Dyreværnsaktivister kan også være fundamentalister

Til kriterierne for at blive en fundamentalistisk bevægelse i Grace Davies udgave hører også en stærk leder, en ”hellig” tekst, handlinger, der har til formål at vække opmærksomhed eller chokere, samt maksimalt brug af moderne teknologi.

– Fundamentalisme er både en antimoderne utopi og en moderne social bevægelse, siger hun.

I forbindelse med sekulære bevægelser, der føler sig truet af opbrud, er i hvert fald nogle af kriterierne opfyldt.

– På grund af den øgede fokus på religion i verden bliver ikke-troende udfordret, fordi den traditionelle sekulære selvsikkerhed i oplysningstid og videnskab kan opleves som truet fra religiøst hold.

Dér, hvor Grace Davie selv ser svagheden i at omfatte sekulære bevægelser, er, at den hellige skrift ofte mangler.

Men hun peger som eksempel blandt andet på den sekulære bevægelse af dyreværnsaktivister.

– De fleste er fredelige mennesker, som måske er vegetarer eller engagerer sig i fredelige aktiviteter for at protestere over dyrs forhold. Men der findes også en minoritet blandt dem, som bryder loven med voldelige aktiviteter, der er helt uacceptable i et demokratisk samfund.

Med feminismen er Grace Davie helt klar over, at hun bevæger sig på tynd is. Ikke mindst fordi et hovedtræk i fundamentalistiske bevægelser er forsøg på kontrol med kvinder, som med en ny moderne kvinderolle er en udfordring eller trussel mod den ditto. Så i bogen citerer hun en anden kvindelig forfatter, som godt nok siger, at hun ikke bryder sig om kvinde-fundamentalisme, men: ”feminisme er ikke en religion – selvom det forekommer mig, at der er en parallel mellem religiøs fundamentalisme, med dens klare skelnen mellem de frelste og de fortabte, og så de dele af feminismen, som sætter kvindens essentielle, medfødte godhed op mod mandens fordærvede moral.”

Ikke-rygere vil hun dog ikke sætte i bås med fundamentalister – endnu. De svarer i fanatisme ifølge en smilende Grace Davie, snarere til mennesker som hører en mobiltelefon gå af i en stillekupé.

Den farlige kombination i fundamentalistiske bevægelser mener Crace Davie at finde i koblingen politik, nationalisme og religion.

Historisk peger hun på, at der er en forbindelse mellem 1930’ernes totalitære bevægelser som kommunisme og nazisme og de bevægelser, som i dag har fundamentalistiske træk. Begge bevægelser var som fundamentalistiske bevægelser i dag anti-moderne og anti-oplysningstid. De havde også en negativ holdning til individets selvstændighed og fornuft.

– Koblingen nationalisme og religion fandt man i Serbien under Jugoslaviens opløsning, og man finder træk af det samme i Rusland, siger Grace Davie.

Hun understreger, at der skal forskes langt dybere i, hvorvidt hun har ret i sin tese eller ej.

– Men jeg har en stærk fornemmelse af, at det haster.

Og så understreger hun også, at man sagtens kan kombinere at være fundamentalist og et fredeligt menneske. Der er mange komponenter, der skal falde sammen, før volden opstår.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk