Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Dyreværnsaktivister kan også være fundamentalister til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyreværnsaktivister kan også være fundamentalister

Fundamentalismen er i fremdrift, og det bekymrer Grace Davie, internationalt anerkendt religionssociolog og ekspert i Europas religiøsitet. –

- Scanpix.

Fakta

Grace Davie

Doktor fra London School of Economics (om franske protestanter).

Underviser i...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

RELIGION: Den ledende britiske religionssociolog Grace Davies er på besøg i Danmark og ser religiøse særtræk brede sig til flere og flere områder i det moderne Europa

Hvis man vil bruge ordet fundamentalisme uden for ordets oprindelige vestlige og protestantiske betydning, så kræver det stor viden om religion.

Sådan hedder det i religionssociologiens grand old lady, Grace Davies, seneste grundbog: ”The Sociology of Religion” (religionssociologien, red.).

Den fremtrædende britiske religionssociolog er mest kendt blandt religionsforskere for udtrykket ”believing without belonging” – at tro uden at tilhøre en menighed – et udtryk om det moderne menneskes tro, der går uden om de etablerede kirker. Om skandinaviske kirker vender hun dog udtrykket om til ”belonging without believing” – at tilhøre en kirke uden at tro. Og hun udtrykker stadig stor undren over, hvor mange ikke-troende skandinavere, der er villige til at betale dyrt for deres medlemskab af folkekirken.

Grace Davie er blandt de religionseksperter, som i disse dage gæster København til den store konference om Religion i det 21. århundrede.

Annonce
I sin seneste bog, som hun præsenterer ved et bogpanel på konferencen, skriver hun blandt andet, at det vel nu er gået op for de fleste, at verden ikke er blevet mere, men mindre sekulær.

– Og ud fra de kriterier, jeg lægger ind for at finde fundamentalistiske bevægelser, mener jeg godt, at man kan sige, at sekulære bevægelser kan være fundamentalistiske. Det gælder for eksempel dyreværnsaktivister og – mere provokerende – feminister.

Blandt kriterierne er, at ”fundamentalisme (sædvanligvis) opstår i traditionelle kulturer, der forstyrres eller udfordres.” Det kan både være ude- og indefra – for nogle bevægelser oplevelsen af udefrakommende invasion, vestliggørelse og/eller modernitet. Indefra nye ideer eller liberalisering af tidligere trygge kulturer.

Til kriterierne for at blive en fundamentalistisk bevægelse i Grace Davies udgave hører også en stærk leder, en ”hellig” tekst, handlinger, der har til formål at vække opmærksomhed eller chokere, samt maksimalt brug af moderne teknologi.

– Fundamentalisme er både en antimoderne utopi og en moderne social bevægelse, siger hun.

I forbindelse med sekulære bevægelser, der føler sig truet af opbrud, er i hvert fald nogle af kriterierne opfyldt.

– På grund af den øgede fokus på religion i verden bliver ikke-troende udfordret, fordi den traditionelle sekulære selvsikkerhed i oplysningstid og videnskab kan opleves som truet fra religiøst hold.

Dér, hvor Grace Davie selv ser svagheden i at omfatte sekulære bevægelser, er, at den hellige skrift ofte mangler.

Men hun peger som eksempel blandt andet på den sekulære bevægelse af dyreværnsaktivister.

– De fleste er fredelige mennesker, som måske er vegetarer eller engagerer sig i fredelige aktiviteter for at protestere over dyrs forhold. Men der findes også en minoritet blandt dem, som bryder loven med voldelige aktiviteter, der er helt uacceptable i et demokratisk samfund.

Med feminismen er Grace Davie helt klar over, at hun bevæger sig på tynd is. Ikke mindst fordi et hovedtræk i fundamentalistiske bevægelser er forsøg på kontrol med kvinder, som med en ny moderne kvinderolle er en udfordring eller trussel mod den ditto. Så i bogen citerer hun en anden kvindelig forfatter, som godt nok siger, at hun ikke bryder sig om kvinde-fundamentalisme, men: ”feminisme er ikke en religion – selvom det forekommer mig, at der er en parallel mellem religiøs fundamentalisme, med dens klare skelnen mellem de frelste og de fortabte, og så de dele af feminismen, som sætter kvindens essentielle, medfødte godhed op mod mandens fordærvede moral.”

Ikke-rygere vil hun dog ikke sætte i bås med fundamentalister – endnu. De svarer i fanatisme ifølge en smilende Grace Davie, snarere til mennesker som hører en mobiltelefon gå af i en stillekupé.

Den farlige kombination i fundamentalistiske bevægelser mener Crace Davie at finde i koblingen politik, nationalisme og religion.

Historisk peger hun på, at der er en forbindelse mellem 1930’ernes totalitære bevægelser som kommunisme og nazisme og de bevægelser, som i dag har fundamentalistiske træk. Begge bevægelser var som fundamentalistiske bevægelser i dag anti-moderne og anti-oplysningstid. De havde også en negativ holdning til individets selvstændighed og fornuft.

– Koblingen nationalisme og religion fandt man i Serbien under Jugoslaviens opløsning, og man finder træk af det samme i Rusland, siger Grace Davie.

Hun understreger, at der skal forskes langt dybere i, hvorvidt hun har ret i sin tese eller ej.

– Men jeg har en stærk fornemmelse af, at det haster.

Og så understreger hun også, at man sagtens kan kombinere at være fundamentalist og et fredeligt menneske. Der er mange komponenter, der skal falde sammen, før volden opstår.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​