udvikler børnenes sprog, fremmer læselysten og giver forståelse af andre tider og steder. Men når de, der skal formidle litteraturen til børnene, ikke ved noget om børnelitteratur på et professionelt niveau, får børnene ikke bredden i udvalget. Langsigtet betyder det, at børnene mister en væsentlig del af deres tidlige dannelse, siger Carl Christian Rasmussen.

Annonce
Tidligere undersøgelser af eksempelvis pædagoguddannelsen peger i samme retning som Carl Christian Rasmussens undersøgelse, og årsagen til bogens deroute er blandt andet de mange, nye medier, der presser sig på, herunder internettet. Carl Christian Rasmussen erkender da også, at det er vigtigt, at uddannelserne følger med tiden og prioriterer nye medier, men han mener, det er gået for hårdt ud over litteraturen.

Det er bare ikke muligt at blive specialist i det hele, siger Vibeke Galsbo, uddannelseskoordinator for skolebibliotekaruddannelsen på Center for Videregående Uddannelser, CVU Midt-Vest i Viborg.

– Der stilles mange krav til, hvad børnene skal lære, og dermed også til, hvad personalet, der omgås børnene, skal lære. Vi har bevæget os fra en papirbunden verden over i en it-baseret verden, og det forsøger vi at finde en balance i, siger hun.

Vibeke Galsbo forstår godt, at det for nogle kan virke paradoksalt, hvis bøger ikke længere er det, skolebibliotekaren ved allermest om. Men biblioteksbegrebet er under kraftig forandring, og det er ikke længere en selvfølge, at bøger er bibliotekernes kerneydelse.

Hvis ikke det skal udvikle sig til et problem, kræver det, at man sikrer, at skolebibliotekarer, bibliotekarer, lærere og pædagoger specialiserer sig, mener Nina Christensen, leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

– Når uddannelserne ikke generelt garanterer en bred viden om børnelitteratur længere, må vi sikre vidende formidlere til børnene gennem blandt andet efteruddannelse.

Carl Christian Rasmussens undersøgelse "En anden side af børnelitteraturen" er netop udkommet på forlaget Høst & Søn.

duus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock