DA MAHMOUD AHMEDINEJAD blev valgt til Irans præsident i 2005, var glæden stor. Ikke blot i de mest ekstremistiske kredse af det iranske præstestyre, men, ironisk nok, også blandt præstestyrets største fjender. Sidstnævnte gruppe håbede nemlig, at den nyvalgte præsident inden for kort tid, med brugen af bizarre bemærkninger, ville bringe Iran øverst på de vestlige demokratiers sorte liste. To år er gået siden, og det må siges, at den iranske præsident har gjort de kredse, der ønsker og beder til præstestyrets endeligt, en enorm tjeneste.
SIDEN AHMEDINEJAD kom til magten, er det blevet så mange gange lettere at forstå det iranske præstestyres tankeunivers, hidtil skjulte dagsordener og generelle hensigter. Ahmedinejad udtrykker sig altid på en meget direkte og let forståelig måde. Senest har den iranske ledelse vedtaget at definere den amerikanske hær og CIA som terrororganisationer på et tidspunkt, hvor Iran selv anses for at være et af de lande, der stadig aktivt støtter og finansierer terror.
I præstestyrets korridorer giver det Ahmedinejad heltestatus, men i Vesten er selv de mest velvillige og tålmodige lyttere begyndt at vende det døve øre til. På den måde har Frankrig i løbet af de seneste uger ændret politisk kurs over for Iran og givet udtryk for, at det internationale samfund ikke kan acceptere, at Iran udvikler atomvåben. Det er en ny og prisværdig fransk politik, der vil gøre det lettere at bane vejen for en løsning på problemstillingen om det iranske atom-projekt. Hvad enten denne løsning bliver via diplomati eller med militær.