Danske forældre mener ikke i ligeså høj grad som norske og svenske, at det er skolens opgave at undervise deres børn i forbrug. Og de danske forældre stoler også mere på, at børnene er kompetente forbrugere.
- Peter Kristensen.
Laura Elisabeth Schnabel |
25. september 2007
Det er ikke skolens opgave at undervise børn i forbrug, mener danske forældre. Måske fordi danskerne er ikke så bekymrede for det kommercielle pres mod børn, som vores skandinaviske naboer, mener ekspert
Reklamer på internettet, mobiltelefonen og i fjernsynet. Børn eksponeres stadig mere for den kommercielle verden. Men det bekymrer ikke danske forældre så meget. I hvert fald ikke i forhold til norske og svenske forældre, som er mere bekymrede. I Danmark er vi mere liberale, når det kommer til deres børns forbrug, og danske forældre stoler mere på, at børn er kompetente forbrugere. Samtidig vil forældrene i højere grad selv klæde børnene på til at være forbrugere end overlade opgaven til det offentlige, og i Danmark ønsker færre forældre et forbud mod reklamer rettet mod børn.
Det viser den nyeste forælderundersøgelse, som Statens Institutt for Forbrugsforskning i Norge har foretaget. Mens kun 45 procent af forældrene i Danmark mener, at reklamer burde forbydes, mener næsten dobbelt så mange af de norske og svenske forældre, at der bør være et forbud – nemlig 84 og 83 procent.
Den mere liberale holdning blandt de danske forældre hænger sammen med, at Danmark i længere tid har været vant til reklamerne, vurderer cand.soc. Ragnhild Brusdal, der står bag undersøgelsen. I Danmark har børn været udsat for reklamer i lang tid, mens det er forbudt at målrette reklamer til børn under 12 år i både Norge og Sverige. På trods af det er børnene stadig udsat for reklamer fra udenlandske satellitprogrammer. Hun mener derfor, at danskerne også har en mere afslappet holdning til reklamer rettet mod børn.
– Og danske forældre er mere villige til at lade børn fejle. Sammenlignet med Norge og Sverige er de ikke enige i, at de voksne ved, hvad der er bedst for børnene, når de eksempelvis skal bruge deres lommepenge. Særligt de norske forældre er mere pietistiske, siger Ragnhild Brusdal og henviser til, at forældrene i undersøgelsen blev spurgt, om deres børn måtte købe makeup for lomme
Hun mener, det hænger sammen med den offentlige debat i Norge om seksualiserende reklamer. Det har været diskuteret, at man ønsker at stoppe det kommercielle pres mod børn og særligt sekulariseringen af børn, fordi piger er blevet fremstillet som voksne sexobjekter. I den offentlige debat blandede flere politikere sig, og børneministeren har eksempelvis fået fjernet bh’er til små piger fra butikkerne.
Og det stemmer også overens med forældrenes holdning til reklamer. I Danmark mener kun hver tredje forælder, at reklamerne gør stadig flere børn misfornøjede med udseendet, mens næsten halvdelen af forældrene i Norge og Sverige mener, at reklamerne påvirker deres børns selvopfattelse i en negativ retning.
I undersøgelsen fremgår det også, at danske forældre er mere liberale, når det kommer til forbrugerundervisning i folkeskolen.
– De danske forældre mener, at det er forældrenes ansvar at lære børn om forbrug. Det er et privat anliggende og ikke en offentlig opgave. Norske og svenske forældre mener, at staten skal passe på vores børn og tage sig af det, siger Ragnhild Brusdal.
Ifølge hende hænger det sammen med den måde, vores velfærdsstatsmodeller er skruet sammen på.
– I Norge er det statens ansvar at passe på alle. Sådan er det ikke i samme grad i Danmark. I Sverige er der en stærk tradition for, at sundhed og skolen er statens ansvar. I Norge mener man tilmed, at det er statens ansvar at tage sig af alle de fattige og svage. Og da børn er sårbare, hører de under kategorien som svage, siger hun.
Det var særligt i forbindelse med gældskrisen i Norge omkring 1990, at forbrugerblev skolens opgave, og i 1995 førte den til nye læreplaner for gymnasiet og i 1997 for grundskolen, fortæller chefkonsulent Ole Erik Yrvin fra Børne- og Ligestillingsdepartementet i Norge. Sidste år blev de norske lærerplaner ændret, og forbrugerundervisningen fik endnu et løft. Undervisningen indgår på alle klassetrinnene i flere af fagene – hovedsageligt i samfundsfag, matematik, sundhed og naturfag.
– Særligt forbrug i forhold til miljø har fået en stor plads i børnenes undervisning, siger Ole Erik Yrvin.
De seks temaer, som børnene skal undervises i gennem grundskolen i Norge er personlig økonomi, rettigheder og pligter, kommerciel påvirkning, forbrug, miljø og etik og produktsikkerhed.
Ole Erik Yrvin var sidste år inviteret til et seminar om forbrugerundervisning, som ForbrugerForum – regeringens rådgivende organ i forbrugerspørgsmål – holdt. Han fortalte om Norges erfaringer med forbrugerundervisning, og blandt andet det førte til, at regeringens forbruger-task force skulle undersøge, hvordan forbrugerer i Danmark, og om den skal opkvalificeres.
Det er man i gang med nu, og til november skal task forcen melde tilbage til forbrugerministeren og undervisningsministeren. Formanden for task forcen og direktør i Forbrugerstyrelsen, Louise Holck, peger på, hvor vigtigt det er, at skolen lærer danske børn at være kritiske og bevidste forbrugere.
– Som moderne forbrugere er der en hel række udfordringer. Når vi skal købe ting som eksempelvis mobiltelefoner, er det vigtigt, at børnene kan gennemskue, hvilket abonnement der er det rigtige. Og i en tid med et stort kommercielt pres skal de lære at forholde sig kritisk til reklamer, siger hun.
Men kun 40 procent af de danske forældre er enige i, at forbrugerundervisning i skolen kan bidrage til, at børnene får kritiske holdninger til det kommercielle pres, mens næsten halvdelen af de norske og svenske forældre mener det.
Ifølge Ragnhild Brusdal hænger det netop sammen med, at danske forældre ikke ser det kommercielle pres som farligt for børnene.
– Det ser ikke ud som om, at danske forældre oplever et farligt kommercielt pres. Og derfor tror jeg ikke, at danske forældre ønsker forbrugerundervisning i skolerne. De har levet med reklamerne rettet mod børn og fundet ud af, at de og ikke mindst deres børn nok skal klare det, siger hun.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad