Er selv en af de mænd som blev meget overrasket over hvor dårligt man som far er stillet ift. sit barn når man ikke bor sammen mere hele tiden. Har både været sur og resignerende, men kæmpet så meget jeg kan for mit barns skyld. Det kan dog være svært, men den nye lov er et skridt i den rugtige retning og det er selvfølgelig samværet (og samarbejdet med ex'en) som er vigtigst men det økonomiske er om muligt endnu mere forældet end samværssituationen for samværsforælderen (oftest faderen) - altså den som barnet ikke har adresse hos. Se nedenstående:


---

Der skrives til sidst i den nye forældreansvarslov, at der vil blive drøftet delte familiers økonomi. Et emne der mange steder har haft berøringsangst bl.a. gennem årtiers fokusering på ”den hårdt ramte enlige forsørger”, og selvom emnet diskuteres objektivt bliver man let opfattet som bitter, pengegrisk og får at vide man bør tænke på samværet med børnene i stedet for, men en urimelig økonomi for samværsforælderen, er en indirekte diskrimination af barnets forhold til samværsforælderen. Der er brug for den nye politiske aftale om forslag til lov om forældreansvar, men der er også meget brug for en fornyelse af området omhandlende skilte familiers økonomi. Ved at se på høringssvarerne til den nye lov om forældreansvar, kan man se at dette også støttes af bl.a: Mødrehjælpen, Foreningen Far, Familiens Forening og Lektor i Cand. Mag i Samfundsfag Claes Ludvigsen.

Nedenunder er en sammenligning af økonomien mellem bopælsforældre og samværsforældre, og derefter forslag og idéer til hvordan man alternativt kan gøre.

Udgifter til børn som både bopælsforælder og samværsforælder f.eks. har generelt: mad, vitaminpiller, transport, børnepasning, autostol, sygedage, barsel, fritidsaktiviteter, logi og ekstra møbler, hygiejnematerialer, venner, fester, gaver, ture i biografen og film, udflugter, legetøj og spil, bamser/dukker, bøger og blade, cykler, rulleskøjter, løbehjul, barnevogn, bleer, puslebord, musikafspiller, mobiltelefon, dyr, hårting/makeup, medicin, børneopsparing, ulykkesforsikring (begge forældre kan/bør tegne en for deres barn/børn), konfirmation (her skal samværsforælderen som det er nu betale mellem 3 og 5 gange grundbeløb til normalbeløb til bopælsforælderen), tøj (dog oftest hovedsagelig bopælsforælderen).

Samværsforælderens faste udgifter er børnebidrag. Bopælsforælderens udgifter udover de fælles er til institutionsplads til yngre børn (dog ofte friplads eller nedsat betaling) og tøj (dog er samværsforælderen ofte nødt til at have en ”nødgarderobe”/reservetøj).

Til ovenstående får samværsforælderen ingen støtte, men skal tværtimod betale de ca. 1000 kr. i børnebidrag. Til sammenligning får bopælsforælderen følgende beløb pr. måned: børnebidrag: mindst ca. 1000 kr., statens børnetilskud: ca. 1000 kr. (evt. mere og en fordobling hvis man er enlig), boligsikring (ofte mange hundrede kr. og op til over tusinde kr.), særtilskud til enlige bopælsforældre: 1063 kr., evt. fordobling af SU (ca. 3300 kr. ekstra mens en studerende samværsforælder ikke bliver taget hensyn til økonomisk, så vidt jeg ved).

Forskellen er altså at bopælsforælderen har flere udgifter til institutionsplads til de yngre børn (dog ofte en friplads eller nedsat betaling) og evt. til dels tøj, mens en samværsforælder har flere udgifter børnebidraget, hvilket cirka giver en økonomisk forskel på 3000 – 8000 kr. pr. mdr. Jeg håber der bliver en diskussion om at børnene udover en bedre samværsordning også får økonomisk ligestillede hjem, for som det er nu er det meget urimeligt. Desuden skal samværsforælderen i tilfælde af en højere privat indkomst betale mere til bopælsforælderen i børnebidrag. Det er dog svært at se logikken i, at et barn får brug for flere penge hos sin bopælsforælder fordi samværsforælderen tjener flere penge, og der skal jo heller ikke betales mindre børnebidrag hvis bopælsforælderen får højere privat indkomst!

Alternativer:

1. Børnebidraget bør fjernes når der er fælles forældremyndighed! Dog kan bidraget bevares (eller eventuelt forhøjes, da ca. 700 kr. efter fradrag er meget lidt at bruge på sit barn pr. måned) for de forældre der er uden forældremyndighed over børnene ved enten at have fravalgt eller fået frataget samvær! Børnebidraget er urimeligt, forældet, uhensigtsmæssigt når der er fælles forældremyndighed og kan ofte være en forhindring for et hensigtsmæssigt samarbejde forældrene imellem. Dermed vil den negative ordning med ’penge mellem skilte forældre’ forsvinde. Børnebidraget blev skabt i en tid før statens børnetilskud og hvor samværsforælderen, generelt modsat nu, i bedste fald så sit barn meget minimalt. De penge som staten får ekstra ved fjernelse af skattefradraget i forbindelse med børnebidrag, kan med fordel overføres til et højere børnetilskud fra staten. Desuden vil der ikke være problemer med, at kommunerne skal lægge ud for og indkræve for-sent-betalte eller ikke-betalte bidrag og det vil også være umuligt at svindle med skattefradraget.

2. Pengene bør følge barnet og ikke én adresse! Dette gøres ved at man som forælder gennem en økonomisk deleordning får udbetalt et forholdsmæssigt beløb der svarer til den tid barnet er der. Hvis f.eks. barnet ifølge forældrenes samværsaftale er hos hver forælder halvdelen af tiden skal statens børnetilskud fordeles ligeligt med 50 % til rådighed for hver forælder, og hvis f.eks. barnet er 20 % af tiden hos en forælder skal den forælder råde over 20 % af børnetilskuddet. Med hensyn til betaling af institutionsplads til yngre børn (som dog ofte er en friplads eller nedsat betaling), kan reglen være at beløbet hertil fratrækkes børnetilskuddet inden fordelingen af det resterende beløb og f.eks. beregnes ud fra forældrenes samlede indkomst. Hvis dette var en realitet ville lovgivningen være meget mere enkel, fleksibelt, mindre bureaukratisk og bedst af alt rimelige for forældrene, mens barnet får økonomisk ligestillede hjem i forhold til udgifterne forbundet med samværet. Pengene til børnebidraget forsvinder jo heller ikke umiddelbart fra barnet bare fordi de ikke overføres til den anden forælders bankkonto. Med hensyn til indkøb af tøj er begge forældre vel generelt lige kvalificerede, og når barnet bliver ældre er de jo også selv medbestemmende.

3. Børn skal have dobbelt-adresse når der er fælles forældremyndighed! De har ofte to faste hjem og med dobbelt-adresse kan begge hjem få mulighed for at få boligstøtte, dobbelt børnepenge og forhøjet SU. Det sender et signal (også til barnet) om at begge barnets hjem er ligeværdige. Pengene hertil kunne evt. komme fra en fjernelse af børnebidraget ved fjernelse af skattefradraget (eller nedsættelse af børnetilskuddet til de mest velstillede forældre (f.eks. alle som betaler topskat) eller/og desuden en rimelig forhøjelse af børnebidraget fra dem der fravælger/fratages samvær).

Hvis de tre alternativer blev gennemført vil de enlige forældre som står med et barn helt alene få mere økonomisk støtte (pga. forhøjelse af børnetilskuddet fra staten og samtidig bevarelse af børnebidraget fra barnets anden forælder), mens de forældre der begge er engageret i barnets liv får en mere rimelig fordeling, så der ikke ligger en større udgift for samværsforælderen forbundet hermed. Desuden vil de uligeværdige og ubehagelige udtryk Bopælsforælder og Samværsforælder bliver overflødige og kan udskiftes med Far og Mor!


---

og kom nu ikke med den sang om at så vil forældrene kæmpe om barnet pga. så får de mere i støtte !!! for det er efter egen erfaring IKKE en økonomisk overskudsforretning at have et barn :-)