Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Med Frelsens Hær i Legoland til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med Frelsens Hær i Legoland

1800 børn og voksne var med, da Frelsens Hær inviterede mindrebemidlede familier på tur til Legoland. Her sidder Emilie på seks år sammen med sin fars kæreste 21-årige Betina Nielsen og ser på forlystelsesparkens miniby af legoklodser. –

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Et lyspunkt i hverdagen Frelsens Hær inviterede børnefamilier med få midler til en festlig dag i Legoland. Cirka 1800 børn og voksne sagde ja til invitationen, og forlystelsesparken bød velkommen med klovne og balloner @Streg over byline:

Blandt Legolands klodser myldrer det med børn i alle aldre med ens, sorte kasketter på. De løber rundt mellem de mange forlystelser og rekonstruktioner af kendte bygningsværker. Hænderne er snaskede af is og candyfloss, og en enkelt skriger over tabet af en ballon, der er fløjet til vejrs.

Frelsens Hær har inviteret mindrebemidlede børnefamilier på en stor udflugt til Legoland. Cirka 1800 børn og voksne har meldt sig til arrangementet, og udstyret med indgangsbilletter, madpenge og ens kasketter bliver de kørt i busser fra Midt- og Sønderjylland samt Fyn. Mange af børnene har ikke været over bygrænsen hele sommeren. Derfor er formålet med udflugten, at familierne får et lyspunkt i hverdagen, og at børnene får en god oplevelse, de kan fortælle kammeraterne om i skolen. Familierne står på Frelsens Hærs venteliste over familier, der af økonomiske grunde har brug for et sommertilbud. Frelsens Hær har over 3000 familier på venteliste.

Annonce
Legoland holder klovneweekend, og ved hvert hjørne står der en klovn, der enten sprøjter med vand, falder over sig selv eller giver balloner til de forbipasserende. Enten griner børnene ad de mærkelige, rødnæsede fyre, eller også løber de skrigende væk og skynder sig videre sammen med deres far og mor. De røde balloner og legoklodsernes karakteristiske, klare farver står i skarp kontrast til det grå og våde vejr. Der lyder hosten og næsepudsen blandt grin og hujende forlystelser. Men en smule støvregn og forkølelse slår ikke børn og forældre ud. De er på oplevelsestur, og spændingen og glæden over den længe ventede dag overskygger alt andet.

I bussen fra Nyborg er humøret højt. Jeanette Worm, der er leder af Frelsens Hær i Nyborg og guide, har netop fortalt, at bussen nærmer sig Legoland. Børnene har ellers siddet pænt i næsten to timer, men nu er spændingen næsten uudholdelig.

1-årige Stefan er på tur sammen med sine to mindre søskende, Mathias på 5 og Emma på 3 år. Det er første gang, børnene er i Legoland, og Stefan har så mange sommerfugle i maven, at det næsten gør ham dårlig. Sådan har han det altid, når han skal et sted hen, han ikke har været før. Men han glæder sig, især til viking-rafting – gerne efter en stor is. Mathias og Emma glæder sig mest til – ja, at komme til Legoland. Ifølge børnenes mor, Tenna Hansen, har børnene ikke talt om andet de sidste par dage, og turen er da også tiltrængt.

– Det bliver godt for børnene at komme ud blandt andre børn, og de får nogle gode oplevelser uden for hjemmet. Der skal jo helst ske noget hele tiden, og enlige mødre har altså ikke mange penge til fornøjelser, forklarer hun.

For Emilie på 6 år er det også første gang, hun er i Legoland. Emilie er sammen med sin fars kæreste, 21-årige Betina Nielsen.

– Både hendes mor og far blev forhindret, og da hun ikke havde snakket om andet, syntes jeg, jeg ville tage hende med. Hun var ikke rigtig nogen steder henne i sommerferien, og nu er hun startet i skole. Mange siger måske, at det ikke er så vigtigt, fordi hun er så lille, men det er netop i denne her alder, det betyder noget, forklarer Betina Nielsen. Betina Nielsen har været i Legoland mange gange før, men glæder sig mindst lige så meget som Emilie.

– Der er så hyggeligt, og så er der noget for alle, fortæller hun.

Og der er bestemt også noget for Emilie, der får masser at fortælle de andre børn i 0. klasse i Nyborg. Hun får lov til at grave efter guld, hun får slik og slush-ice, og, måske bedst af alt, hun får en lyserød prinsessenederdel i tyl, som hun stolt viser frem. Og så mangler de stadig at prøve karrusellen og besøge Legoforretningen, inden dagen er omme.

For Stefan og hans familie er Legoland også en helt speciel oplevelse. Bare det, at et fly er bygget af 250.000 legoklodser, er nok til at vække stor forundring. For hvor mange klodser er der mon så brugt til Amalienborg?

Tenna Hansen har skrevet telefonnumre på børnenes arme. Det viser sig at være en god idé, for selvom hun har sin eksmand, Jens Peter Hansen, med, så er de tre spændte børn svære at holde styr på. Især Mathias og Emma har svært ved at holde sig tilbage og bliver væk med jævne mellemrum.

– Derhjemme har de en lille legeplads med et par gynger. Så det her er helt overvældende for dem, forklarer Jens Peter Hansen.

Familierne skal med bussen hjem kl. 16. Det er nogle trætte og våde børn, der gør sig klar til hjemturen. Men alle er enige om, at de har haft en god oplevelse i forlystelsesparken. Der bliver masser af snak over spisebordet de næste par dage, og børnene glæder sig til at fortælle kammeraterne om deres dag i Legoland.

kragh@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​