Genopliv diplomatiet

– Moralen er i en globaliseret verden, hvor mange mennesker og institutioner bliver internationale aktører – og det gælder både Jyllands-Posten og Al-Qaeda – at det er nødvendigt, at langt flere kender til diplomatiets regler, sagde Ole Wæver.

Han understregede, at diplomatiske regler netop ikke handler om at give køb på sine principper.

– Tværtimod. Klassisk diplomati handler om at vinde slaget om principper, og at gøre det på en måde, så modparten kan gøre dem til sine egne. En diplomat kan se sagen fra den andens side. Igen – ikke for at relativere et problem, men fordi en af de fundamentale betingelser i politik er, at skubber man den anden ud over kanten, så taber begge kampen.

Ole Wæver hæftede sig ved, at danskere normalt opfatter protester positivt. For eksempel protester mod franske atomprøvesprængninger eller Irak-krigen, hvor der protesteres mod lande, som ikke decideret gør noget ulovligt, men hvor man alligevel ønsker at markere utilfredshed.

– Vi er bare ikke vant til, at man protesterer over os. Ligesom både Frankrig og USA har gjort det, føler vi os misforståede, når den anden ikke forstår den danske sammenhæng.

Ole Wæver, som var i USA under Muhammed-krisen, brugte USA som eksempel på, hvordan lang erfaring med minoriteter prægede den amerikanske debat.

– I USA er ytringsfriheden på førstepladsen blandt frihedsrettigheder. Alligevel blev tegningerne ikke trykt ret mange steder. USA lærte blandt andet i forbindelse med borgerrettighedsbevægelserne i 1960’erne, at et sammenhængende samfund kræver, at man tager hensyn til andre og ikke alene kører efter en linje lagt af majoriteten. Det er minoriteterne, der afgør, om de føler sig trådt på. Det kan en hvid ikke føle på vegne af en sort.

På den måde, sagde Wæver, så er globalisering for os, hvad samfund er for USA. Vi skal bare lære det.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk