Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Vi ensretter børn og unge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi ensretter børn og unge

Debutanten David Meinke langer ud efter det, han kalder ensretningen af børn og unge. –

- Leif Tuxen.

Fakta

David Meinke

Født i 1974 og uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter. Han er konsulent i...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

UNGDOMSLITTERATUR I en kritisk ungdomsroman sætter debutanten David Meinke spørgsmålstegn ved, om der er plads nok til børn og unge, der falder uden for de gængse normer. Samfundet er ”ugenerøst og tarveligt”, siger han

5-årige Lærke Edel Hansen-Johansen syntes ikke, det var særlig fedt at ligge og kaste op iført joggingbukser og reklame-T-shirt fra Carletti. For en overklassepige som hende mindede det mest om et liv uden uddannelse i et socialt boligbyggeri med håndbajere og røde cecil. Men ikke desto mindre er det virkeligheden for hovedpersonen i David Meinkes debut, ungdomsromanen ”Kaos (kys – ah – oh – shit)”, der netop er udkommet på forlaget Høst & Søn.

Edel, som hun kaldes, bliver gravid i en alder af 15 år, netop som alle forventer, at hun efter 9. klasse går videre i gymnasiet. Men Edel trodser alle forventningerne og alle de usagte ting, der hænger i luften, og gør som det passer hende i en blanding af oprør, vildfarelse og spontanitet.

Egentlig var det ikke meningen, at David Meinke ville skrive en ungdomsroman. Han ville mest af alt bare skrive en bog for at se, om han kunne.

Det endte med en ungdomsroman, som siden har fået mange anmelderroser med på vejen. Og selv om David Meinke blot havde tænkt det som en god historie, blev det en ret kritisk ungdomsroman. Gennem Edel og bogens anden hovedperson, Jokum, sætter David Meinke spørgsmålstegn ved, om der er plads nok til de børn og unge, der falder uden for samfundets hovedvej.

Annonce
– Hvis folkeskolens eneste målstok er, hvor gode eleverne er til dansk og matematik, så mener jeg, at vi taber nogen af de unge på gulvet, siger han.

Edel er en af dem, han tænker på. Hun er fuld af talenter og menneskelige ressourcer, men ingen sætter pris på lige netop det, hun kan. Nærmest tværtimod. Hvis hun fortsat skal bo hjemme hos sin mor i det rige Hellerup nord for København, skal det med moderens ord være ”uden barn og med gymnasium”.

– Det er ugenerøst og tarveligt, at vi vil være med til det. Hvor er den menneskelige dimension? spørger David Meinke, der samtidig understreger, at han under ingen omstændigheder går ind for teenagegraviditeter. Børn og unge skal have deres barndom og ungdom i fred, mener han. Det er tankegangen, han angriber, med Edel som det ekstreme, men alligevel realistiske eksempel.

– Da jeg gik i skole, var der nogen, som allerede efter et år indså, at det bestemt ikke ville blive sjovt at terpe bøger hver dag i 10 år, fordi de ikke havde flair for tal og bogstaver. Tænk at byde nogen det. Og så børn! siger David Meinke.

– I Danmark skal vi leve af at få ideer, siges det, fordi vi ikke længere kan konkurrere på pris og produktion. Derfor er det fuldstændig idéforladt, at vi ensretter børn på den måde. Bare fordi der engang var nogen, som fandt på, at børn skulle sidde ved borde vendt mod en tavle på en stol i fem til syv timer om dagen, er det måske ikke den mest optimale indlæringsform. Er der overhovedet nogen, der har overvejet det? Hvorfor tager vi ikke den slags op til revision? spørger han samtidig med, at han erkender, at alle selvfølgelig skal lære at læse og regne.

Edel har heller ingen problemer med de basale færdigheder, men hun føler ikke, hun passer ind i gymnasiet. Og måske er graviditeten en kærkommen anledning til at hoppe af toget, før det bare kører derudad.

Og spørgsmålet er, om ikke Edels overvejelser langt hen ad vejen ligner voksne menneskers overvejelser om det rigtige liv, det gode liv, familieliv over for arbejdsliv og alle de øvrige valg, man stilles over for livet igennem?

– Jo, på mange måder er valg og fravalg om hovedvej eller sidevej noget, vi træffer hele tiden. Der ville uden tvivl også blive lagt mærke til, hvis jeg trak stikket ud og flyttede til Lolland, ligesom det sker for Edel, når hun først fortæller sine omgivelser, at hun er gravid, og dernæst proklamerer, at hun vil beholde barnet.

Der er bare én stor forskel, mener David Meinke. Samfundet er naturligt nok langt mere opmærksom på at få de unge i gang, men det skal helst ske så hurtigt, at de unge ikke når at tænke sig om.

– Se bare på alle dem, der falder fra de videregående uddannelser. Man ved fra undersøgelser, at en fjerdel af dem, der falder fra, gør det, fordi de er kommet for hurtigt i gang. Det er hæmmende for kreativiteten og dermed også for samfundet, der jo skal leve af, at de unge får ideer, siger David Meinke.

duus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock