Da profeten Muhammed, ifølge islamisk religionshistorie, i 630 erobrede Mekka, ødelagde han billeder af mange forskellige guder ved Kaba’en, den sorte terninglignende bygning, som i dag er et af muslimernes helligste steder.

Det er en af grundene til, at i hvert fald sunni-muslimer mener, at der er et billedforbud i islam - ikke bare for billeder af Gud og hans profeter, men i tidligere tid: alt levende.

En anden grund til billedforbuddet er en overleveret hadith, altså en nedskrevet fortælling, der bevidner, hvad profeten har sagt og gjort. I hadith’en hedder det, at Muhammed nægtede at gå ind i et hus, hvor der var billeder på væggene.

Ikke desto mindre er Muhammed selv blevet portrætteret mange gange i islams første år – og i shia-islam, som er statsreligion i Iran, bliver han det også stadig.

I sunni-islam, som udgør næsten 90 procent af alle muslimer, er det derimod ikke tilladt at portrættere Muhammed, og ej heller andre profeter, der nævnes i Koranen. Det vil blandt andet sige Jesus.

Men der er intet udtrykkeligt billedforbud i Koranen. Det, der er forbud mod, er afgudsdyrkelse.

Ikke desto mindre har Taleban i Afghanistan brugt billedforbuddet som begrundelse for blandt andet at sprænge de to store Buddha-statuer i landet – og det vil også være inden for deres trosforståelse, at man heller ikke har billeder af familiemedlemmer eller andet levende. Så strengt tolker de færreste muslimer i dag billedforbuddet.