Karin Dahl Hansen |
20. september 2007
Danske børn i skolealderen er de mest kulturaktive i hele befolkningen. Selv socialt dårligt stillede børn dyrker idræt, kommer på museum og går på biblioteket
Historien om dansk børnekultur er en succesfortælling. Set over et år får alle danske børn mange kulturoplevelser og det uanset køn, geografisk bosted i Danmark samt social klasse.
– Børn i skolealderen er de mest kulturaktive blandt alle aldersgrupper. Det skyldes ikke mindst skolen, som er meget aktiv. Desuden er den nye generation af forældre meget bevidste om, hvad de giver deres børn af oplevelser, siger chefkonulent i Børnekulturens Netværk Jan Helmer Petersen.
Danskernes kulturvaner er jævnligt blevet undersøgt de sidste 30 år og senest i 2004. I den periode er børns forbrug af alt fra musikundervisning over motion til biografbesøg bare vokset og vokset. 88 procent af alle skolebørn dyrker motion eller sport, 90 procent kommer på skolebiblioteket mindst en gang om måneden, og 37 procent har været i teatret det sidste år.
Dog har kulturforbruget ændret sig væsentligt de sidste 30 år, og det skyldes ikke mindst computeren, der for alvor har rykket ved børns tidsforbrug, og i 1998 overtog billedmedierne bogens rolle som den største kulturformidler.
– Velstanden er i dag så stor, at alle har råd til at give deres børn kulturelle oplevelser. Der er dog nogle familier, der ikke gør så meget eller er aktive om enkelte ting. Det skyldes ikke dårlig økonomi, men derimod manglende viden om mulighederne, siger Jan Helmer Petersen.
Lektor på Handelshøjskolen i København Trine Bille står bag den seneste kulturvaneundersøgelse, og ifølge hende kommer stadig flere børn i berøring med forskellige kulturtilbud.
– Børn er rigtig aktive og dyrker mange ting. Navnlig museumsbesøgene er steget meget, siger hun.
Siden 2006 har børn haft gratis adgang til de 130 statsanerkendte museer, og det kan mærkes på museernes besøgstal. Mens skolebibliotekerne fortsat får besøg af de fleste børn hver måned, er brugen af folkebiblioteket blandt børn faldende. Trine Bille mener dog ikke, der er grund til bekymring, idet det er meget stabilt hvor mange børn, der læser.
– De fleste har adgang til computer hjemme i dag, og derfor kommer de i mindre grad på biblioteket for at gå på nettet. Men de læser lige meget med undtagelse af tegneserier og aviser, som børn ikke længere er så interesserede i, siger hun.
Professor Beth Juncker fra Danmarks Biblioteksskole er i øjeblikket gang med et stort projekt, der samler viden om nordisk børnekultur. Hun peger på, at børn i dag har en stor kulturel rigdom. Dels har de let adgang til en lang række nye medier og dels til klassiske kulturformer som museer, teatre og biblioteker takket være en målrettet kulturpolitik.
– Der er ingen tvivl om, at der er børn og unge, der har et smalt kulturregister, fordi de hovedsageligt bruger computeren og nettet. Men det er faktisk ikke det ringeste, for computeren er jo samtidig en meget bred indgangsdør til andre kulturformer, siger Beth Juncker.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad