Der findes noget, vi alle ser som typisk dansk, men mange kender ikke historien bag, som det er tilfældet med Dybbøl Mølle, forklarede Margit Warburg, professor i religionssociologi, da hun i går var med til at præsentere en stor undersøgelse om danskhed, ”I hjertet af Danmark”. Ved siden af hende sad den britiske forsker David Martin, der påpegede, at den protestantiske lighedstanke især i Norden afspejlede sig i det politiske system. –
- Peter Kristensen.
Morten Rasmussen |
21. september 2007
Dansk mentalitet og danskhed hænger tæt sammen med vores religiøse baggrund, konkluderer forskerne bag en ny undersøgelse, der blev præsenteret i går. Tror man for meget eller for lidt, falder man dog hurtigt ud af fællesskabet
”Danmark er som en hyggelig have, hvor indvandringen betragtes som den eneste store trussel. Det minder faktisk om vores syn på dræbersneglene. De kommer fra syd, de spiser vores grønsager, er lidt mørkere end vores egne snegle, og så prøver vi at pacificere dem i fælder fyldt med øl.”
Med disse ord opsummerede Peter Gundelach, professor i sociologi ved Københavns Universitet, i går en vigtig del af konklusionen i en ny interviewundersøgelse om dansk mentalitet og selve begrebet ”danskhed”.
Undersøgelsen, der har fået titlen ”I hjertet af Danmark”, udkommer ganske vist først i løbet af foråret 2008. Men allerede i går på konferencen Religion i det 21. århundrede kunne Gundelach præsentere vigtige dele af den forskning, han har udført sammen med sine to medforfattere, Margit Warburg, professor i religionssociologi, og Hans Raun Iversen, lektor i systematisk teologi, begge ved Københavns Universitet.
Og skal man tro de tre forskere, er der en faktor, der mere end nogen anden har betydning for danskernes opfattelse af danskhed og danske værdier, nemlig vores tro og religiøse historie. Som et utrolig homogent land, hvor 83 procent af befolkningen er medlem af den samme kirke, folkekirken, er nationalitet og religion tæt forbundet i Danmark, på godt og ondt.
– En af de interviewede i undersøgelsen, tømreren Torben, forklarer for eksempel, hvordan vi i Danmark aldrig kunne finde på at brænde flag af, bare fordi nogle fornærmer vores religion. ”Det er mere nede sydpå, at kæden falder af. Derfor skal vi heller ikke have moskéer i Danmark”, som han siger. Og det syn på religion hænger tæt sammen med det, man kan betegne som danskhed eller dansk mentalitet. Et begreb, som i de senere år er blevet defineret mere og mere som en kontrast til islam, forklarede Peter Gundelach.
Og ifølge undersøgelsen er danskerne netop kendetegnet ved at samle sig på midten som pragmatisk troende. Vi er troende, men ikke så meget, at det gør noget.
Derfor har vi det også svært med dem, der tror alt for meget, såsom etniske minoriteter med muslimsk baggrund, som ønsker moskéer eller vil arbejde med tørklæde på. Men vi har også svært ved at acceptere dem, der helt afviser centrale del af vores tro, som præsten Thorkild Grosbøll, der i mange danskeres øjne kom til at virke usolidarisk over for fællesskabet, da han, endda som præst, afviste at tro på Gud.
Et konkret eksempel på danskernes forhold til tro er vores brug af salmer, påpegede blandt andre Hans Raun Iversen.
– 95 procent af danskerne synger salmer til jul. Det er væsentligt mere end i lande, hvor folk går meget mere i kirke og generelt er stærkere troende. Og det handler nu heller ikke så meget om tro som om, at det er nogle dejlige salmer og en ramme for det, mange af os betragter som noget typisk dansk, lød det fra Hans Raun Iversen.
Danskernes tro er i det hele taget fuld af modsætninger. For selvom mere end 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, er det kun to procent, der går til gudstjeneste på en vanlig søndag, mens seks procent med jævne mellemrum bevæger sig hen i kirken.
At det forholder sig sådan, hænger i høj grad tæt sammen med Danmarks geografiske placering, lød det fra den engelske religionssociolog David Martin, Cambridge Universitet, som i forbindelse med fremlæggelsen af den kommende bog var inviteret til Danmark for at tilføje et internationalt perspektiv til diskussionen om nationale identiteter.
– Lande, der er kendetegnet ved en høj grad af religiøs homogenitet, er også kendetegnet ved en lav religiøs praksis. I hvert fald, hvis de som i Danmarks tilfælde er omgivet af nationer med lignende religiøse og kulturelle værdier. Tager man derimod religiøst homogene lande som Polen og Grækenland, er de kendetegnet ved en høj religiøs praksis, fordi de befinder sig i grænseregioner, hvor deres tro bliver udfordret. I Polens tilfælde er det kommunismen, mens Grækenland er nabo til den muslimske verden, forklarede David Martin, der ligesom de danske forskere ser en tæt forbindelse mellem danskernes tro og vores samfundsopbygning – som i det øvrige Norden.
– Den lutheranske tankegang er afgørende for udviklingen af de nordiske velfærdsstater og er mere tydelig i Norden end noget andet sted. Jeg kan huske, at jeg engang i Norge talte med en norsk kristen, der pegede på en anden mand og sagde ”ham der, han er ikke nordmand. Han er metodist”. Så slemt er det ikke i Danmark, men der er ingen tvivl om, at den protestantiske lighedstanke er helt afgørende for det, I betragter som danskhed, sagde David Martin.
Margit Warburg, professor i religionssociologi, understregede i sit oplæg, hvordan vi ofte betragter noget som dansk, men ikke altid ved, hvad der gemmer sig bag følelsen.
– Som danskere har vi en udefinerbar fornemmelse af, hvad der danner fællesskabet. Alle kender for eksempel Skagensmalernes billeder af fiskerne med de strenge ansigter eller børnene, der løber langs hvide sandstrande. Det betragter vi som noget, der er rigtig dansk. Men spørger vi nærmere ind til vores historie, er det sværere for os at sætte or. I undersøgelsen har vi for eksempel spurgt interviewpersonerne, om de kender til Dybbøl Mølle. Men for mange er det uklart, hvad det egentlig handler om, og hvorfor Dybbøl Mølle i den grad er blevet et symbol på det danske, lød det fra Margit Warburg.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad