Jeg vil lige protestere mod at en personlig tro der hverken er elitær eller fanatisk bliver beskrevet som:
"Ikke så troende, at det gør noget"
Det kan være en helt forkert måde at opfatte folks tro på.
Tro er ikke nødvendigvis det samme som religion og religøse ritualer love og ceremonier.
Troen er i tankerne og i sjælen. Den kan sagtens være til stede uden at gøre et stort nummer ud af sig selv.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Ikke så troende, at det gør noget til din ven.
Ikke så troende, at det gør noget
Der findes noget, vi alle ser som typisk dansk, men mange kender ikke historien bag, som det er tilfældet med Dybbøl Mølle, forklarede Margit Warburg, professor i religionssociologi, da hun i går var med til at præsentere en stor undersøgelse om danskhed, ”I hjertet af Danmark”. Ved siden af hende sad den britiske forsker David Martin, der påpegede, at den protestantiske lighedstanke især i Norden afspejlede sig i det politiske system. –
- Peter Kristensen.
Dansk mentalitet og danskhed hænger tæt sammen med vores religiøse baggrund, konkluderer forskerne bag en ny undersøgelse, der blev præsenteret i går. Tror man for meget eller for lidt, falder man dog hurtigt ud af fællesskabet
”Danmark er som en hyggelig have, hvor indvandringen betragtes som den eneste store trussel. Det minder faktisk om vores syn på dræbersneglene. De kommer fra syd, de spiser vores grønsager, er lidt mørkere end vores egne snegle, og så prøver vi at pacificere dem i fælder fyldt med øl.”
Med disse ord opsummerede Peter Gundelach, professor i sociologi ved Københavns Universitet, i går en vigtig del af konklusionen i en ny interviewundersøgelse om dansk mentalitet og selve begrebet ”danskhed”.
Undersøgelsen, der har fået titlen ”I hjertet af Danmark”, udkommer ganske vist først i løbet af foråret 2008. Men allerede i går på konferencen Religion i det 21. århundrede kunne Gundelach præsentere vigtige dele af den forskning, han har udført sammen med sine to medforfattere, Margit Warburg, professor i religionssociologi, og Hans Raun Iversen, lektor i systematisk teologi, begge ved Københavns Universitet.
Og skal man tro de tre forskere, er der en faktor, der mere end nogen anden har betydning for danskernes opfattelse af danskhed og danske værdier, nemlig vores tro og religiøse historie. Som et utrolig homogent land, hvor 83 procent af befolkningen er medlem af den samme kirke, folkekirken, er nationalitet og religion tæt forbundet i Danmark, på godt og ondt.
Annonce
– En af de interviewede i undersøgelsen, tømreren Torben, forklarer for eksempel, hvordan vi i Danmark aldrig kunne finde på at brænde flag af, bare fordi nogle fornærmer vores religion. ”Det er mere nede sydpå, at kæden falder af. Derfor skal vi heller ikke have moskéer i Danmark”, som han siger. Og det syn på religion hænger tæt sammen med det, man kan betegne som danskhed eller dansk mentalitet. Et begreb, som i de senere år er blevet defineret mere og mere som en kontrast til islam, forklarede Peter Gundelach.
Med disse ord opsummerede Peter Gundelach, professor i sociologi ved Københavns Universitet, i går en vigtig del af konklusionen i en ny interviewundersøgelse om dansk mentalitet og selve begrebet ”danskhed”.
Undersøgelsen, der har fået titlen ”I hjertet af Danmark”, udkommer ganske vist først i løbet af foråret 2008. Men allerede i går på konferencen Religion i det 21. århundrede kunne Gundelach præsentere vigtige dele af den forskning, han har udført sammen med sine to medforfattere, Margit Warburg, professor i religionssociologi, og Hans Raun Iversen, lektor i systematisk teologi, begge ved Københavns Universitet.
Og skal man tro de tre forskere, er der en faktor, der mere end nogen anden har betydning for danskernes opfattelse af danskhed og danske værdier, nemlig vores tro og religiøse historie. Som et utrolig homogent land, hvor 83 procent af befolkningen er medlem af den samme kirke, folkekirken, er nationalitet og religion tæt forbundet i Danmark, på godt og ondt.
Og ifølge undersøgelsen er danskerne netop kendetegnet ved at samle sig på midten som pragmatisk troende. Vi er troende, men ikke så meget, at det gør noget.
Derfor har vi det også svært med dem, der tror alt for meget, såsom etniske minoriteter med muslimsk baggrund, som ønsker moskéer eller vil arbejde med tørklæde på. Men vi har også svært ved at acceptere dem, der helt afviser centrale del af vores tro, som præsten Thorkild Grosbøll, der i mange danskeres øjne kom til at virke usolidarisk over for fællesskabet, da han, endda som præst, afviste at tro på Gud.
Et konkret eksempel på danskernes forhold til tro er vores brug af salmer, påpegede blandt andre Hans Raun Iversen.
– 95 procent af danskerne synger salmer til jul. Det er væsentligt mere end i lande, hvor folk går meget mere i kirke og generelt er stærkere troende. Og det handler nu heller ikke så meget om tro som om, at det er nogle dejlige salmer og en ramme for det, mange af os betragter som noget typisk dansk, lød det fra Hans Raun Iversen.
Danskernes tro er i det hele taget fuld af modsætninger. For selvom mere end 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, er det kun to procent, der går til gudstjeneste på en vanlig søndag, mens seks procent med jævne mellemrum bevæger sig hen i kirken.
At det forholder sig sådan, hænger i høj grad tæt sammen med Danmarks geografiske placering, lød det fra den engelske religionssociolog David Martin, Cambridge Universitet, som i forbindelse med fremlæggelsen af den kommende bog var inviteret til Danmark for at tilføje et internationalt perspektiv til diskussionen om nationale identiteter.
– Lande, der er kendetegnet ved en høj grad af religiøs homogenitet, er også kendetegnet ved en lav religiøs praksis. I hvert fald, hvis de som i Danmarks tilfælde er omgivet af nationer med lignende religiøse og kulturelle værdier. Tager man derimod religiøst homogene lande som Polen og Grækenland, er de kendetegnet ved en høj religiøs praksis, fordi de befinder sig i grænseregioner, hvor deres tro bliver udfordret. I Polens tilfælde er det kommunismen, mens Grækenland er nabo til den muslimske verden, forklarede David Martin, der ligesom de danske forskere ser en tæt forbindelse mellem danskernes tro og vores samfundsopbygning – som i det øvrige Norden.
– Den lutheranske tankegang er afgørende for udviklingen af de nordiske velfærdsstater og er mere tydelig i Norden end noget andet sted. Jeg kan huske, at jeg engang i Norge talte med en norsk kristen, der pegede på en anden mand og sagde ”ham der, han er ikke nordmand. Han er metodist”. Så slemt er det ikke i Danmark, men der er ingen tvivl om, at den protestantiske lighedstanke er helt afgørende for det, I betragter som danskhed, sagde David Martin.
Margit Warburg, professor i religionssociologi, understregede i sit oplæg, hvordan vi ofte betragter noget som dansk, men ikke altid ved, hvad der gemmer sig bag følelsen.
– Som danskere har vi en udefinerbar fornemmelse af, hvad der danner fællesskabet. Alle kender for eksempel Skagensmalernes billeder af fiskerne med de strenge ansigter eller børnene, der løber langs hvide sandstrande. Det betragter vi som noget, der er rigtig dansk. Men spørger vi nærmere ind til vores historie, er det sværere for os at sætte or. I undersøgelsen har vi for eksempel spurgt interviewpersonerne, om de kender til Dybbøl Mølle. Men for mange er det uklart, hvad det egentlig handler om, og hvorfor Dybbøl Mølle i den grad er blevet et symbol på det danske, lød det fra Margit Warburg.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Læs artiklen bag debatten her: Ikke så troende, at det gør noget
Spaendende. Og vigtigt at naa til bunds i den her. Danskheden. Lige praecis. Luther har mange ting at staa 'til regnskab ' for her, selvfoelgelig ikke, men det kunne vaere saa godt, hvis man kunne faa klarlagt dette ubevidste, der styrer den danske folkesjael. Ingen (naesten ingen) har et alvorligt bevidst forhold til den kristne kirke, de fyrer alle de samme 'doede' floskler af, i kirke som i privat personer. Doedt system, doed filosofi, det ved folk godt, men fortsaetter i deres Danmarks Have. Folk bliver foedt,konfirmeret, gift, begravet alt sammen under den samme tomme statsinfiltrerede ejede kirke.Det er ikke kun kirkens skyld. Det er hele den danske tankemaade, der er infiltreret. Hvordan kan det gaa/fortsaette i en nu global verden. Vi elsker vores land,maa passe paa vores land,nu vi er saa faa,kaempe for/ elske vores arv, ikke forsvinde som mange minoriteter goer, en bevidst undersoegelse af al dette udefinerbare ubevidste, der styrer os ville vaere saa godt. Saa vi kunne komme videre, i stedet for fanget i al denne loegn paa det dybere plan.Hver celle i vores legemer er indkodet til denne lutherske tankemaade. Det er et kaempearbejde, bare det at proeve at kikke bare lidt ned i denne ubevidste kiste af danskhed. Men spaendende og vigtigt er det. Hvordan saa her ud tankemaessigt i Danmark foer Luther slog det papir op paa kirkedoeren. Hvordan saa her ud foer kristendommen kom til Danmark. Hvad levede der da i folkenes sind. Hele den danske bevidstheds historie ville vaere et spaendende emne at lave research i. Det hele er jo sket paa det samme stykke jord, og der maa jo vaere levninger fra tidligere tider i folks ubevidste folkesjael.
Jeg foeler danskheden meget staerkt, helt ind i hver celle, men har ogsaa den objektive internationale indfaldsvinkel med mig, naar jeg kikker paa dette. Alt ubevidst er altid svaert at arbejde med. Godt nogle 'laerde', som jo har mandat til det, nu kikker i den retning, saa vi kan faa sat lys paa nogle ting.Ellers faar vi bare 'casualties' i stedet.Uforstaaelse overfor ja, det der er anderledes/ fordoemmelse/ en passen paa sit eget/ egoisme/ modsat naestekaerlighed, som jo er det kristne budskab, men redskaberne findes ikke, da det lutherske greb er for stramt for folks elasticitet i tankefrihed. Se en ting fra 12 forskellige sider og saa kan man maaske begynde at forstaa, hvad det er man kikker paa.Kikker vi paa et kodeks. Spaendende.. Fortsaet jeres arbejde. Godt.
Jeg foeler danskheden meget staerkt, helt ind i hver celle, men har ogsaa den objektive internationale indfaldsvinkel med mig, naar jeg kikker paa dette. Alt ubevidst er altid svaert at arbejde med. Godt nogle 'laerde', som jo har mandat til det, nu kikker i den retning, saa vi kan faa sat lys paa nogle ting.Ellers faar vi bare 'casualties' i stedet.Uforstaaelse overfor ja, det der er anderledes/ fordoemmelse/ en passen paa sit eget/ egoisme/ modsat naestekaerlighed, som jo er det kristne budskab, men redskaberne findes ikke, da det lutherske greb er for stramt for folks elasticitet i tankefrihed. Se en ting fra 12 forskellige sider og saa kan man maaske begynde at forstaa, hvad det er man kikker paa.Kikker vi paa et kodeks. Spaendende.. Fortsaet jeres arbejde. Godt.
Re: Straffer Gud befolkning i Haiti for afgudsdyrelse?
THK, publiceret d.05/02 22:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke så troende, at det gør noget
Nej det er ikke Guds straf over Haitianerne, måske nærmest tværtimod! I hvert fald har alle sjælene der levede i de omkomne legemer nu fået fred fra et liv på Haiti der jo ikke ligefrem var Paradis på jord. Hvorfor taler man altid som om døden er det værste der kan overgå en? Det må vel betegnes som vantro hvis vi tvivler på et endnu bedre og forløsende liv efter dette liv? Det er værst for de overlevende der er hjemløse og står tilbage med et jordisk savn af familie og venner!
Re: Straffer Gud befolkning i Haiti for afgudsdyrelse?
Anonym, publiceret d.10/02 13:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke så troende, at det gør noget
Naturligvis står Gud IKKE bag de mange ulykkelige dødsfald på Haiti, for han er jo selve indbegrebet af kærlighed som der står i 1 johannes 4 v.8 (her citeret...)" Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed".
Men håbet er bestemt ikke ude for de mage der hver dag mister livet, for Jesus viste at det er muligt at genoprejse en der ellers var død.(læs de dejlige ord i Johannes 11:23-26.) Fantastisk kærlig Gud der står beg disse løfter!
Men håbet er bestemt ikke ude for de mage der hver dag mister livet, for Jesus viste at det er muligt at genoprejse en der ellers var død.(læs de dejlige ord i Johannes 11:23-26.) Fantastisk kærlig Gud der står beg disse løfter!
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 |
Multikulturalism en neutraliserer... |
HBP
5 min. siden |
| 8 | Skriv under her. |
Allan Hansen
9 min. siden |
| 2 |
Idylisering og fordomme |
OplystEur...
2 timer siden |
| 3 |
"Vi har brug for kontrasten... |
nobody knew
3 timer siden |
| 1 | døv ? |
Hans
4 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
